Danskudviklet RS-vaccine til spædbørn viser lovende resultater

På baggrund af dansk forskning er lægevidenskaben kommet et skridt nærmere en spædbørnsvaccine mod RS-virus.

Sammen med amerikanske forskere er det lykkedes Statens Seruminstituts Center for Vaccineforskning at skabe en lovende immunrespons mod luftvejsinfektionen RS-virus i celler fra navlestrengen hos nyfødte og i nyfødte mus. Det viser et netop offentliggjort studie.

Resultaterne blev i sidste uge publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, der er en del af Natures portefølje af subpublikationer.

Afsnitsleder i Center for Vaccineforskning Gabriel Kristian Pedersen glæder sig over resultaterne.

»Det er jo lovende resultater. Vi har i samarbejde med forskere i Boston vist, at vi kan stimulere humane celler fra nyfødte og se, at der bliver skabt et immunrespons både i reagensglas, men også hos nyfødte mus,« siger han.

Gabriel Kristian Pedersen har været tilknyttet SSI i mere end seks år, hvor han i størstedelen af årene har været afsnitsleder i Center for Vaccineforskning. Han er uddannet farmaceut med en ph.d.-grad fra Universitetet i Bergen.

Vigtigt at skabe resultater

Det dansk-amerikanske samarbejde, der udover danske SSI tæller forskere fra Boston Children’s Hospital, National Health Institute og Harvard Medical School, benytter SSI’s nyudviklede vaccineadjuvans CAF08 til at fremprovokere en respons fra immunforsvaret.

I traditionel vaccineudvikling bruger man et helt, men svækket patogen til at skabe beskyttende antistoffer. Men ulempen er, at patogenet i nogle tilfælde kan gå tilbage og blive farligt igen, hvilket kan resultere i egentlig smitte.

I tilfældet med RS-vaccinen, som de danske og amerikanske forskere arbejder på, bruger man en anden tilgang, hvor man påfører adjuvansen ikke-sygdomsfremkaldende overfladekomponenter fra eksempelvis en RS-viruspartikel med det formål at narre immunforsvaret til at angribe partiklen og dermed skabe antistoffer mod RS-virus.

I SSI’s Center for Vaccineforskning har instituttet gennem årtier arbejdet specifikt med udvikling af adjuvanser, og her er CAF08, som benyttes i RS-vaccinekandidaten, en af de seneste opdagelser.

De amerikanske forskere har stået for opdagelsen af blandt andet de overfladekomponenter, som tilføres adjuvansen, og som i forsøgene har kunnet skabe de beskyttende antistoffer mod RS-virus.

»Det er vigtig for os at skabe resultater i sådan et samarbejde. Det åbner muligheder for, at andre ser vores arbejde og ønsker at arbejde sammen med os, så vi kan målrette adjuvanser mod andre sygdomme også,« siger Gabriel Kristian Pedersen.

Vaccine er at foretrække

Hidtil er det ikke lykkedes forskningen at udvikle en sikker og effektiv vaccine, der kan beskytte spædbørn mod RS-virus, der hvert eneste år forårsager millioner af dødsfald og indlæggelser hos 1-5-årige verden over.

Fem vaccinetyper

Proteinvaccine: I denne type tager man protein fra en sygdomsfremkaldende organisme og indsætter det på en adjuvans, ligesom i tilfældet med RS-vaccinen. Proteinet giver i sig selv ikke immunrespons, men sammen med en adjuvans kan det lade sig gøre.

RNA-vaccine: Man tager et stykke RNA fra virus, som koder for protein. RNA’et får kroppens egne celler til at producere proteiner og virker samtidig som faresignal, hvilket får kroppen til at reagere på proteinet. Eksempler på dette er Pfizer og BioNTechs fælles COVID-19-vaccine.

DNA-vaccine: Her gælder samme proces som i RNA-vaccinen, men man går et skridt tilbage i rækkefølgen, da DNA bliver til RNA, og RNA’et bliver til protein.

Vektorbaseret vaccine: I denne type indsætter man en lille sekvens fra det virus, man vil opnå respons imod, i en virus – vektoren – som man ved ikke giver sygdom i mennesker.

Inaktiveret vaccine: Denne type vaccine indeholde en hel mikroorganisme – f.eks. en bakterie eller virus – som er blevet dræbt. Eksempler på dette er polio- og influenzavacciner. Der er med denne teknologi set tilfælde, hvor vaccinen er ‘gået’ tilbage og er blevet en farlig virus igen efter indsprøjtning.

Kilde: Gabriel Kristian Pedersen

Så sent som i foråret måtte GSK skrinlægge en ellers lovende vaccinekandidat til gravide i fase 3 af hensyn til vaccinens sikkerhed.

Ideen med at give vaccinen til gravide var, at moderen dermed kan overføre beskyttende antistoffer til fosteret, men af endnu ikke offentliggjorte årsager har GSK valgt at lægge udviklingen ned.

Der findes dog andre vacciner i fremskreden udvikling, ligesom der også eksisterer monoklonale antistoffer både i udvikling og monoklonale antistoffer, der er godkendt.

En sikker og effektiv vaccine, der kan beskytte spædbørn, er dog ifølge Gabriel Kristian Pedersen den billigste og nemmeste måde at beskytte børn mod en farlig RS-infektion sammenlignet med injektion af antistoffer op til eller efter smitte.

Mere skade end gavn

Mens opdagelsen af vacciner har skabt beskyttelse mod alt fra malaria til livmoderhalskræft og COVID-19, findes der paradoksalt ikke en effektiv vaccine mod RS-virus.

Ifølge Gabriel Kristian Pedersen hænger det formentlig sammen med, at amerikanske forskere i 1960’erne afprøvede en inaktiveret virusvaccine, der stik imod forventningerne resulterede i, at de vaccinerede spædbørn blev mere syge end ellers og med indlæggelser og dødsfald til følge, da børnene efterfølgende blev smittet.

»Det er jo det værste, der kan ske for en vaccine, og det er nok en af årsagerne til, at vaccineudviklere har været lidt skræmt,« siger han.

I dag mener man, at problemet med vaccinen fra 1960’erne skyldes, at vaccinen aktiverede immunforsvarets såkaldte Th2-celler.

Immunforsvaret reagerer anderledes hos spædbørn sammenlignet med voksne, og forskningen formoder ifølge Gabriel Kristian Pedersen i dag, at det i stedet er de såkaldte Th1-celler, som skal aktiveres, når man ønsker at skabe en immunrespons mod eksempelvis RS-virus. Derfor har det dansk-amerikanske samarbejde fra begyndelsen haft netop disse Th1-celler som mål.

Nu venter yderligere afprøvninger af vaccinekandidaten, og det er Gabriel Kristian Pedersens forventning, at næste skridt vil være, at de amerikanske forskere søger om finansiering til forsøg hos aber.

Viser vaccinen sig også at være effektiv her, kan den afprøves i fase 1 på mennesker.

»Jeg tror, at der er gode chancer for, at andre vaccinekandidater, der er længere fremme i udvikling, vil lykkes, men set fra et lægevidenskabeligt synspunkt er det aldrig skidt at have en backup i form af vores kandidat,« siger Gabriel Kristian Pedersen.