Der pulses løs på Aarhus Universitetshospital

På mange af landets hospitaler er rygning et helt klart no-go. Det gælder både rygning inde i hospitalernes bygninger og på hospitalernes udendørsarealer.

På Aarhus Universitetshospital er reglerne dog lidt anderledes, for her er der opstillet rygebokse nær hospitalets indgange, så patienter og pårørende kan ryge en cigaret, når der er behov for det.

Ansatte på hospitalet må ikke ryge, men oplever dog ofte, at de alligevel bliver udsat for passiv rygning, når de skal på arbejde. Under halvdelen af rygerne ryger nemlig inde i de opsatte bokse, hvilket også er konklusionen i en ny undersøgelse af rygning på Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health, peger på, at mere end halvdelen af alle cigaretter bliver røget uden for rygeboksene, og at også personale er blandt rygerne, selvom det slet ikke er tilladt på hospitalet.

Det kan ikke være rigtig, at når det er muligt at håndhæve et fuldstændigt ryge­forbud på mange danske arbejdspladser, at det så ikke er muligt på et hospital

Charlotta Pisinger, professor, Københavns Universitet

Ifølge en af forskerne bag undersøgelsen er det et skidt signal at sende, når et hospital på den måde ikke formår at beskytte patienter, pårørende og ansatte på fra den sundhedsskadelige effekt af passiv rygning.

»Udsættelse for passiv rygning er generende for de fleste, og der er ingen nedre grænse for, hvor meget passiv rygning man skal udsættes for, før det bliver sundhedsskadeligt. Her taler vi om, at patienter, pårørende og personale ofte ikke kan undgå at blive udsat for passiv rygning, når de skal ind på hospitalet og ud igen. Jeg synes, at vi skal tage ved lære af andre hospitaler i Danmark, hvor rygning ikke er tilladt på hverken hospitalerne eller hospitalernes udendørsarealer,« fortæller professor i arbejdsmedicin Henrik Kolstad fra Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital.

Umuligt at undgå røg

I undersøgelsen har forskerne helt simpelt undersøgt antallet af røgne cigaretter i og uden for rygeboksene på Aarhus Universitetshospital.

Typisk er der placeret én til to rygebokse ved hver af hospitalets indgange, og boksene minder mest af alt om åbne busskure.

En anden af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Karoline Kærgaard Hansen, også fra Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital, forklarer, at selv hvis der udelukkende blev røget i rygeboksene, er de placeret så tæt på indgangene, at man ikke ville kunne undgå at blive generet af røgen alligevel.

I undersøgelsen brugte forskerne først en hel dag på at fjerne alle cigaretskodder omkring hospitalets indgange – både i og uden for rygeboksene. Herefter indsamlede de hver dag i løbet af en uge cigaretskodder omkring indgangene til hospitalet. Det drejede sig om både i rygeboksene, i askebægerne og uden for rygeboksene.

Forskerne observerede også, hvem der røg. Rygerne opdelte de i patienter ud fra, om de for eksempel bar patienttøj eller medbragte dropstativ, og personale ud fra, om de for eksempel bar uniform eller navneskilt. Rygere uden sådanne kendetegn blev klassificeret i en særlig gruppe, hvilket blandt andet inkluderede pårørende til patienter.

»Da vi i princippet er et røgfrit hospital, hvor personalet ikke må ryge, og hvor der kun må ryges i rygeboksene, syntes vi, at det var vigtigt på en objektiv måde at undersøge, om de regler bliver overholdt, og hvor meget der i det hele taget bliver røget,« forklarer Karoline Kærgaard Hansen.

Personale ryger selvom de ikke må

I undersøgelsesperioden blev der hver dag indsamlet omkring 1.000 cigaretskodder. 55 pct. af dem blev fundet uden for rygeboksene. Der blev fundet lidt færre cigaretskodder i weekenden sammenlignet med i hverdagene.

Karoline Kærgaard Hansen uddyber, at undersøgelsen desuden blev lavet på et tidspunkt, hvor COVID-19-pandemien begrænsede antallet af både patienter, pårørende og personale på hospitalet, så det faktiske antal røgede cigaretter er formentlig højere, hvis forskerne lavede undersøgelsen i dag.

Forskerne observerede også i løbet af 20 minutters intervaller, hvem rygerne var. Blandt rygerne var 13 pct. patienter, 8 pct. var personale, og 79 pct. kunne ikke klassificeres nærmere.

62 pct. af alle rygere stod uden for rygeboksene.

Karoline Kærgaard Hansen fortæller, at hun blev overrasket over fundene.

»Personalet må ikke ryge på hospitalet, og alligevel var 8 pct. af de observerede rygere personale. Og så overraskede det os også, at mere end halvdelen af de cigaretter, der bliver røget på hospitalets arealer, bliver røget uden for de dertil indrettede rygebokse,« siger hun.

Hospitaler bør være røgfrie

Henrik Kolstad mener personligt, at Aarhus Universitetshospital bør være røgfrit, idet ingen bør udsættes for passiv rygning hverken indendørs eller udendørs.

»Vi lever som hospital desværre ikke op til vores egne ambitioner om, at ingen skal udsættes for passiv rygning på og omkring hospitalet. Patienter skal heller ikke udsættes for passiv rygning, bare fordi de lige vil lidt ud i solen og have noget frisk luft,« siger han.

Som forsker inden for arbejdsmiljø mener han også, at det er uholdbart, at man på et hospital bliver udsat for passiv rygning, når man går på arbejde.

»Sundhedspersonale og hospitaler er forpligtet som rollemodeller og skal vise vejen mod et røgfrit miljø. Det formår vi ikke,« siger Henrik Kolstad.

Rygeskure sender forkert signal

Danmarks førende ekspert og første professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, der er professor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Syddansk Universitet, mener, at rygeskurene på Aarhus Universitetshospital skal væk i en fart, da de sender et helt forkert signal til både rygere og ikke-rygere.

Hun er selv blevet kontaktet af flere danske hospitaler angående muligheden for at opsætte rygeskure i forbindelse med indførelse af et rygeforbud, men advarer klart imod at gøre det.

Ifølge Charlotta Pisinger kan rygeskure ikke gå hånd i hånd med et rygeforbud, fordi man med skurene signalerer, at det er okay at ryge, hvilket det ikke bør være på et hospital, der alt andet lige er sat i verden for at passe på folks helbred.

»Det kan ikke være rigtig, at når det er muligt at håndhæve et fuldstændigt rygeforbud på mange danske arbejdspladser, at det så ikke er muligt på et hospital. Det er et spørgsmål om, at en stærk ledelse træffer en beslutning og sørger for at håndhæve den beslutning. Så må man ansætte personale til at gå rundt og fortælle folk, at det ikke er tilladt at ryge på hospitalets arealer, indtil der ikke længere er tvivl om det,« siger hun.

Klik herVæk med rygeskurene

Ifølge Charlotta Pisinger har flere undersøgelser vist, at tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge, og ni ud af ti fortryder, at de nogensinde er startet.

»Det er rigtig synd for patienterne, fordi en indlæggelse for mange er en stor forskrækkelse og et ’window of opportunity’ til det rygestop, som de længe har overvejet. Samtidig er mange patienter faktisk røgfrie, når de ankommer til hospitalet, fordi de skal have været røgfrie i helst seks uger før en operation. Mange af dem bliver virkelig fristet til at tænde en cigaret, når de så kan se, at det alligevel er okay at ryge. Så kan det jo ikke være så skadeligt… Rygeskure underminerer deres ønske om fortsat at være røgfri under og efter en indlæggelse,« siger Charlotta Pisinger.

Forskning har også vist, at der er 3,4 mia. kr., 150.000 indlæggelser og 500.000 ambulante besøg at spare, hvis færre personer ryger.

»Man skal ikke invitere til rygning på et hospital. Indlagte rygere skal tilbydes gratis nikotinsubstitution, hvis de har mange abstinenser, ligesom man tilbyder abstinensbehandling til alkoholikere. Hvis chauffører og pårørende ønsker at ryge, må de gøre det et andet sted, mens personale og patienter skal have hjælp til at blive røgfrie. Der er nødt til at være nogen, som går forrest og siger, at det ikke er i orden, at der bliver røget på et hospital, og at man derfor skal af med de her rygeskure,« siger Charlotta Pisinger.

Regionsråd udstikker rygepolitik

Rent faktisk er det ikke op til hospitalets direktion at fastsætte rygepolitikken. Den beslutning ligger hos Regionsrådet, og fra Regionsrådets side besluttede man i 2013, at det skulle være muligt at ryge, når man er indlagt på hospitaler i Region Midtjylland.

Purnima Erichsen er både afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Hospitalsudvalget i Regionsrådet som medlem af Det Konservative Folkeparti. Hun beretter om den komplekse problemstilling, som rygepolitikken på Aarhus Universitetshospital er.

Hendes personlige og lægefaglige holdning er, at rygning slet ikke hører sig til på hospitalet eller i samfundet i det hele taget, ­fordi det er sundhedsskadeligt, og hun som læge dagligt ser konsekvenserne af rygning.

Omvendt forstår hun godt, at rygning hører under den personlige frihed, som hun nødigt vil blande sig i eller tage fra hverken patienter eller pårørende.

»Selvfølgelig skal personale ikke ryge, når de er på arbejde. Det giver sig selv. Og sårbare patienter skal heller ikke udsættes for passiv rygning, når de kommer på hospitalet. Mange patienter er lungesyge, og de er særligt modtagelige over for andres rygning, så dem skal vi med alle midler passe på. Men vi er også nødt til at tage højde for, at folk har frihed til selv at bestemme over deres eget helbred. Og et ansvar. Virkeligheden er ikke perfekt, og vi skal finde en balance, som fungerer for så mange som muligt,« siger Purnima Erichsen.

Vil anbefale at skurene flyttes

Purnima Erichsen fortæller, at hvis rygepolitikken på hospitalerne i Region Midtjylland bliver taget op igen i Regionsrådet, vil det blive diskuteret, og hun vil sundhedsfagligt argumentere for, at der ikke skal ryges på hospitalernes arealer.

Ifølge Purnima Erichsen kan man forestille sig en model, hvor rygeskurene på Aarhus Universitetshospital bliver flyttet længere væk, så man kan komme til og fra hospitalet uden at blive generet af andres røg, og så røgen ikke slipper ind gennem åbne vinduer. Det vil så kræve, hvis man partout ønsker at ryge, at man i så fald skal gå lidt længere for at komme til det.

Derudover kan man ifølge lægen og by- og regionsrådsmedlemmet også undersøge mulighederne for at hjælpe patienter til ikke at ryge, når de er på hospitalet. Det kan være med tilbud om rygestopvejledning eller gratis adgang til nikotintyggegummier under indlæggelse.

»Og når det gælder medarbejderne, skal de måske også hjælpes til rygestop, så de ikke føler trang til at ryge, når de er på arbejde. Men det skal som udgangspunkt være med positiv motivation og ikke en løftet pegefinger. Det er i forvejen ikke let at stoppe med at ryge, men måske kan vi tage et større ansvar for at hjælpe folk på vej, uden at vi tager deres personlige frihed fra dem,« siger Purnima Erichsen.

Vi har i forbindelse med udarbejdning af denne artikel forsøgt at få fat på Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau, Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør Claus Thomsen, cheflæge Anni Ravnsbæk fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og lærestolsprofessor Signe Borgquist fra Kræftafdelingen, men de har enten været på ferie, ikke vendt tilbage på vores henvendelser eller ikke ønsket at bidrage til denne artikel.