Merete Nordentoft vil gøre arbejdet færdigt

Det lå ellers ikke i kortene, at Merete Nordentoft skulle tiltræde den formandspost i Dansk Psykiatrisk Selskab, hun selv forlod for 20 år siden i 2002, men med udsigt til en 10-årsplan for psykiatrien kunne hun ikke holde sig væk.

Undervejs i hele forløbet omkring psykiatriplanen har jeg egentlig hele tiden ønsket at komme tættere på processen og kunne få mere indflydelse

Merete Nordentoft, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

»Lige hvor vi står nu med psykiatrien, syntes jeg, at det var enormt vigtigt, at Dansk Psykiatrisk Selskab fik en formand, der både turde og kunne gå ind i arbejdet. Jeg har gode kontakter til både politikere og embedsværk, og hvis denne her 10-årsplan skal blive til noget, er vi nødt til at turde at insistere. Jeg blev nødt til at melde mig til formandsposten,« siger Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Hun blev valgt på selskabets generalforsamling 11. marts, hvor hun afløste Gitte Ahle, der efter fire år som formand ikke kunne genopstille.

Merete Nordentoft fortæller, at hun dels er drevet af en ansvarsfølelse, men at hun også mener, at hun bør sætte sine egne erfaringer og kompetencer i spil. Og så vil hun også gerne sidde med der, hvor de vigtige beslutninger træffes.

»Undervejs i hele forløbet omkring psykiatriplanen har jeg egentlig hele tiden ønsket at komme tættere på processen og kunne få mere indflydelse,« siger Merete Nordentoft.

Lavthængende frugter, lige til at plukke

Til daglig er hun leder af forskningsenheden CORE, Copenhagen Research Center for Mental Health, under Psykiatrisk Center København. Hun peger selv på selvmordsforebyggelse som én af de mange lavthængende frugter, der skal plukkes nu.

Blå bog

Merete Nordentoft

Læge i 1982, Københavns Universitet

Speciallæge i psykiatri, 1994

Formand/forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, 2000-2002

»Siden 2007 har vi haft 600 selvmord om året, og der er i dén grad brug for den handleplan for selvmordsforebyggelse, der også er en del af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Det tal kan vi sagtens få ned med en målrettet indsats, for mange af dem, der dør ved selvmord, har f.eks. kort tid forinden søgt hjælp eller har et selvmordsforsøg bag sig. De er ikke svære at opspore, de skal bare have den rigtige hjælp,« siger Merete Nordentoft.

Fremadrettet skal hun indgå mere i selvmordsforebyggende arbejde og i arbejdet omkring OPUS, ​der er et tilbud om psykosocial behandling til unge, som har fået en psykose eller psykoselignende symptomer. Her skal hun bruge sin ekspertise til bl.a. supervision, ligesom hun arbejder i ambulatoriet et par dage om måneden.

Alligevel vil hun finde tid til det nye formandskab.

»Jeg har allerede drøftet med næstformændene, hvordan vi kan hjælpe hinanden, men der er også både et godt sekretariat og forskellige arbejdsgrupper, der løser mange opgaver. Jeg vil fokusere på 10-årsplanen for psykiatrien, for vi skal sørge for, at det ikke sker én gang til, at et godt forarbejde bliver udmøntet i en plan, der ikke rigtig er noget,« siger Merete Nordentoft.

Frygter for den politiske proces

Efter en lang proces præsenterede Sundhedsstyrelsen i starten af året sit og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, der blev mødt med glæde af fagfolk på området.

»Hele processen omkring det faglige udspil har været utrolig lang, og det er blevet udskudt flere gange, men det har også betydet, at der er blevet plads til mange gode dialoger på tværs. Der er en enighed på feltet, som vi ikke har set før, og vi har stået frem samlet med ønsket om en langsigtet og ambitiøs plan. Sundhedsstyrelsen har også lagt al sin faglige tyngde bag arbejdet på en måde, som jeg sjældent har set før,« siger Merete Nordentoft.

Nu skal politikerne finde ud af, hvad de vil gøre med det oplæg, de har fået, og det er dét, jeg hele tiden har frygtet allermest. Og stadig frygter

Merete Nordentoft, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

Indtil videre er der endnu ikke kommet et politisk udspil fra regeringen. Og senest har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afvist at komme med en deadline for, hvornår regeringens udspil til en 10-årsplan skal ligge klar. Til gengæld vil ministeren gerne fortælle, at de første politiske forhandlinger starter 29. april.

Historisk set er det netop her, når politikerne kommer ind i billedet, at det før har taget en anden drejning, end fagfolkene havde håbet. Som mange andre har Merete Nordentoft tidligere oplevet, hvordan gode intentioner gang på gang er blevet til manglende ambitioner.

»Nu skal politikerne finde ud af, hvad de vil gøre med det oplæg, de har fået, og det er dét, jeg hele tiden har frygtet allermest. Og stadig frygter. At der bliver delt midler ud til forskellige projekter, som man så tager ud af den samlede plan og dermed skaber en fragmenteret indsats,« siger Merete Nordentoft.

Hun håber, at alle de fagfolk og forskellige interesseorganisationer, der har stået sammen skulder ved skulder de seneste to år, mens det faglige oplæg er blevet diskuteret og formuleret, vil blive ved med at stå sammen.

»Hvis vi ser politiske udspil a la ‘Vi vil give psykiatrien 600 mio. om året’, så håber jeg, at vi så kan rejse et protestkor. Vi har set, at der er brug for meget mere end dét, hvis vi skal lave det løft af psykiatrien, der er behov for,« siger Merete Nordentoft.

Brug for et eftersyn

Det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen beskæftiger sig hverken med økonomi eller kapacitet, fordi det ikke har været en del af opdraget. Men Merete Nordentoft håber, at der i den kommende proces bliver plads til at tale om ressourcer og økonomi.

»Forløbet omkring behandlings- og udredningsgarantien har været absurd. Selvfølgelig skal patienter i psykiatrien have de samme rettigheder, men politikerne har antaget, at det er muligt nærmest uden at tilføre ressourcer, der svarer til den stigning i patienter, der har været. Når vi har skullet se mange flere patienter uden at få tilført flere hænder, så er det gået ud over kvaliteten,« siger Merete Nordentoft.

Konsekvensen har bl.a. været, at forløb er blevet kortere end ønsket, for at man kunne leve op til behandlings- og udredningsgarantien.

»I Danmark kan vi levere behandling på meget højt niveau, hvis ressourcerne er der, men det er de ikke nu. Så jeg håber også, at en 10-årsplan vil indebære et eftersyn af f.eks. behandlingspakkerne, så de bliver tilpasset den enkelte. Det er noget rod, at hvis man har brug for mere behandling, end en pakke indeholder, så skal man starte forfra med ny behandler, når der i stedet er brug for en helhedsorienteret behandling med kontinuitet i forløbet,« siger Merete Nordentoft.

Hvilken historie vil du fortælle politikerne, når de skal til at arbejde med 10-årsplanen?

»Jeg har to historier, jeg kan fortælle. Den ene handler om en ung med psykose, der får hjælp af en samlende og helhedsorienteret behandling. Det er historien om OPUS-projektet, der for mig er en solstrålehistorie, fordi den viser, hvor god behandling vi kan levere i Danmark. Det er bredt ud over store dele af landet, og det er den slags erfaringer, vi kan trække på i det kommende arbejde.«

»Den anden historie handler om, hvordan patienter banker hovedet imod en mur i forsøget på at få en mere sammenhængende behandling. Hvis man er et ungt menneske, der ikke er rask efter en behandlingspakke imod depression, der skal til at bruge egne ressourcer på at søge et nyt forløb. I ventetiden kommer der selvmordstanker, og måske kommer den unge i kontakt med akutpsykiatrien, hvor personen oplever endnu et smalt forløb, hvor der ikke bliver taget hånd om, hvordan hverdagen skal fungere, eller hvordan den unge kommer tilbage til sit studie. Tilbage står et ungt menneske, der nu er alvorligt syg og marginaliseret i forhold til sine jævnaldrende. Et ungt menneske, der kunne være blevet hjulpet af den rigtige indsats fra starten.«

Læs også:

Ny BUP-forperson: Nina Tejs Jørring vil arbejde for familierne

Enighed fra højre til venstre: Lad os nu komme i gang og få en tidsplan for psykiatriplanen