Tocifret millionbevilling skal styrke forskning i overlevelse efter hjertestop

Efter en årrække, hvor sandsynligheden for at overleve et hjertestop uden for hospital har været stigende, har overlevelseschancerne de senere år været stagnerende.

For at forbedre overlevelsen yderligere er vi nødt til at tænke anderledes, end vi har gjort hidtil

Fredrik Folke, professor og forskningsleder, Region Hovedstadens Akutberedskab

Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital skal forskningen i, hvordan forbedret erkendelse af hjertestop og akut behandling kan øge chancen for succesfuld genoplivning efter hjertestop uden for hospital (OHCA, Out of Hospital Cardiac Arrest), nu intensiveres.

Målsætningen for forskningsprojektet er ambitiøs: At teste og implementere en række nye og innovative strategier til markant at forbedre OHCA-overlevelse, og samtidig reducere den samfundsmæssige belastning som OHCA medfører. Eventuelle positive resultater, som kan føre til forbedret OHCA-overlevelse ikke kun i Danmark, men også på internationalt plan, skal efterfølgende kunne implementeres direkte i den daglige praksis.

Det fortæller professor Fredrik Folke, der som forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab har modtaget forskningsbevillingen.

»Bevillingen giver os en unik mulighed for at fortsætte forskningen inden for hjertestop og genoplivning, og dermed være med til at redde endnu flere liv fremadrettet,« siger Fredrik Folke, der ud over at være forskningsleder i Akutberedskabet også er overlæge på hjerteafdelingen på Herlev Hospital.

Borgerne træder til

Stigningen i antallet af personer, der kan yde hjerte-lungeredning inden ambulanceankomst, udbredelse af frivillige hjerteløbere, et stadig mere finmasket net af installerede hjertestartere, obligatoriske førstehjælpskurser i forbindelse med erhvervelse af kørekort, og en generelt øget oplysningsindsats i befolkningen om betydningen af hurtig indsats har ganske vist løftet overlevelsen efter OHCA til 13-14 pct.

I et internationalt perspektiv er det et relativt højt tal, men der er brug for at tænke i nye baner, hvis overlevelsen skal øges yderligere, mener Fredrik Folke.

Den store udfordring er som før nævnt, at overlevelsen blandt OHCA-patienter i Danmark tilsyneladende har stabiliseret sig på et plateau.

»Tidsfaktoren for igangsættelse af livreddende behandling er helt afgørende for overlevelseschancerne efter hjertestop. Jeg er generelt meget imponeret over danskernes velvillighed til at træde til og gøre en forskel for et andet menneske med hjertestop. Antallet af frivillige hjerteløbere er f.eks. steget til over 160.000 i Danmark, og hjerteløberne træder til på alle tidspunkter af døgnet, overalt i landet. Men for at forbedre overlevelsen yderligere er vi nødt til at tænke anderledes, end vi har gjort hidtil. Hvordan kan vi bedst engagere befolkningen i at yde hjerte-lungeredning og brug af hjertestarter inden ambulanceankomst? Og er der behov for at udvikle særlige indsatser i tyndt befolkede områder, hvor den professionelle hjælp kan være længere undervejs? Det er nogle af strategier, vi gerne vil teste i forskningsprojektet,« siger Fredrik Folke.

Finde mønstre i opkald

Et andet aspekt, som skal indgå i det kommende forskningsprojekt, vil inddrage brug af kunstig intelligens (AI).

»112-visitatorerne i akutberedskaberne er uddannede og trænede i at guide de personer, der ringer ind, i hjerte-lungeredning og i at aktivere hjerteløbere ved opkald omhandlende hjertestop. Men hjertestopopkald udgør kun ca. én pct. af alle 112-opkald. Derfor har selv den mest erfarne visitator svært ved at opnå stor erfaring i erkendelsen, og i at give optimal instruktion i genoplivningsforsøg, hvis ikke de får umiddelbar feedback på, hvordan hjertestopopkaldet blev håndteret. Her kan vi bruge AI til at levere direkte og individuel feedback på hvert enkelt opkald, og herigennem teste om dette forbedrer vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 112,« siger Fredrik Folke.

Forskningsprojektet, som også vil inkludere flere ph.d.-projekter, ventes at gå i gang efter årsskiftet. Bevillingen er givet som et såkaldt Clinical Distinguished Investigator Grant, der søger at styrke klinisk og translationel forskning på højeste internationale niveau, og den strækker sig over en femårig periode.

Novo Nordisk Fonden uddeler kun to af denne type bevillinger om året, og de tildeles i konkurrence med alle forskere på professorniveau i hele Norden.