Usædvanlig sag om interessekonflikt: Tidligere ESC-præsident modtog en halv milliard kroner

I en ny TV2-dokumentar, der i dag er offentliggjort, bliver det afsløret, at en af Europas førende kardiologer har været fedtet ind i så meget interessekonflikt i forbindelse med undersøgelse og anbefaling af et lægemiddel, at det sår tvivl om, hvorvidt medicinen egentlig har den effekt, som både læger og patienter tror.

Sagen kort er, at lægen Kim Fox, der fra 2006 til 2008 var formand for European Society of Cardiology (ESC), i perioden fra 2006 til 2014 trak næsten en halv mia. kr. ud af det firma, som han og samleveren havde etableret.

Firmaet havde samarbejde med lægemiddelvirksomheden Servier alene som eneste kunde, og formålet med virksomheden var at lave kliniske forsøg med hjertemedicinen Ivabradin.

Den type forsøg kan være meget lukrative, og det betød, at Kim Fox personligt tjente styrtende med penge på at bekræfte, at Ivabradin virker rigtig godt mod hjertekramper.

Det helt store problem i forhold til interessekonflikt opstod, da Kim Fox også sad i spidsen for den ESC-ekspertgruppe, der udstikker de lægefaglige retningslinjer for behandling af hjertekramper.

Her blev det sjovt nok anbefalet, at Ivabradin burde være en del af behandlingen, og den anbefaling er i dag definerende for meget af behandlingen af hjertepatienter i hele Europa.

Kim Fox var selv ude i medierne, blandt andet med en pressemeddelelse fra ESC, og fortælle, at Ivabradin er ‘guldstandarden for et lægemiddel til behandling af hjertekramper og iskæmisk sygdom’.

Vanvittige summer

En af de eksperter, der medvirker i TV2-dokumentaren, er professor Karsten Juhl Jørgensen, fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, og han forsker i blandt andet interessekonflikter.

På Dagens Medicin har vi taget en opfølgende snak med Karsten Juhl Jørgensen, og han fortæller, at det opsigtsvækkende vedrørende sagen om Kim Fox og Ivabradin ikke er, at der er en interessekonflikt, men selve beløbets størrelse.

»Kim Fox har tjent utroligt mange penge på at være tilknyttet et firma, som han efterfølgende har skullet være dommer over for, og om deres præparat skal være tilgængeligt som behandling til hjertepatienter i Europa. Der er ikke som sådan noget usædvanligt i, at kardiologer har interessekonflikter, men beløb i denne størrelsesorden hører alligevel til sjældenhederne,« siger han.

Der strammes op på flere områder

Karsten Juhl Jørgensen fortæller, at interessekonflikter generelt er udbredt i mange af de medicinske specialer.

Det gælder især dem, hvor der er store økonomiske interesser, fordi der bliver givet og indtaget meget medicin, for eksempel inden for kardiologien.

Selvom Kim Fox havde deklareret interessekonflikten dengang, at han tjente hundreder af millioner af kroner på samarbejdet med virksomheden, hvis præparat han selv skulle vurdere, vil mange nok mene, at den rolle kunne han ikke varetage med habiliteten i behold

Karsten Juhl Jørgensen, professor, Syddansk Universitet

Det hele er dog ikke længere det vilde vesten, som da Kim Fox stak en halv mia. kr. i lommen, samtidig med at han havde lidt for mange kasketter på.

I dag er der nemlig ifølge Karsten Juhl Jørgensen en større erkendelse af problemet med interessekonflikter, og at man er nødt til at deklarere interessekonflikter.

Det gælder også for ESC, der har strammet op på området.

»Vi ser det inden for mange grene af samfundet, hvor man i højere grad skal deklarere, om man har interessekonflikt. Det gælder blandt andet politikere og Lægemiddelstyrelsens medarbejdere. Noget skal blot deklareres, mens andre ting er helt off-limit. For eksempel må personer ansat i Lægemiddelstyrelsen ikke længere eje aktier i et medicinalfirma, hvilket de gerne måtte indtil for få år siden,« forklarer Karsten Juhl Jørgensen.

Mangler habilitet

Karsten Juhl Jørgensen fortæller, at da Sundhedsstyrelsen i Danmark lavede reglerne for de nationale kliniske retningslinjer, formulerede de samtidig nogle klare standarder for deklarering af interessekonflikter samt satte grænser for, hvilke der var tilladt at have for panelmedlemmerne.

Ifølge professoren mener mange dog stadig, at det er nok at deklarere interessekonflikter inden for området og ikke finder det nødvendigt, at der skal være nogle klare regler for, at der kan være funktioner, som man ikke kan varetage habilt, hvis man har en given interessekonflikt.

Det gælder blandt andet, hvis man er formand for et udvalg, der skal vurdere, om et lægemiddel skal ind i de kliniske retningslinjer.

»Selvom Kim Fox havde deklareret interessekonflikten dengang, han tjente hundreder af millioner af kroner på samarbejdet med virksomheden, hvis præparat han selv skulle vurdere, vil mange nok mene, at den rolle kunne han ikke varetage med habiliteten i behold,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Behov for uafhængige ekspertpaneler

Selvom tingene ser bedre ud i dag end for 10 år siden, da Kim Fox tjente sine mange millioner, mener Karsten Juhl Jørgensen, at der stadig kan være grund til bekymring, når det kommer til habilitet og interessekonflikter.

Herhjemme er de fleste speciallægeselskaber også delvist finansieret af lægemiddelindustrien, og det er i sig selv et problem i forhold til interessekonflikter

Karsten Juhl Jørgensen, professor, Syddansk Universitet

For eksempel blev der, efter Sundhedsstyrelsen lavede de kliniske retningslinjer, ikke fundet midler til at gøre det til standard, at der skulle være central styring af kliniske retningslinjer inden for de medicinske specialer, og at de for eksempel skal have en uafhængig formand, når der skal samles ekspertgrupper til at evaluere, om et lægemiddel skal ind i de kliniske retningslinjer eller ej.

»Den funktion er i dag lagt ud til de lægefaglige selskaber, og det er et problem, for de har ikke ensrettede retningslinjer, metodemæssige kompetencer eller stærke regler for, hvad man må have af interessekonflikter. Det er vi nødt til at have en uvildig institution til at fastsætte, for ellers risikerer vi, at dem med størst interesse inden for behandling af en given sygdom kommer til at forme retningslinjerne,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Finansieret af medicinalindustrien

Vender vi tilbage til sagen om Kim Fox, så sammenligner Karsten Juhl Jørgensen sagen med, hvis en dommer i en kriminalsag både havde modtaget penge for at fremskaffe bevismaterialet og efterfølgende skulle kvalitetsgodkende det og bruge det til at afsige en dom.

Det ville nok ikke passere i et retssamfund.

Sagen om Kim Fox er dog ikke enestående, ud over måske beløbets størrelse.

Det er ifølge Karsten Juhl Jørgensen nok bare et eksempel på, at der er mange sager af den her slags, hvor man har sammensat ekspertpaneler til at vurdere lægemidler, og at paneldeltagerne så har en masse interessekonflikter.

»I mange af vores samfunds sammenhænge forsøger man at lave strammere regler for, hvad man må have af interessekonflikter, hvis man sidder i en offentlig funktion. Men de samme regler har svært ved at nå ud til de lægefaglige selskaber, som ofte har meget magt, når det kommer til at udstikke de kliniske retningslinjer. Herhjemme er de fleste speciallægeselskaber også delvist finansieret af lægemiddelindustrien, og det er i sig selv et problem i forhold til interessekonflikter,« siger han.