Lægemiddel til rygestop kan redde liv, men der er behov for mere tilskud

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen har vendt tommelfingeren opad til brug af rygestoplægemidlet Decigatan til at understøtte nikotinophør.

Decigatan udfylder et hul i markedet, idet Zyban, et andet rygestopmiddel, længe har været i restordrer – dog lige kommet tilbage – og Champix, et tredje rygestopmiddel, længe har været ude af markedet, fordi der er rejst mistanke om, at en af komponenterne i lægemidlet kan være kræftfremkaldende.

Samtidig har studier vist, at Decigatan er et meget effektivt lægemiddel til at understøtte nikotinophør, om det så gælder rygning eller brug af andre nikotinprodukter.

Beslutningen fra IRF glæder overlæge Anders Løkke fra Lungemedicin ved Vejle Sygehus.

Først og fremmest er han glad for, at der nu kommer et lægemiddel på markedet til at hjælpe med et rygestop.

»Der har længe været alt for lidt fokus på rygestopmedicin i sundhedsvæsenet. Salget af receptpligtige lægemidler til rygestop har længe været pauvert, og sidste år nåede vi et lavpunkt, hvor der kun var nikotinerstatningsprodukter på markedet, hvilket ikke hjælper personer med nikotinafhængighed i forhold til at komme af med nikotintrangen. Derfor har vi manglet muligheder til mange af vores patienter med for eksempel KOL og lungekræft, som mere end nogen andre har gavn af at holde op med at ryge,« siger Anders Løkke.

Bedste lægemiddel til rygestop på markedet

Decigatan er baseret på et ekstrakt fra guldregn og virker ved at binde til nikotinreceptorerne i hjernen.

Effekten af et rygestop er voldsomt stor og på niveau med for eksempel behandling af lungekræft med kemoterapi eller stråleterapi. Kombinerer man disse behandlinger med et rygestop, vil effekten være endnu større

Anders Løkke, overlæge, Vejle Sygehus

Derved opnår personer, der ryger eller benytter andre nikotinprodukter, færre abstinenser, når de ophører med rygning eller nikotinprodukter, ligesom de heller ikke bliver stimuleret af at ryge.

Ideen med at bruge Decigatan er, at personen med et nikotinforbrug bliver behandlet med en høj dosis af lægemidlet for at mætte nikotinreceptorerne, hvorefter dosis langsomt reduceres over 25 dage.

Derefter skal personen gerne være kommet af med sin nikotinafhængighed.

Studier har vist, at hvis man behandler 15 personer med Decigatan, vil én af dem blive røgfri, hvilket er markant bedre end ved andre behandlinger, hvor man skal behandle mellem 33 og 100 personer, før én bliver røgfri.

Behandlingen skal også gives i væsentligt kortere tid sammenlignet med andre lægemidler.

Decigatan er dog dyrere end andre lægemidler til rygestop, men ifølge IRFs vurdering står effekten af behandlingen rimeligt i forhold til prisen

IRF skriver i en pressemeddelelse vedrørende vurderingen af Decigatan, at ‘behandling med Decigatan kan være dyrere end alternativerne, men dette udlignes af den større sandsynlighed for effekt og ofte længere behandlingsperiode ved alternativerne’.

Stort fokus på rygestop

Anders Løkke har i mange år forsøgt at sætte fokus på rygestop – blandt andet hos personer med lungesygdom.

Han mener, at der på den front sker for lidt i sundhedsvæsenet, og at opgaven for størstedelenes vedkommende er flyttet ud i kommunerne.

I kommunerne er der måske ikke så meget fokus på den kliniske side af et rygestop, hvor mange rygere med for eksempel hjertekarsygdom eller lungesygdom kan have godt af at få at vide, hvorledes et rygestop rent faktisk kan forbedre deres sygdom og symptomerne på den.

Anders Løkke har blandt andet været med til at få indført, at man fra dette årsskifte i det danske KOL-register noterer, om personer med KOL har forsøgt rygestop eller medicinsk behandling med henblik på rygestop.

Han har også bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) om at udbrede kendskabet til – og dermed forhåbentlig brugen af – den nye markør om rygestop på tværs af deres databaser.

»Og så har vi selv udviklet et beslutningsstøtteværktøj til personer med lungesygdom i forhold til rygestop. Der kan være både fordele og ulemper ved et rygestop, da mange kan have et socialt fællesskab omkring det at ryge, og så kan det have konsekvenser, hvis de stopper med det. Omvendt har det selvfølgelig betydning for deres helbred, hvis de stopper med at ryge,« siger Anders Løkke.

Kan indgå i behandlingen på hospitalerne

På Vejle Sygehus har lægerne netop startet et rygestopprogram for indlagte patienter med KOL, hvor Anders Løkke ser, at Decigatan vil komme i spil.

Det er den eneste form for medicin, hvor der ikke er mulighed for tilskud. Man kan håbe på, at man som led i Vælg Klogt-tankegangen får øjnene op for værdien af forebyggelsestiltag som rygestop og rehabilitering, der er omkostningseffektive behandlinger, som kan hjælpe med at dæmme op for trækket på sundhedsydelser i fremtiden

Anders Løkke, overlæge, Vejle Sygehus

Programmet er designet til sengeafdelingen, hvor målet er at motivere indlagte patienter til rygestop.

Tanken er den, at patienterne kan modtage rygestopmedicin gratis, mens de er på hospitalet og i dagene umiddelbart efter udskrivelse, og at de efter en røgfri indlæggelse forhåbentlig er motiveret til at fortsætte i behandlingen, selvom de selv skal betale for den.

Ifølge Anders Løkke er effekten af et rygestop meget stor hos personer med lungesygdom og faktisk på niveau med målrettede behandlinger til sygdommene.

»Hvis man først stopper med at ryge, når man har fået stillet en diagnose med lungekræft, er sandsynligheden for at overleve 30 pct. højere, end hvis man ikke stopper med at ryge. Det samme gælder ved KOL, hvor man ser 20 pct. øget risiko for forværringer og for død ved fortsat rygning. Effekten af et rygestop er voldsomt stor og på niveau med for eksempel behandling af lungekræft med kemoterapi eller stråleterapi. Kombinerer man disse behandlinger med et rygestop, vil effekten være endnu større,« siger han.

Brug for tilskud til medicin

Hvis Anders Løkke skal finde et hår i suppen, er det, at Decigatan ikke er dækket af nogen tilskudsordning.

Det vil sige, at folk selv skal finde de cirka 1.500 kr., som det koster at tage medicinen.

Det undrer Anders Løkke, idet rygestopmedicin er de mest omkostningseffektive behandlinger i sundhedsvæsenet.

»Det er den eneste form for medicin, hvor der ikke er mulighed for tilskud. Man kan håbe på, at man som led i Vælg Klogt-tankegangen får øjnene op for værdien af forebyggelsestiltag som rygestop og rehabilitering, der er omkostningseffektive behandlinger, som kan hjælpe med at dæmme op for trækket på sundhedsydelser i fremtiden. Det handler jo grundlæggende om at få folk i behandling, inden de udvikler for eksempel lungekræft. Rygning har en social slagside, og for mange rygere er det en meget stor udgiftspost, hvis de skal finde 1.500 kroner til en medicinsk behandling. Man kan sige, at det er godt givet ud, men det er stadig svært at få folk overbevist. Her vil det være en kæmpe hjælp, hvis rygestopmedicin enten var gratis eller kom med et tilskud,« siger han.