Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Infektion

20 millioner kroner til forskning i HIV-kur

Udgivet:
Kommentarer (0)

Thomas A. Rasmussen har modtaget nye forskningsmidler til arbejdet med at finde en kur mod HIV. Forskningsmidlerne på i alt 20 mio. kr. er bevilget af Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Vilhelm Petersen og Hustrus Mindelegat.

Thomas A. Rasmussen, der er 1. reservelæge ved institut for infektionssygdomme og lektor ved institut for Klinisk Medicin på AUH og AU, vil finde en kur mod HIV-virus. Til det projekt har han netop modtaget stor bevilling på 20 millioner kroner.


HIV-behandlingen er i dag så effektiv, at hvis en HIV-smittet patient er velbehandlet, så kan man ikke måle virussen i blodet. Det er dog ikke ensbetydende med, at patienten er rask, for som det er nu, findes der ingen kur mod HIV.

Det vil Thomas A. Rasmussen, som netop har modtaget 20 mio. kr. til sin forskning i en kur mod HIV, sammen med sin forskningsgruppe på Aarhus Universitetshospital lave om på.

»Selv om vi har en god behandling mod hiv, så er det vigtigt, at vi fastholder ambitionen om at få udviklet en egentlig kur mod HIV. Det vil være nøglen til at fjerne behovet for livslang behandling og herunder de potentielle bivirkninger samt psykosociale og økonomiske omkostninger, der er forbundet med dette,« siger Thomas A. Rasmussen.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Bevillinger i millionklassen fra danske fonde

Når celler bliver syge eller gamle, så dør de. Sådan forholder det sig dog ikke for HIV-inficerede celler, da de imidlertid har nogle stopklodser, som gør, at de, til trods for, at de bliver stressede, alligevel ikke undergår celledød.

Der er udviklet nye behandlinger indenfor kræftmedicin, som kan stimulere stressede celler til at fjerne eller løsne disse stopklodser. Ideen med Thomas A. Rasmussens forskning er derfor, om man med medicin kan stimulere celler, som er inficeret med HIV, til at undergå celledød.

Denne del af Thomas A. Rasmussens forskning er finansieret af nye bevillinger på 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond og 3 mio. kr. fra Vilhelm Petersen og Hustrus Mindelegat.

Størstedelen af den 20 millioner kr. store bevilling udgøres af en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingen skal de næste fem år gå til et forsøg med stimulering af celledød i hiv-inficerede celler hos nydiagnosticerede HIV-smittede.

Stressniveauet i de HIV-inficerede celler er nemlig højst kort efter smittetidspunktet, og derfor er det særligt interessant at undersøge, om man på den måde tidligt i forløb kan fjerne de celler, der med tiden ellers ville udgøre det langlivede HIV-reservoir.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere