Årets influenzavaccine var en fuser: »Man kan nærmest ikke påvise effekten«

Årets influenzasæsonen fik en usædvanlig sen start som følge af COVID-19-restriktionerne, der blev hævet i begyndelsen af foråret.

Et af de mest opsigtsvækkende fund denne sæson er den totale udeblivelse af vaccineeffekt hos voksne over 45 år.

Vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om den lave effekt skyldes mutationer, eller om effekten blot nåede at aftage

Lasse Vestergaard, læge, infektionsepidemiologi hos SSI

Statens Serum Institut (SSI) melder, at der ganske enkelt ikke kan påvises effekt af vaccinen i aldersgruppen over for den influenza A-virustype, der cirkulerer.

Afdelingslæge Lasse Vestergaard, der til daglig arbejder med influenza som infektionsepidemiologi hos SSI, fortæller, at den lave vaccineeffekt til dels var forventelig.

»Hvert år sammensætter man en ny vaccine afhængigt af, hvad man forventer, der vil være af virustyper i omløb. H3N2, som dominerer i år, har en tendens til at mutere, og dermed er der en risiko for, at vaccinen ikke virker lige så godt, hvilket er netop det, vi har set,« siger Lasse Vestergaard.

Det kunne man ikke vide

Lasse Vestergaard fortæller også, at den lave effekt skyldes, at det nu er mere end fem måneder siden, at sæsonens influenzavacciner blev givet, og at effekten aftager over tid.

Endelig er der også en alderseffekt, idet evnen til at danne antistoffer efter vaccination er aftagende med alderen.

»Man kan nærmest ikke påvise effekten hos de ældre over 45 år. Hos børnene er effekten i den levende, svækkede vaccine dog over 70 procent, så det passer egentlig med det, man måtte forvente, men det kunne man ikke vide på forhånd,« siger han.

Selvom vaccinens effekt har været ikkeeksisterende hos en stor andel af de vaccinerede, kan Lasse Vestergaard endnu ikke sige med sikkerhed, hvilken betydning den manglende effekt har haft på smitteudbredelsen.

»Vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om den lave effekt skyldes mutationer, eller om effekten blot nåede at aftage, inden sæsonen brød ud,« siger han.

Årets sæson blev først indledt i vinterferien i februar, kort efter at COVID-19-restriktionerne blev hævet, og på rekordtid spredte A-varianten H3N2 sig, først i hovedstadsområdet og derefter til resten af landet.

»Nedlukningerne har haft helt utrolig betydning for influenzaforekomsten. Influenzasæsonen sidste vinter udeblev, og vi har så fået en helt usædvanlig sen influenzasæson denne vinter.«

Først og fremmest har man indkøbt mange vacciner, og man har talt om denne her dobbelte byrde med COVID-19 i kombination med influenza.

Lasse Vestergaard, læge, infektionsepidemiologi hos SSI

»Sæsonen er her midt i april allerede på retur igen efter en stejl stigning i smitte i løbet af marts, som særligt har ramt børn og yngre voksne. Antallet af indlæggelser har været forholdsvist lavt, og der har stort set ikke været noget influenzadødelighed i år, formentlig fordi den særligt har ramt de yngre aldersgrupper,« siger Lasse Vestergaard.

Rekordhøj tilslutning på plejehjem

Mere end 1,7 million personer er blevet influenzavaccineret i denne sæson, svarende til ca. 30 procent af den danske befolkning.

SSI melder om, at der ligefrem har været en rekordhøj vaccinationstilslutning blandt beboere på plejehjem, hvor hele 83 procent har fået et stik med en vaccine mod influenza.

Ligeledes har 81 procent af de voksne over 82 år fået et stik, mens 78 procent af de 65-81-årige er blevet vaccineret.

Der ses dog meget lav tilslutning blandt sundheds- og plejepersonale, hvor blot 28 procent er blevet vaccineret. Blandt børn i alderen 2-6 år, der for første gang nogensinde blev tilbudt en influenzavaccine, var tilslutningen 30 procent.

Den dobbelte sygdomsbyrde

Ifølge Lasse Vestergaard hænger den høje tilslutning sammen med flere ting.

Først og fremmest peger han på det kæmpe store indkøb af influenzavacciner, hvor Sundhedsstyrelsen afsatte midler til køb af 2,5 mio. influenzavacciner til en pris, der ligger i omegnen af 200 mio. kr.

Ambitionen var, at 85 procent i risikogrupperne skulle have et stik. På sigt skal tilslutningen for risikogruppen ligge på 95 procent.

»Først og fremmest har man indkøbt mange vacciner, og man har talt om denne her dobbelte byrde med COVID-19 i kombination med influenza, hvorfor man har lavet omfattende kampagner. Den dobbelte byrde fik vi ikke, men mange blev vaccineret, og det (den dobbelte byrde, red.) har formentligt været en medvirkende årsag.«

»I forrige sæson kom vi til at mangle vacciner til risikogrupperne, fordi mange personer uden for risikogrupper lod sig vaccinere. Det har man forsøgt at undgå i denne sæson ved at lade private firmaer vente med at vaccinere uden for risikogrupperne til tre uger inde i sæsonen,« siger Lasse Vestergaard.