Vi er gode til at behandle hjertesvigt i Danmark – men der er rum til forbedring

Hvis man skal behandles for hjertesvigt et sted i verden, er Danmark et rigtig godt land at blive behandlet i.

Det er i store træk den konklusion, som kan trækkes ud af en ny rapport på området.

12 pct. reduktion i dødeligheden inden for et år efter en diagnose med hjertesvigt er ikke så ringe endda, som vi siger på jysk

Brian Bridal Løgstrup, der er overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet

Hvert år bliver der på baggrund af data fra Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) lavet en årsrapport om behandlingen af hjertesvigtpatienter i Danmark, og seneste årsrapport fra januar er sød læsning, hvis man spørger styregruppens formand Brian Bridal Løgstrup, der er overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.

Brian Bridal Løgstrup fortæller, at vi i Danmark er ‘fremragende’ til at behandle patienter med hjertesvigt, og at risikoen for at dø inden for et år af en diagnose med hjertesvigt er styrtdykket de seneste 20 år.

I 2004 døde 20 pct. af patienter med hjertesvigt inden for et år af diagnosen. I dag er tallet faldet til otte pct.

»12 pct. reduktion i dødeligheden inden for et år efter en diagnose med hjertesvigt er ikke så ringe endda, som vi siger på jysk. Vi er virkelig blevet gode til at behandle patienter med hjertesvigt i Danmark, og det sker efter en årelang indsats fra dedikerede læger og sygeplejersker. Som udgangspunkt ser tallene rigtig flotte ud, men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene,« siger Brian Bridal Løgstrup.

Analyseret 3.900 patientforløb

Til udarbejdelsen af rapporten har Brian Bridal Løgstrup, medformand Inge Schjødt og resten af styregruppen bag årsrapporten taget udgangspunkt i data fra DHD.

Alle hjertesvigtsklinikker i Danmark, hvilke der er 28 af, indrapporterer til databasen med det formål at holde hånd i hanke med, hvordan det går patienter med hjertesvigt i Danmark.

Styregruppen har kigget på data på alle de patienter, som fik stillet en ny diagnose med hjertesvigt i opgørelsesåret 2021-2022 (Juli 2021-juni 2022), og fulgt dem i op til et år efterfølgende.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af 3.900 patientforløb.

Konklusionen i rapporten er, at det går rigtig godt i Danmark.

»Levealderen er forbedret, og vi kan også se, at de nationale behandlingsvejledninger for god behandlingspraksis inden for de fleste områder ikke bare bliver fulgt på landsplan, men også i de forskellige regioner og på de forskellige hospitaler. Vi har helt generelt en ensartet kvalitet, men så kommer der også et lille ‘men’,« siger Brian Bridal Løgstrup.

Regions Sjælland halter bagefter

Det lille ‘men’, som Brian Bridal Løgstrup taler om, handler om områder, hvor regioner eller sygehuse halter efter og ikke helt kommer i mål i forhold til at opfylde de udstukne retningslinjer.

Man kan her vælge at fokusere på, at de enkelte sygehuse ikke lever op til standarderne, men jeg vil hellere betone, at de året før lå lavere i antallet, så vi ser faktisk, at de på sygehusene er blevet meget bedre

Brian Bridal Løgstrup, der er overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet

Det drejer sig blandt andet om opstart i behandling med nogle typer af lægemidler og tilbud om fysisk træning.

Specielt i forhold til opstart i behandling på betablokkere og mineralkortikosteroid halter især hospitaler i Region Sjælland efter.

Kigger vi på mineralkortikosteroid som eksempel, er der sat den standard, at 45 pct. af patienter med hjertesvigt og pumpefunktion under 40 pct. skal opstartes i behandling med et mineralkortikosteroid inden for 12 uger.

På landsplan sker det for 55 pct. af patienterne, hvilket ifølge Brian Løgstrup er meget flot, men i Region Sjælland ligger enkelte sygehuse på mindre end den fastsatte standard.

»Man kan her vælge at fokusere på, at de enkelte sygehuse ikke lever op til standarderne, men jeg vil hellere betone, at de året før lå lavere i antallet, så vi ser faktisk, at de på sygehusene er blevet meget bedre til at få patienter i den relevante behandling,« siger Brian Bridal Løgstrup.

»Det er en positiv udvikling, som giver forhåbning om, at de snart opfylder standarderne på området. Derudover skal man huske på, at der kan være forskellige sammensætninger i patienter i de forskellige regioner, hvilket også kan have indflydelse på tilgangen til behandling.«

Skal være bedre til at tilbyde fysisk træning

Et andet punkt, hvor der ikke helt leves op til standarderne, er inden for tilbud om fysisk træning.

Her er standarden, at 35 pct. af alle patienter med nydiagnosticeret hjertesvigt skal tilbydes fysisk træning.

På landsplan er tallet 42 pct., i Region Hovedstaden, som grænser op til Region Sjælland, ligger tallet på 43 pct., og på nogle hospitaler i Region Hovedstaden bliver hele 60 pct. af patienter tilbudt fysisk træning.

I Region Sjælland opfylder kun Roskilde Sygehus målet om at tilbyde 35 pct. af patienterne fysisk træning.

»Vi ved, at COVID-19 kan have spillet ind, men hvor andre regioner er kommet i mål efter pandemien, halter det efter i Region Sjælland. Noget strukturelt må være årsagen til, at patienterne her ikke bliver tilbudt træning,« siger Brian Bridal Løgstrup.

Verdensklassebehandling i hele landet

På trods af de få punkter, hvor der er plads til forbedring, mener Brian Bridal Løgstrup ikke, at der er grund til at udtrykke væsentlig bekymring.

OM DHD

Dansk Hjertesvigtdatabase er en landsdækkende database, der registrerer data om patienter med hjertesvigt i Danmark. Formålet med databasen er at forbedre behandlingen af hjertesvigtspatienter og reducere dødeligheden og indlæggelserne for denne patientgruppe. Databasen blev etableret i 2005 og er drevet af Hjerteforeningen i samarbejde med de danske hjertecentre. Data bliver indsamlet via de elektroniske patientjournaler og bruges til at overvåge behandlingen og resultaterne af denne samt til forskning og kvalitetsforbedring.

I stedet ser han gerne, at hospitalerne i Region Sjælland skeler til det, man gør i Region Hovedstaden, for at finde inspiration til forbedringer.

Årsrapporten er da også sendt til hospitalsledelserne på alle danske hospitaler, så den kan danne grundlag for samtaler og initiativer om, hvordan man kan forbedre behandlingen af patienter med hjertesvigt på landsplan, regionalt og på det enkelte hospital.

»Vi skal ikke efterlade patienter med hjertesvigt med en fornemmelse af, at de får en ringere behandling på det ene hospital frem for det andet. Uanset hvor i landet man bliver behandlet, får man en verdensklassebehandling, der er bedre end i mange andre af de lande, som vi normalt måler os med,« siger Brian Bridal Løgstrup.

Almen praksis skal med

Skal man danne sig det fulde billede over behandlingen af patienter med hjertesvigt, mangler der i rapporten dog noget, som Brian Bridal Løgstrup håber på at få med i fremtiden, og det er data fra almen praksis.

Bliver patienter med hjertesvigt for eksempel tilbudt relevante årskontroller?

Data fra almen praksis er ikke med i den nye rapport, men disse vil forhåbentligt begynde at strømme ind i DHD i løbet af efteråret, og Brian Bridal Løgstrup håber, at de kommende rapporter også vil have dette element i behandlingen af hjertesvigt med.

»I rapporten her har vi set, at de fleste patienter fortsætter med at være i relevant medicinsk behandling efter et år efter en diagnose med hjertesvigt, og det er om ikke andet et surrogatmål for, at tingene også fungerer i almen praksis. Det er vi også meget tilfredse med, men vi vil gerne have data med,« siger han.