Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Karriere

AU-forsker hædres for forskning i ny MR-scanningsteknik

Udgivet:
Kommentarer (0)

På Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde modtog læge og ph.d.-studerende Malene Aastrup en pris for sit arbejde med en stofskiftebaseret MR-scanningsteknik.

Læge og ph.d.-studerende Malene Aastrup fra Aarhus Universitet modtager en pris for sit arbejde med en stofskiftebaseret MR-scanningsteknik.


En ny stofskiftebaseret MR-scanningsteknik har stort potentiale til tidligere og bedre at kunne opspore kræft i æggestokkene.

Læge og ph.d.-studerende Malene Aastrup fra Aarhus Universitet forsker i netop MR-diagnosticering af æggestokkræft, hvor hun undersøger, om en ny type kontrastmiddel, der kan måle stofskifte i kræftceller, kan bruges til at skelne mellem godartede og ondartede tumorer.

Denne forskning har ført til, at hun har fået en pris fra Civilingeniør Poul Lundbeck og Hustrus Fond. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»Prisen har stor betydning for mig, fordi den er med til at sætte fokus på den avancerede stofskiftebaserede MR-scanningsteknik, jeg forsker i. Som kommende radiolog betyder det meget for mig at være med i udviklingen af en helt ny type MR-scanningsteknik, som jeg på længere sigt forhåbentlig også kan være med til at tage i brug i den kliniske hverdag til gavn for patienterne,« siger Malene Aastrup.

Den nye stofskiftebaserede MR-scanning vil kunne bidrage med viden om sygdommens type og udbredelse, hvilket vil kunne gavne kvinder med æggestokkræft chancer for at overleve, skriver Aarhus Universitet.

Malene Aastrup fik overrakt prisen ved Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde 25. januar 2024. Med prisen følger der 50.000 kr.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere