Lungesygdomme
Kedelig europarekord: Seks pct. af danskerne dør af KOL
Udgivet:
Kommentarer (0)
Danmark ligger øverst i Europa i forhold til antal KOL-relaterede dødsfald pr. indbygger. Vi skal sætte stærkt ind området og få vendt tendensen, siger adm. direktør i Lungeforeningen.
Danskernes rygevaner i 1970'erne gør, at vi i dag har europæisk rekord i antallet af dødsfald på grund af KOL.
Seks pct. af alle danske dødsfald i 2020 var relateret til KOL som primær dødsårsag. Det viser en analyse fra Lungeforeningen på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.
Det er helt forkert, at vi er kommet i den situation, og det er også unødvendigt, fordi vi har en sygdom, som vi skal kunne forebygge og opspore tidligere
Anne Brandt, adm. direktør, Lungeforeningen
Analysen viser, at i 2020 døde 3.355 danskere af KOL som den primære dødsårsag, samtidig med at 2.847 danskere havde KOL som sekundær årsag til deres dødsfald.
De mange dødsfald gør KOL til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark kun overgået af kræft i lungeregionen. Danmark indtager desuden en kedelig europæisk førsteplads Danm, og det er en rekord, som vi bortset fra ét enkelt år har bestredet siden år 2000.
»Det er helt forkert, at vi er kommet i den situation, og det er også unødvendigt, fordi vi har en sygdom, som vi skal kunne forebygge og opspore tidligere. Det er vanvittigt trist og noget, som vi skal se som en brændende platform,« fortæller administrerende direktør i Lungeforeningen Anne Brandt.
Storrygning i 1970’erne slår igennem i dag
Ifølge analysen fra Lungeforeningen kan vi forvente, at vi også fremadrettet kommer til at ligge nummer et i Europa, når det kommer til andelen af dødsfald relateret til KOL.
Årsagen til de nuværende tal skal nemlig findes i 1970’erne og 1980’erne, hvor mange danskere røg, og vores rygevaner også satte andre europæiske lande til vægs. Specielt danske kvinder røg meget, og det ser vi nu konsekvensen af, da det tager 30 til 50 år for KOL at udvikle sig til en uhelbredelig lungesygdom.
Vi skal lære alle dem, som går og hoster, har åndenød og hyppige lungebetændelser, at det er sygdomstegn, som de skal reagere på
Anne Brandt, adm. direktør, Lungeforeningen
I Danmark havde vi i 1970’erne og faktisk også igen fra omkring 2000 et årligt forbrug på næsten 1.600 cigaretter pr. person. Effekten af cigaretforbruget i 1970’erne slår igennem nu, men effekten af forbruget omkring årtusindeskiftet har vi til gode til senere. I dag er forbruget af cigaretter blandt danskerne 800 pr. indbygger.
Kun Ungarn har i perioden fra 2000 til 2020 ét år haft en højere andel af KOL-relaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere end Danmark. Det var i 2015.
I 2018, som er seneste år med data fra en del europæiske lande, havde Danmark cementeret sin plads i toppen med 52,2 KOL-relaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Ungarn lå på andenpladsen med 50,2 KOL-relaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere.
Island indtog tredjepladsen med tallet 35,9, mens vores nabolande Sverige og Tyskland klokker ind på hhv. 23,3 og 29,3.
Det skal dog siges, at der i tallene kun er data fra de europæiske lande, som har indrapporteret til OECD. Norge, Spanien, Italien og Storbritanniens tal er blandt andet ikke med i opgørelsen.
»Vi er klar over, at selvom vi gør rigtig meget for at få røgfrie generationer i fremtiden, har vi fortsat en stor opgave i forhold til at holde øje med dem, som røg tidligere. Vi skal lære alle dem, som går og hoster, har åndenød og hyppige lungebetændelser, at det er sygdomstegn, som de skal reagere på, så de kan få hjælp til at få stillet diagnosen, få hjælp til rygestop og komme i behandling tidligere,« forklarer Anne Brandt.
Under halvdelen af personer med KOL er i behandling
I Danmark er en del af problemet også, at selvom anslået 400.000 danskere lever med KOL, er kun 190.000 i behandling.
Det vil sige, at en stor del ikke har erkendt KOL og derfor ikke laver de nødvendig tiltag i deres liv for at bremse den nedadgående udvikling i lungefunktion med eksempelvis rygestop, motion og den rette medicin.
Jeg er en smule optimistisk, fordi rigtig mange mennesker i forbindelse med COVID-19 har set, hvor vigtigt det er at passe på sine lunger
Anne Brandt, adm. direktør, Lungeforeningen
Mange med KOL kommer også først i kontakt med sundhedssystemet, når deres lungefunktion er så alvorligt nedsat, at det medfører voldsomme vejrtrækningsproblemer i hverdagen.
14 pct. af personer, der bliver indlagt med lungesygdommen på grund af forværring, dør inden for 30 dage af indlæggelsestidspunktet, og det tal toppede i 2018, hvor 6.517 dødsfald kunne relateres til KOL. I 3.975 af tilfældene var KOL den primære årsag.
Står det til Anne Brandt skal vi sætte flere sejl ind på at få vendt tendensen, hvor Danmark inden for netop dette sygdomsområde står svagt sammenlignet med resten af Europa.
»Vi har haft store succeser inden for kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, men det har haltet efter med KOL. Men der sker også en masse i denne tid, så tingene forhåbentligt ser meget anderledes ud i de kommende år. For 12 år siden var vi fem medarbejdere i Lungeforeningen. I dag er vi 20, som også gør, hvad vi kan, for forbedre situationen på lungeområdet. Vi skal forfølge et spor, hvor vi både forsøger at sætte en prop i i forhold til, at unge mennesker bliver nikotinafhængige, men også blive bedre til at lave tidligere opsporing, så folk kan komme i behandling, inden de bliver rigtig syge,« siger hun.
Der har dog også inden for de seneste to år været en verdensomspændende pandemi, der i den grad har sat et sundt lungehelbred på dagsordenen.
»Jeg er en smule optimistisk, fordi rigtig mange mennesker i forbindelse med COVID-19 har set, hvor vigtigt det er at passe på sine lunger. Flere mennesker vil nok i dag være mere opmærksomme på at tage det alvorligt, når deres lunger begynder at føles syge,« siger Anne Brandt.
Del artiklen: