T-celler spiller overraskende rolle i immunforsvarets værn mod virus

Når det kommer til at beskytte folk mod luftvejsinfektioner med vacciner, har vi tradition for at tale om antistoffer, antistoffer og antistoffer.

Immunforsvaret består dog af andet end antistoffer, og nu viser to nye danske studier, at T-celler også spiller en stor rolle i immunforsvarets værn mod luftvejsinfektioner med virus og deres spredning mellem individer.

Vores fund har den implikation, at hvis vi designer vores vacciner, så de skaber et T-celle-respons samtidig med et antistof-respons, vil de formentlig beskytte den enkelte person bedre

Jan Pravsgaard Christensen, professor, Immunology ved Københavns Universitet

Opdagelsen kan ifølge en af forskerne bag studierne have betydning for udvikling af nye og mere effektive vacciner samt den vaccinestrategi, som vi benytter til i befolkningen at skabe flokimmunitet mod for eksempel influenza, coronavirus og RSV.

»Vores fund har den implikation, at hvis vi designer vores vacciner, så de skaber et T-celle-respons samtidig med et antistof-respons, vil de formentlig beskytte den enkelte person bedre, ligesom de bedre vil sikre, at selvom man bliver smittet, smitter man ikke andre,« forklarer professor Jan Pravsgaard Christensen fra Immunology ved Københavns Universitet.

Forskningen, der er lavet i et samarbejdet mellem seniorforsker Ida Uddbäck, forskningsassistent Jinglin Zhou og professor Allan Randrup Thomsen, er offentliggjort i hhv. Nature og Frontiers in Immunology.

Antistoffer har stjålet fokus i mange år

I studiet ønskede forskerne at undersøge, hvor meget T-celler betyder for beskyttelsen mod luftvejsinfektioner.

Selvom fokus altid har været på antistoffer, når det kommer til at være beskyttet mod luftvejsinfektioner med virus, har flere studier indikeret, at kroppens T-celler også spiller en eller anden rolle.

Blandt andet har forskerne bag de to nye studier lavet forsøg, der har vist, at når de vaccinerer forsøgsdyr med en vaccine, som kun giver et T-cellerespons, er dyrene fortsat beskyttet mod infektioner.

»I det nye studie ønskede vi at komme tættere på en forståelse af, hvor meget T-cellerne egentlig beskytter mod infektioner og også mod det at smitte andre,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

T-celler kommer først i spil efter sygdom

Jan Pravsgaard Christensen fortæller, at det at evaluere et immunrespons på en vaccine ved at se på antistoffer er den klassiske måde at vurdere effektiviteten af en vaccine.

Modstandere af tanken om at T-celler spiller en rolle i et immunrespons vil ifølge forskeren også sige, at T-cellerne først spiller en rolle, når celler er inficeret, og man er blevet en lille smule syg.

Derfor kan de ikke spille en rolle i at forhindre smitte i det hele taget.

»Det er denne forståelse, som vi gerne ville sætte spørgsmålstegn ved,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Sætter gang i antiviralt respons

I studierne har forskerne lavet en række forsøg for at finde ud af, hvilken form for beskyttelse mod virusinfektioner en vaccine med kun T-celler kan etablere.

Til formålet gav de forsøgsmus en vaccine med kun T-celler i næsen og i det ene studie undersøgte, hvad der skete på det cellulære niveau, mens de i det andet studie undersøgte, om musene blev syge, og om de var i stand til at smitte andre.

Studiet i Nature viser, at T-cellerne i næsen gør kroppens celler i stand til at producere gamma-interferon, som gør det sværere for virus at trænge ind i dem.

Vi har tidligere lavet forsøg, hvor vi har induceret T-celler i lungerne, men mennesker får som hovedregel ikke luftvejsinfektioner som influenza i lungerne

Jan Pravsgaard Christensen, professor, Immunology ved Københavns Universitet

Forskerne undersøgte også downstream-effekterne og så, at det at være vaccineret med en T-celle-vaccine ydermere satte gang i nogle transkriptionsfaktorer, der på basis af forskernes nuværende viden ser ud til at være antivirale.

»Studiet i Nature viste, at på det molekylære niveau lugter det af en antiviral effekt blot at havde T-celler i de øvre luftveje. Det ser ud til at skabe en beskyttelse mod infektioner med virus,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Skal sidde i de øvre luftveje

I det andet studie placerede forskerne T-cellerne i næsen på mus og forsøgte efterfølgende at smitte musene med en afart af influenza.

Denne del af forskningen viste, at musene både selv var beskyttet mod infektionen, og at de heller ikke i særlig høj grad var i stand til at smitte andre mus.

Jan Pravsgaard Christensen fortæller, at et særligt interessant perspektiv af studierne er, T-cellerne også blev etableret i næsen, hvilket er det første sted, hvor virus skal forbi.

»Vi har tidligere lavet forsøg, hvor vi har induceret T-celler i lungerne, men mennesker får som hovedregel ikke luftvejsinfektioner som influenza i lungerne. Det gør vi derimod i luftvejene, og derfor er det mest relevant at undersøge, hvilken rolle T-celler kan spille her,« siger han.

Jan Pravsgaard uddyber, at forskerne i forlængelse af studierne fandt ud af, at hvis de gav forsøgsmus 30 mikrolitter vaccine i næsen, endte det hele op i lungerne og skabte et T-cellerespons der, men at hvis de i stedet gav musene en meget mindre dosis på 10 mikroliter i mere koncentreret form, blev T-cellerne etableret i de øvre luftveje.

»Man kan etablere T-celleforsvar forskellige steder i luftvejene. Det er ikke vigtigt at designe det lige nu og her, men det er vigtigt at forstå, at man kan manipulere vaccinerne til at inducere immuniteten på det rette sted på det rette tidspunkt,« siger han.

Kan give bedre flokimmunitet

Ifølge forskergruppen peger studierne i retning af en måde til at gøre vacciner ekstra effektive.

De foreslår ikke, at man erstatter antistofbaserede vacciner med T-cellebaserede vacciner, men at man i stedet kombinerer de to til meget mere effektive vacciner, hvor virus bliver angrebet fra to forskellige vinkler.

Hvis vaccinerne med både antistoffer og T-celler kan være både bedre til at beskytte den enkelte og samtidig minimerer risikoen for at smitte andre, kan det bringe os i en situation, hvor færre personer skal vaccineres for at opnå flokimmunitet, og at flokimmuniteten bliver mere robust.

»Og så er det ligegyldigt, om vi taler om influenza, corona, RSV eller andre luftbårne virusinfektioner,« siger Jan Pravsgaard Christensen.