Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Lungesygdomme

Forskere fra SSI bag gennembrud i kampen mod tuberkulose

Udgivet:
Kommentarer (0)

Udover mus er H107-vaccinen også testet i marsvin og aber. På baggrund af de positive resultater er forskerne fra SSI nu i gang med at planlægge det første forsøg med mennesker. National Institute of Health har støttet projektet med over 20 mio. kr., og forsøget er planlagt til at starte i 2023.

Forskere fra SSI har udviklet en ny tuberkulosevaccine, der ser ud til at have potentialet til at bringe sygdommen i knæ.


Hvis man synes, at coronavirus er en slem omgang for verdenssundheden, bør man skele til, hvad tuberkulose har af menneskelige omkostninger.

Coronavirus slog i 2020 lidt over 1,7 mio. mennesker ihjel. Det gør tuberkulose i runde tal hvert eneste år og har gjort det i årtier.

Der kan dog være et vendepunkt på vej i kampen mod tuberkulose. Danske forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har nemlig udviklet en vaccine, der ser ud til at kunne få skovlen under tuberkulose på en måde, som ingen vaccine før den har kunnet.

Vaccinen har forskerne indtil videre afprøvet i forskellige dyremodeller, og resultaterne er så overbevisende, at forskerne nu vil videreudvikle vaccinen til test i mennesker.

»Meget tyder på, at vi er lykkedes med at lave en effektiv vaccine mod tuberkulose. Den ser vi frem til at få afprøvet i mennesker, for der er fortsat et stort behov for udvikling af vacciner mod tuberkulose. Det skyldes både, at bakterien fortsat slår rigtig mange mennesker ihjel på verdensplan, men også fordi vi i dag ser en stigning i antallet af smittetilfælde med antibiotikaresistent tuberkulose, hvilket udgør en endnu større trussel mod verdenssundheden,« fortæller en af de forskere, der har været med til at udvikle den nye vaccine, Rasmus Skaarup Mortensen, som er leder af TB-vaccineforskning på SSI.

Forskningen er for nylig udmundet i en videnskabelig artikel i Nature Communications.

Teenagere dør stadig af tuberkulose

Man kan med rette stille sig selv spørgsmålet, om vi ikke med Calmettevaccinen har haft en vaccine mod tuberkulose i faktisk lidt over 100 år.

Og jo, det har vi ganske rigtigt, og Calmettevaccinen er også rigtig god til at beskytte nyfødte og børn mod de mest alvorlige former for tuberkulose, hvor sygdommen spreder sig fra lungerne til resten af kroppen.

Meget tyder på, at vi er lykkedes med at lave en effektiv vaccine mod tuberkulose. Den ser vi frem til at få afprøvet i mennesker, for der er fortsat et stort behov for udvikling af vacciner mod tuberkulose

Rasmus Skaarup Mortensen, leder af TB-vaccineforskning på SSI

Det er heller ikke for sjov, at Calmettevaccinen i mange år har været den mest benyttede vaccine på verdensplan. Den sænker småbørnsdødeligheden og redder årligt millioner af menneskeliv.

Vaccinen er også forbundet med uspecifikke effekter på immunforsvaret, hvilket helt generelt sænker risikoen for at dø – ikke bare af tuberkulose, men også af andre infektionssygdomme.

Calmettevaccinen fejler dog i forhold til at beskytte teenagere og voksne mod tuberkulose i lungerne.

Skeler man til tallene for smitte og sygdom, så er de forholdsvis lave i midten af børneårene, men stiger så markant i teenageårene i de lande i specielt Afrika, hvor tuberkulose er mest udbredt.

Det viser ifølge Rasmus Skaarup Mortensen, at tuberkulose ikke bare betyder noget for den enkelte, der bliver smittet, men også har store samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi ellers raske unge mennesker bliver alvorligt syge eller endda dør på grund af tuberkulose.

»Derfor er der behov for en bedre vaccine i tillæg til Calmettevaccinen. Bliver et ungt menneske smittet med tuberkulose, er han eller hun ikke beskyttet med Calmettevaccinen og kan se frem til fire til seks måneders behandling med fire forskellige antibiotika med de dertilhørende bivirkninger. Bliver en person smittet med en af de resistente varianter af tuberkulose, kan han eller hun se frem til op til halvandet års behandling med antibiotika uden garanti for at blive kureret. I modsætning til coronavirus, som især er hård mod de gamle og svage, rammer tuberkulose alle aldersgrupper og er derfor hårdere mod de unge,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen.

SSI-vaccine kan kombineres med Calmettevaccinen

På SSI har de for at imødekomme behovet for en ny vaccine til teenagere og voksne udviklet H107-vaccinen, som ser ganske lovende ud.

H107 er udviklet, så den fungerer særdeles godt i samspil med Calmette.

Calmettevaccinen er en såkaldt levende svækket vaccine, hvor tuberkulosebakterien har fået fjernet cirka to pct. af dens arvemasse. I de to pct. befinder en vigtig del af bakteriens virulensfaktorer sig. Tilbage er en bakterie, der ganske vist kan dele sig og tillade kroppens immunforsvar at lære tuberkulosebakterien at kende, men som ikke leder til alvorlig sygdom.

Andre forskere har forsøgt at lave vacciner mod tuberkulose, men de støder ind i det problem, at hvis man allerede er vaccineret med Calmettevaccinen (hvilket de fleste er) og i tillæg bliver vaccineret med en vaccine, som er målrettet de tilbageværende 98 pct. af bakteriens arvemasse, er immunforsvaret allerede på dupperne, og Calmettevaccinen og den nyudviklede vaccine vil derfor mindske effekten af hinanden.

»Det er et stort problem, fordi vi jo gerne vil kombinere Calmettevaccinen med andre vacciner. Det vil vi, fordi det er godt at angribe tuberkulose fra flere forskellige vinkler, men også på grund af de gavnlige uspecifikke effekter, som Calmettevaccinen kommer med,« siger Rasmus Skaarup Mortensen.

Rammer andet sted på tuberkulosebakterien

For at komme omkring problemet med vacciner, der hæmmer effekten af hinanden, har forskerne fra SSI i stedet udviklet en vaccine, der er målrettet de to pct. af tuberkulosebakteriens arvemasse, som er fjernet fra Calmettevaccinen.

Det vil sige, at en kombination af Calmettevaccinen og H107 ikke er målrettet det samme sted på arvemassen to gange, men to steder på arvemassen én gang.

Effekten er iøjnefaldende.

I dyremodeller har forskerne set, at kombinationen af Calmettevaccinen og deres egen vaccine giver en bedre immunbeskyttelse end effekten af de to vacciner hver for sig. Årsagen er ifølge Rasmus Skaarup Mortensen, at Calmettevaccinen virker som et slags hjælpestof, der øger effekten af H107, og ret overraskende også, at H107 gør Calmettevaccinen bedre.

»Når vi kombinerer vaccinerne, opnår vi to ting. For det første danner de to vacciner et immunrespons mod flere forskellige steder på tuberkulose, hvilket giver en bedre beskyttende effekt. For det andet virker de som hinandens adjuvanser, hvilket giver et samlet set stærkere immunrespons. Det kan vi også se i vores dyreforsøg, hvor vaccinerne aktiverede flere af immunforsvarets T-celler mod både Calmettevaccinen og mod vores vaccine,« fortæller Rasmus Skaarup Mortensen.

Danner helt nyt immunrespons

Rasmus Skaarup Mortensen forklarer, at forskerne i deres forsøg også kan se, at forsøgsdyrene stabler en helt ny type immunrespons på benene, når de bliver vaccineret med begge vacciner.

Ved vaccinering med Calmettevaccinen danner immunforsvaret et såkaldt Th1-respons. Det immunrespons bliver forstærket af en boostervaccine, men ved vaccinering med H107 bliver der ydermere induceret et såkaldt Th17-respons, som har helt andre egenskaber end Th1-responset.

Kombinationen af Calmettevaccinen og H107 får på den måde ikke bare immunforsvarets riddere op på dupperne, men også bueskytterne på brystværnet.

»De to former for respons danner grundlag for en immunreaktion, der angriber bakterierne med flere forskellige celler, som man hverken ser med Calmettevaccinen eller med en kombination af Calmettevaccinen og tidligere vaccinekandidater. Det ser vi til gengæld, når vi kombinerer Calmettevaccinen med vores vaccine. Det er en synergieffekt, som giver en rigtig god vaccinebeskyttelse i vores dyremodeller,« siger Rasmus Skaarup Mortensen.

Udover mus er H107-vaccinen også testet i marsvin og aber. På baggrund af de positive resultater er forskerne fra SSI nu i gang med at planlægge det første forsøg med mennesker. National Institute of Health har støttet projektet med over 20 mio. kr., og forsøget er planlagt til at starte i 2023.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere