Blodinfektion med specifikke typer bakterier kommer med øget risiko for tarmkræft

En gennemgang af data fra analyser af bakterieindholdet i blodprøver fra flere end 37.000 danskere viser, at hvis man får konstateret en infektion i blodet med en lang række bakterier, som normalt lever i tarmen, har man markant forhøjet risiko for at få stillet en diagnose med tarmkræft efterfølgende.

Lige nu er vi på Odense Universitetshospital ved at finde ud af, hvordan vi skal bruge disse resultater til at lave bedre screening for tarmkræft

Ulrik Stenz Justesen, professor, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, SDU

Nogle stammer af bakterier kommer således med mere end 20 pct. risiko for senere at få stillet en tarmkræftdiagnose.

Ifølge en af forskerne bag studiet peger forskningsresultatet i retning af, at der måske kan være meget at vinde ved rutinemæssigt at undersøge personer med blodforgiftninger for tarmkræft.

»Vi kan bruge bakterierne som et signal for, at der er noget galt i tarmene. Lige nu er vi på Odense Universitetshospital ved at finde ud af, hvordan vi skal bruge disse resultater til at lave bedre screening for tarmkræft, og hvordan vi kan lave flere studier, der kan kortlægge sammenhængen,« fortæller professor og forskningsleder Ulrik Stenz Justesen fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Clinical Infectious Diseases.

Data fra over en kvart mio. danskere

I studiet har forskerne indhentet data fra blodprøvesvar fra Region Sjælland og Region Syddanmark.

Forskerne har indhentet data fra perioden fra 2007 til 2016 og har data fra 37.428 personer, der i forbindelse med en blodprøveanalyse fik konstateret bakteriel infektion. De har også data fra 231.387 personer uden bakteriel blodinfektion.

Efterfølgende sammenholdt forskerne data med det danske Tarmkræftregister (DCCG Database), der er et af de mest omfattende og komplette i verden.

Forskerne opdelte forsøgsdeltagerne efter bakteriel infektionstype og fulgte forsøgsdeltagerne frem til 2018.

»Man kan se det for sig, at hvis der i forbindelse med kræft i tarmen går hul på tarmvæggen, har bakterierne bedre muligheder for at kommer over i blodet og der lave en infektion. Derudover er vi inden for de seneste 15 år blevet rigtig dygtige til at sætte præcise navne på de forskellige bakterier, så vi meget præcist kan se, hvilken bakterie som er årsag til en infektion,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Mere end 20 pct. risiko for tarmkræft

Resultatet af undersøgelsen viser, at infektioner med nogle helt specifikke bakterier er associeret med øget risiko for senere at få en diagnose med tarmkræft:

• En infektion med Clostridium septicum var associeret med 20,8 pct. risiko for senere at få stillet en diagnose med tarmkræft

• Bacteroides ovatus – 6,7 pct.

• Bacteroides uniformis – 5,4 pct.

• Clostridium tertium – 3,6 pct.

• Fusobacterium-arter – 3,0 pct.

• Gram-positive anaerobe kokker – 3,6 pct.

• Personer uden blodforgiftning havde 0,4 pct. risiko for i undersøgelsesperioden at få en diagnose med tarmkræft.

»Alt over fire til fem procent er interessant, og her finder vi, at infektioner med nogle specifikke bakterier er associeret med op til 20 pct. risiko. Samtidig er det interessant, at vi i studiet også fandt, at andre bakterier overhovedet ikke er associeret med øget risiko for at få konstateret tarmkræft, og det gælder også bakterier, der er meget tæt beslægtet med bakterier, som kommer med denne association,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Kan blive supplement til tarmkræftscreeningsprogrammet

Ulrik Stenz Justesen mener, at der bør være praktiske implikationer af det nye studie.

Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi bedst omsætter opdagelsen til noget, som er til gavn for patienterne

Ulrik Stenz Justesen, professor, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, SDU

Han holder resultatet op imod, at man i det nuværende danske tarmkræftscreeningsprogram undersøger for blod i afføringen, og hvis der er blod i afføringen, vil omkring fire til fem pct. få konstateret tarmkræft.

I studiet fandt forskerne, at blodinfektioner med flere forskellige former for tarmbakterier er associeret med en risiko for tarmkræft på mere end fire til fem pct.

»Fire til fem pct. er et godt pejlemærke. Ved man på forhånd, at fire til fem pct. eller flere af en gruppe patienter, som har fået konstateret forskellige former for bakterielle blodforgiftninger, senere vil få stillet en diagnose med kræft, skal man tage det alvorligt og måske gå systematisk til værks i forhold til at undersøge patienterne,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Muligt at screene for tarmkræft

Ulrik Stenz Justesen fortæller, at forskerne lige nu arbejde på modeller for, hvordan data kan få praktisk anvendelse.

For det første er forskerne i færd med at planlægge flere studier, hvor de vil undersøge, om de forskellige bakterier er medvirkende årsager til udvikling af kræft, eller om de kun er symptomer på det.

For det andet skal det diskuteres på Odense Universitetshospital, hvordan undersøgelser for tarmkræft blandt personer med konstateret blodforgiftning med givne bakterier kan implementeres i praksis, og hvor cuttet skal ligge.

»Skal personer med en risiko på 3,6 pct. med? Det kræver i så fald en helt del kikkertundersøgelser at finde én patient med tarmkræft. Det er den slags ting, som vi overvejer. Nu har vi for det første fundet ud af, at vi kan bruge bakterierne som et signal for tarmkræft og en indikation af, at der er noget galt. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi bedst omsætter opdagelsen til noget, som er til gavn for patienterne,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Forskeren forestiller sig blandt andet, at det måske er muligt på sigt at undersøge afføringsprøverne fra kræftscreeningsprogrammet for gener, der kan associeres til bakterie-relateret øget risiko for tarmkræft.

»De prøver indsamler vi jo i forvejen, så måske skal de bare analysere en ekstra gang,« siger han.