Karriere
Jens Folke Kiilgaard er ny professor i øjensygdomme
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Hvorfor vi ikke kan behandle modermærkekræft i øjet, er simpelthen en gåde,« siger Jens Folke Kiilgaard, der er ny professor i øjensygdomme på KU og Rigshospitalet.
Modermærkekræft i øjet er både en af de mest sjældne og en af de mest dødelige former for modermærkekræft. Den nye professor skal bl.a. forske i mulige helbredende behandlinger.
På Københavns Universitet og Rigshospitalet skal Jens Folke Kiilgaard som ny professor i øjensygdomme bl.a. have fokus på at løse mysteriet om modermærkekræft i øjet.
Vi kan kun forlænge folks liv, vi kan ikke helbrede, og det er det, jeg håber, at mit professorat kan være med til at ændre på
Jens Folke Kiilgaard, nyudnævnt professor i øjensygdomme, KU og Rigshospitalet
I en pressemeddelelse fra Rigshospitalet kalder de lige frem Jens Folke Kiilgaard for Sherlock Holmes, som er gået på jagt i de mønstre, der skal være med til at kortlægge sygdommen og ikke mindst dens helbredelse.
Modermærkekræft i øjet (malignt melanom) er nemlig både en af de mest sjældne og en af de mest dødelige former for modermærkekræft. Cirka halvdelen af patienterne dør af deres kræftsygdom, og antallet af patienter er stigende.
Mysteriet om udløsermekanismen
Mysteriet ligger blandt andet i sygdommens udløser. Det er den samme mekanisme, der udløser modermærkekræft i øjet, som udløser modermærkekræft på huden, men hvor det ene kan stoppes, kan det andet ikke:
»Hvorfor vi ikke kan behandle modermærkekræft i øjet, er simpelthen en gåde. Lige nu kan vi forudsige hvilke patienter, der ikke vil dø af sygdommen, så vi kan koncentrere os om de patienter, som vi ved har brug for behandling. Vi holder dem i live ved at holde metastasebyrden nede, men vi kan kun forlænge folks liv, vi kan ikke helbrede, og det er det, jeg håber, at mit professorat kan være med til at ændre på,« forklarer den nye professor Jens Folke Kiilgaard.
I første omgang skal forskerne prøve at identificere tumorens metastase mønstre, når patienten får sine metastaser. Lige nu siger prognosen ikke noget om forløbet frem til død. Forskerne vil gerne opklare om de mønstre, der er på prognose tidspunktet, stemmer overens med de mønstre, der kommer senere, eller om der er der noget, der ændrer sig – og i så fald, hvad der ændrer sig.
Vil opklare, hvorfor metastaser kan sove
Den nyudnævnte professor forklarer, at metastaserne udvikler sig tidligt, allerede inden man får stillet sin primære diagnose.
Selvom tumoren i øjet bliver opdaget, og den efterfølgende bliver fjernet ved kirurgi, ser lægerne, at patienterne udvikler metastaser og kræft op til 40 år senere:
»Det vil sige, at kræftcellerne kan ligge og sove i 40 år, før metastaserne udvikler sig, selvom kilden til kræften er fjernet. Det er den samme cancerform som almindelig modermærkekræft, og vi vil finde ud af, hvorfor metastaserne kan ligge og sove så mange år, når det gælder øjnene. Meget tyder på, at sygdommen udvikler sig progressivt. Hvis den gør det, og vi kan nå at fange tumoren meget tidligt, kan vi nå at behandle den, inden den sender sine metastaser ud og dermed forhindre vores patienter i at udvikle modermærkekræft i øjet,« forklarer Jens Folke Kiilgaard.
Udover forebyggelse vil prognosticering også være et vigtigt redskab, selvom tumoren er fundet for sent, fordi man vil kunne bruge prognosen til at sætte behandling i gang allerede på diagnosetidspunktet. Noget som lægerne ikke har mulighed for i dag.
Del artiklen: