Automatisk iltregulering giver indlagte patienter med KOL mindre åndenød

Traditionelt er det en opgave for sygeplejersker at regulere ilttilskuddet, når patienter med KOL bliver indlagt med forværringer.

Det sker i omegnen af hver anden til fjerde time, hvor sygeplejersken måler patientens ilt i blodet og regulerer ilttilskuddet, alt efter om der er for meget eller for lidt ilt i blodet. Er patienten meget syg, kan der være behov for regulering af ilten hver halve time.

Der findes dog også et danskudviklet apparat, der automatisk regulerer ilttilskuddet i et feedback-loop ved kontinuerligt at måle på iltmætningen i blodet med en fingerklemme og hvert sekund justere på den mængde ilt, som patienten får.

Tidligere forskning har vist, at den automatiske regulering af ilt holder patienter inden for den korrekte iltmætning i 85 pct. af tiden mod under 50 pct. af tiden, hvis ilten skal justeres af en sygeplejerske.

Nu viser en ny undersøgelse af apparatet, at det ydermere giver patienterne en markant mindre følelse af åndenød.

»Automatisk iltregulering er så småt ved at blive rullet ud i både Danmark og andre dele af verden, men implementeringen kommer til at tage tid. Men det er klart, at et resultat som det her peger på, at der behov for, at vi i sundhedssystemet sørger for, at vores indlagte patienter med KOL-forværringer får reguleret iltmætningen bedre, og at det ikke er nok, at en sygeplejerske skal regulere det med flere timers intervaller. Det vil både gavne patienter og spare sygeplejerskers dyrebare tid, hvis reguleringen af ilt til patienter med KOL-forværringer bliver automatiseret,« fortæller overlæge Ejvind Frausing fra Lungemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt medopfinder af det apparat, som er blevet undersøgt i studiet.

Forskningen, der for en stor dels vedkommende er udført af ph.d. Charlotte Sandau, er offentliggjort i International Journal of Chronic Obstructive Pulmonay Disease.

Psyken spiller ind i følelsen af åndenød

I studiet har forskerne randomiseret 157 patienter indlagt med KOL-forværringer til enten automatisk regulering af ilt eller standard, hvilket indebærer, at en sygeplejerske regulerer ilten.

Begge grupper af forsøgspersoner fik opsat et apparat til automatisk regulering af ilt på hospitalsstuen, og de fik også alle sammen en klemme på fingeren. Apparatet blev blot indstillet til automatisk regulering hos den ene gruppe patienter og manuel regulering hos den anden.

Der var flere eksklusionskriterier i studiet, blandt andet at patienterne ikke måtte være i en forfatning, at de ville kandidere til at blive indlagt på intensiv.

Forskerne brugte det såkaldte MDP-spørgeskema til at vurdere, om forsøgsdeltagerne havde en anderledes fysisk opfattelse af graden af åndenød i den ene gruppe sammenlignet med i den anden.

Forskerne kiggede også på, om opfattelsen af åndenød var relateret til følelserne. For eksempel kan angst for ikke at kunne trække vejret forstærke opfattelsen af åndenød. Forskerne undersøgte også, om der mellem grupperne var forskelle i forbruget af beroligende medicin.

»Det er vigtigt at adskille effekterne. Derfor var det nødvendigt at finde ud af, om bare det at der hænger et apparat på væggen giver patienterne en følelse af tryghed, som så reducerer symptomerne på åndenød, eller om der er tale om en faktisk reduceret fysisk følelse af åndenød,« forklarer Ejvind Frausing.

Markant forbedret følelse af åndenød

Resultatet af undersøgelsen viser, at det markant forbedrede patienternes følelse af åndenød, hvis deres ilttilskud blev reguleret automatisk fremfor af en sygeplejerske.

MDP-spørgeskemaet fungerer således, at 0,6 point giver en mærkbar forskel hos patienterne, og i forsøget oplevede patienter i gruppen med automatisk reguleret ilt tre point mindre følelse af åndenød sammenlignet med patienter, der fik deres ilt reguleret af en sygeplejerske.

Forskerne fandt også, at der ikke var forskel på det følelsesmæssige mellem de to grupper, hvilket peger på, at forskellen skyldes en reel fysisk opfattelse af bedre at kunne få vejret.

Der var mellem grupperne heller ingen forskel i brugen af beroligende medicin.

»Personligt er jeg overrasket over, at resultatet er så markant, fordi mange ting spiller ind i følelsen af åndenød. Personer med KOL føler blandt andet, at selvom de laver et stort arbejde for at trække vejret, sker der ikke noget i forhold til at kunne få vejret. Denne mekaniske begrænsning forsvinder ikke, selvom vi giver ilt, og derfor er det overraskende, at der er så stor en effekt,« siger Ejvind Frausing.

Oplagt at benytte på hospitaler

Ifølge Ejvind Frausing mener, at resultatet af studiet entydigt peger på, hvor vigtigt det er, at patienter med KOL-forværringer får reguleret deres ilttilskud meget præcist, fordi det ikke bare holder deres iltmætning i blodet inden for det ønskede niveau, men også fordi det har en betydelig effekt på deres følelse af at kunne få vejret.

Når patienter med KOL-forværringer oplever åndenød, har det stor betydning for både deres fysiske og psykiske velbefindende.

Som opfinder af det apparat, der er benyttet i undersøgelsen, og som medejer af det firma, som sælger dem, er han ikke meget for at reklamere for meget for sit eget produkt.

»Der findes også et firma i Canada, som har lavet et lignende produkt, og som også har opnået gode resultater i forsøg med produktet. Men det er klart, at vi med de her resultater viser, hvor meget det betyder for patienterne, at ilttilskuddet er reguleret bedre, og at det ikke er en løsning at lade sygeplejersker gøre det. Automatisk iltregulering til patienter indlagt med KOL-forværring er en oplagt løsning på et stort problem med både åndenød og mangel på sygeplejersketimer,« siger Ejvind Frausing.