Kæmpe dansk undersøgelse: Blodinfektion med disse bakterier er associeret med øget risiko for mave-tarmkræft

Blodinfektioner med nogle typer af bakterier går ofte forud for en diagnose med mave-tarmkræft.

Det viser et nyt stort dansk studie, hvor forskere har analyseret alle tilfælde af blodinfektioner og alle tilfælde af mave-tarmkræft blandt alle danskere i perioden fra 2010 til 2021.

Det har i en del år været kendt, at blodinfektioner med nogle former for bakterier ofte kan komme med en senere diagnose med mave-tarmkræft, men med det nye studie tilføjer forskerne mange flere navne til den liste.

Ifølge en af forskerne bag studiet nærmer vi os et punkt, hvor det måske giver mening at undersøge for mave-tarmkræft, når folk får konstateret en blodinfektion med en af de relevante bakterier.

»Det er noget, som vi selv vil undersøge. Hvis det viser sig, at vi tidligere kan identificere personer med mave-tarmkræft, og at folk kan komme tidligere i potentielt livreddende behandling, kan blodinfektioner med de givne bakterier indgå i screeningen for mave-tarmkræft,« fortæller professor og overlæge Ulrik Stenz Justesen fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet samt Odense Universitetshospital.

Forskningen, der er støttet af NEYE Fonden, er offentliggjort i Journal of Infection.

Alle danskere med i undersøgelse

I studiet har forskerne sammenholdt diagnoser med blodinfektioner med udvikling af mave-tarmkræft i perioden efter blodinfektionen.

Det har de gjort for alle danskere i perioden fra 2010 til 2021.

I perioden fik 11.124 personer stillet en diagnose med en blodinfektion med en anaerob bakterie.

Ulrik Stenz Justesen fortæller, at netop siden 2010 har det været muligt at meget specifikt identificere, hvilke bakterier der giver ophav til blodinfektioner, og forskerne kan derfor sammenholde blodinfektioner med specifikke bakterier til risikoen for efterfølgende at få stillet en diagnose med mave-tarmkræft.

Forskerne benyttede 50.560 blodinfektioner med colibakterier som kontrol.

»Vi har tidligere lavet et mindre studie, hvor vi identificerede nogle bakterier, der var associeret til øget risiko for udvikling af mave-tarmkræft. Dette er et meget større studie med bedre data, fordi vi nu kan lave undersøgelsen på landsplan,« forklarer Ulrik Stenz Justesen.

Bakterier kommer med markant forøget kræftrisiko

Resultatet af studiet viser, at blodinfektioner med en lang række anaerobe bakterier ofte går forud for en diagnose med mave-tarmkræft.

Det gjaldt ikke overraskende især bakterier, der næsten udelukkende lever i tarmene.

Spørgsmålet er, om det giver mening at undersøge de personer, der ofte udvikler mave-tarmkræft efter blodinfektioner med forskellige bakterier? Det er det, som vi skal kigge på i vores projekt

Ulrik Stenz Justesen, Professor, Syddansk Universitet

For blodinfektioner med colibakterier fandt forskerne, at 0,6 pct. af patienterne udviklede mave-tarmkræft i løbet af opfølgningsperioden.

Ved blodinfektioner med Phocaeicola vulgatus/dorei, Clostridium septicum og Ruminococcus gnavus udviklede hhv. 5,5 pct. 24,2 pct. og 4,6 pct. efterfølgende mave-tarmkræft.

I alt fandt forskerne, at flere end 30 forskellige bakterier var associeret til øget risiko for i opfølgningsperioden at få stillet en diagnose med mave-tarmkræft.

Især bakterier i slægterne Bacteroides og Clostridium var i data ofte forbundet med en senere diagnose med mave-tarmkræft.

»I vores nationale screeninger for mave-tarmkræft leder vi efter blod i afføringen, og hvis vi finder det, er der omkring fire pct. sandsynlighed for, at vi finder tarmkræft. Nogle af disse bakterier er associeret med meget højere sandsynlighed,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Undersøger potentialet i screening

Ifølge Ulrik Stenz Justesen er der et stort potentiale i at undersøge koblingen mellem blodinfektioner med givne bakterier og risikoen for udvikling af mave-tarmkræft.

Indtil videre er det for det første ikke afklaret, om de bakterielle infektioner opstår, fordi mave-tarmkræft laver hul på organerne, hvilket muliggør, at bakterier kan komme i blodet, eller om bakterierne i sig selv øger risikoen for udvikling af mave-tarmkræft.

Der findes nemlig også mange former for bakterielle infektioner med tarmbakterier, som ikke er associeret til øget sandsynlighed for at have mave-tarmkræft.

»Det er et meget vigtigt spørgsmål at få besvaret,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Han ser selv screening som det helt store potentiale i forskningsarbejdet.

Her skal man forestille sig, at man måske i fremtiden vil undersøge alle med blodinfektioner med givne bakterier for tarmkræft.

Det studie er forskerne selv ved at lave.

»Vi har fået penge fra Kræftens Bekæmpelse til at finde ud af, om der kan være et potentiale i at undersøge personer med blodinfektioner med specifikke bakterier for tarmkræft. Sigtet er at evaluere, om blodinfektionerne kan bruges til tidligere at stille diagnosen med tarmkræft, da vi i øjeblikket har problemer med, at vi får stillet diagnosen for sent, til at vi kan hjælpe patienterne,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Han uddyber, at potentialet i screening også afhænger af, om koblingen mellem mave-tarm kræft og blodinfektioner med forskellige bakterier typisk findes i en relevant gruppe.

Findes koblingen kun hos i forvejen meget syge personer, der måske ikke kan tåle operation eller kemoterapi, giver screening måske ikke så meget mening.

Drejer det sig til gengæld om mere raske personer, som kan have mange gode år tilbage, hvis kræften bliver opdaget og behandlet tidligt, kan der være meget fornuft i et screeningsprogram.

»Så spørgsmålet er, om det giver mening at undersøge de personer, der ofte udvikler mave-tarmkræft efter blodinfektioner med forskellige bakterier? Det er det, som vi skal kigge på i vores projekt,« siger Ulrik Stenz Justesen.