KOL
Lungeforeningen vil med nyt udspil hjælpe danskere med KOL
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Vi kan, hvis vi vil. 16 brikker til en national KOL-plan,« sådan lyder sloganet fra Lungeforeningen, da de afholdte en stor konference på Christiansborg.
Lungeforeningen præsenterer nyt udspil, der skal hjælpe danskere med KOL. Udspillet indeholder 16 forslag til, hvordan indsatsen, behandlingen og plejen af danskere med KOL kan forbedres.
Det vil Lungeforeningen nu gøre op med. »Vi kan, hvis vi vil. 16 brikker til en national KOL-plan« er overskriften på Lungeforeningens udspil, der for nyligt blev præsenteret på en konference på Christiansborg. I 2020 døde 3.355 danskere af lungesygdommen KOL, det svarer til seks pct. af alle dødsfald i Danmark.
»Det kan og bør det danske sundhedsvæsen gøre bedre, og det behøver ikke koste mange ekstra afsatte midler,« konstaterer Lungeforeningens formand Torben Mogensen og forklarer baggrunden for Lungeforeningens arbejde det seneste år:
»Det er derfor, at vi nu fremlægger en samlet plan med en række forslag til at forbedre behandlingen af KOL-patienter i Danmark – en plan, som forhåbentlig også kan komme danskere med andre lungesygdomme til gavn,« siger formanden.
Det nye udspil er bygget af tre temaer, forebyggelse, diagnostik og behandling og pleje.
Torben Mogensen håber, at udspillet vil løfte indsatsen over for KOL:
»Forhåbentlig vil politikerne og sundhedsvæsenet tage godt imod forslagene fra os. Med kræftplanerne har politikere vist, at det er muligt at vende en dårlig indsats til det bedre. Tilsvarende er vores håb for de 400.000 mennesker, der skønnes at have KOL, at de kan få en bedre behandlingsindsats og større livskvalitet end tilfældet er i dag,« siger han.
Udspillets 16 punkter
Forebyggelse:
Samlet organisering og national finansiering af rygestopindsatsen
Koordinering og samling af rygestopkurser i sundhedsklyngerne
Entydig placering af ansvaret for alle dele af rygestopindsatsen
Tilskud til rygestopmedicin til storrygere
Prisen på en pakke cigaretter hæves til mindst 90 kr.
Diagnostik:
Offentlige og private aktører skal skabe mere opmærksomhed om at gå til egen læge med relevante symptomer, særligt blandt rygere og ex-rygere
Fornyet fokus på KOL-diagnostik i almen praksis
Hospitaler skal henvise til lungefunktionsmåling hos egen læge efter indlæggelse
En eventuel kommende kræft-screening bør også inkludere KOL
Behandling og pleje:
En større og mere proaktiv adgang til sygeplejersker i kommunale akutfunktioner
Ændring af kronikerhonoraret for KOL-patienter i almen praksis
Systematisk indkaldelse af KOL-patienter til årsstatus, der følger DSAM’s vejledning
Rehabilitering samles og koordineres i sundhedsklyngerne
Hjemme-NIV i hele landet uden postnummer-lotteri
Bedre adgang til palliative tilbud til KOL-patienter
Bedre data og bedre datadeling i og på tværs af sundhedsvæsenet
Torben Mogensen håber, at udspillet vil løfte indsatsen over for KOL:
»Forhåbentlig vil politikerne og sundhedsvæsenet tage godt imod forslagene fra os. Med kræftplanerne har politikere vist, at det er muligt at vende en dårlig indsats til det bedre. Tilsvarende er vores håb for de 400.000 mennesker, der skønnes at have KOL, at de kan få en bedre behandlingsindsats og større livskvalitet end tilfældet er i dag,« siger han.
Del artiklen: