Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Lungesygdomme

Kirurgi bedre end stråling ved tidlig lungekræft

Udgivet:
Kommentarer (0)

Når patienter med tidlige stadier af lungekræft vælger strålebehandling over kirurgi, begår de muligvis en fejl. Nyt studie peger på, at stråling kommer med ringere femårig overlevelse ved tidlig lungekræft.


Flere og flere patienter med tidlige stadier af lungekræft vælger kirurgi fra til fordel for stråling.

Det kan dog være en fejl, viser et nyt studie, som peger på, at stråling kommer med markant lavere femårig overlevelse sammenlignet med kirurgi. Det skriver WebMD.

»Det ser ud til, at kirurgiske patienter får en reel bedre overlevelse, og vi ser, at kurverne for overlevelse allerede begynder at dele sig efter to år. Har man som læge en patient, som forventes at leve mere end to år, får de formentlig bedre gavn af kirurgi,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Brooks Udelsman fra Yale School of Medicine.

Forskningsresultatet er netop præsenteret på en kongres for American Association for Thoracic Surgery.

Undersøgt udfald for over 30.000 lungekræftpatienter

I studiet har forskerne analyseret data fra den amerikanske National Cancer Database på flere end 30.000 patienter med ikke-småcellet lungekræft.

24.700 af patienterne havde fået deres tumorer fjernet kirurgisk, mens 6.000 havde fået behandling med stråleterapiformen stereotactic body radiation therapy (SBRT). SBRT rammer små tumorer uden at gøre skade på raskt væv og organer i omgivelserne.

Brooks Udelsman fortæller, at andelen af patienter, der modtager stråleterapi fremfor kirurgi, i perioden fra 2012 til 2018 er steget fra 16 pct. til 26 pct. Hun uddyber, at det ikke er så underligt, fordi stråleterapi ofte er den letteste løsning af de to.

Overlevelse markant bedre ved kirurgi

Resultatet af undersøgelsen viser, at på den helt korte bane var overlevelsen ved de to behandlinger lige god.

97 pct. af de patienter, som havde fået foretaget et kirurgisk indgreb, var i live efter tre mdr. Det samme var 98 pct. af de patienter, som havde modtaget stråleterapi.

Femårsoverlevelsen var dog markant forskellig i de to grupper.

71 pct. af patienterne, som havde fået foretaget et kirurgisk indgreb, var i live efter fem år, men det samme kunne siges om 42 pct. af de patienter, som havde modtaget stråleterapi.

Denne forskel skyldes dog også til dels, at mange læger tilvælger stråleterapi til deres mest skrøbelige patienter, og derfor undersøgte forskerne specifikt den femårige overlevelse hos en gruppe på 528 patienter, som var raske nok til at modtage kirurgi, men afslog til fordel for stråleterapi.

Selv i det mindre udsnit af patienterne fandt forskerne samme tendens.

Den femårige overlevelse var 73 pct. for de patienter, som kirurgisk havde fået fjernet en lungelap helt, 72 pct. for patienter, der havde fået fjernet en del af en lungelap, og 62 pct. for patienter, der kun havde fået fjernet et lille stykke af lungevævet. Behandling med stråleterapi var stadig forbundet med 42 pct. femårig overlevelse.

»Vi skal virkelig advare vores patienter, som vælger radioterapi over kirurgi, at der kan være nogle ulemper længere ude i fremtiden, og at kirurgi er en rimelig sikker behandlingsmulighed. Jeg synes, at det er lidt bekymrende, at vi nu ser, at omkring 25 pct. af patienter, der ellers kunne være gode kandidater til en operation, hellere vil have stråleterapi. Det er rimeligt højt tal, når én ud af fire patienter vælger en behandling, der ser ud til ikke at være lige så god,« siger Brooks Udelsman.

Kilde: WebMD

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere