Sundhedspolitikere skal vurdere national screening for abdominale aortaaneurismer

Det danske sundhedsvæsen kan for en beskeden udgift indføre et nationalt screeningsprogram for abdominale aortaaneurismer. Screeningsmetoden er let, hurtig, ufarlig og sikker, og den vil årligt kunne redde ca. 200 mænd fra at dø på grund af en bristet aortaaneurisme.

Det var hovedbudskaberne til Folketingets sundhedsudvalg, da de to karkirurgiske professorer Jes Lindholt og Kim Houlind tirsdag 8. februar havde foretræde for Folketingets sundhedsudvalg. Karkirurgernes budskaber blev godt modtaget blandt sundhedspolitikerne, fortæller formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V).

»Vi havde en drøftelse i sundhedsudvalget efter foretrædet. Der var fra flere medlemmers side en positiv nysgerrighed i forhold til, om vi ved hjælp af et nationalt screeningsprogram kan opnå sundhedsmæssige gevinster,« siger Jane Heitmann.

Missede finansloven for 2022

Sundhedsstyrelsen indstillede i 2021 til Sundhedsministeriet, at der skulle indføres et nationalt screeningsprogram for abdominale aortaaneurismer. Men indstillingen kom ikke med på regeringens finanslovsforslag for 2022.

Ministeriet sendte derfor i september indstillingen videre til Folketingets sundhedsudvalg med en anbefaling, men bemærkede samtidig, at der ikke aktuelt var afsat finansiering til at indføre nye screeningsprogrammer.

Udgifterne til at indføre et nationalt screeningsprogram er af Sundhedsstyrelsen vurderet til 1,5 mio. kr. til en indledende planlægning, og 21 mio. kr. årligt til driften.

Ifølge de to karkirurger koster det nationale screeningsprogram for tarmkræft, der i runde tal forhindrer 500 årlige kræftdødsfald, til sammenligning årligt 262 mio. kr.

Det giver en pris per ekstra leveår på henholdsvis 6.000 kr. for screening af abdominale aortaaneurismer og 80.000 kr. for tarmkræftscreening.

Spørgsmål til ministeren

Efter Jes Lindholt og Kim Houlinds foretræde har Folketingets sundhedsudvalg i sidste uge sendt sundhedsministeren en række spørgsmål.

Nationalt screeningsprogram for abdominale aortaaneurismer i tal:

Målgruppe 65-årige mænd, ca. 33.000 personer om året

Hyppighed: Én gang

Reddede liv: 200 årligt

NNS *) 165

Reddede leveår: 3.800

Årlig udgift: 21 mio. kr.

Pris per leveår: 6.000 kr.

*) NNS: Number needed to screen, definerer antallet af personer som skal screenes i en given periode for at forebygge et dødsfald.

Kilde: Præsentation ved foretræde for Folketingets sundhedsudvalg 8. februar 2022

Udvalget vil bl.a. vide, hvorfor et screeningsprogram for abdominale aortaaneurismer (AAA) ikke er sat i værk endnu, når både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet bakker op om anbefalingen.

Sundhedsudvalget vil også gerne have ministerens vurdering af, om det vil være muligt at få landets praktiserende læger til at stå for ultralydsscanningerne for AAA.

Den faglige rapport, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling skitserer, at et nationalt screeningsprogram skal organiseres omkring de syv karkirurgiske afdelinger i landet. På hver afdeling skal tre-fire sonografer lave ultralydsundersøgelser under ledelse af en halvtids karkirurg.

Forud for Sundhedsstyrelsens beslutning om at anbefale et nationalt screeningsprogram var der i styrelsens rådgivende udvalg for nationale screeningsprogrammer diskussioner om hyppigheden af AAA, og om den faldende rygefrekvens i befolkningen havde reduceret hyppigheden.

Tidligere danske befolkningsundersøgelser fra 1990’erne og 00’erne, foretaget blandt mænd i 65 års-alderen fra det daværende Viborg Amt, viste en hyppighed af AAA på 3,3-4 pct. Senest har det såkaldte DANCAVAS-studie (Danish Cardiovascular Screening Trial), hvor 10.000 mænd i alderen 65-75 år i perioden 2015-2018 blev undersøgt for AAA og andre kardiovaskulære sygdomme, fundet en AAA-hyppighed på 4,2 pct.

Ifølge Jes Lindholt, der selv sad i styregruppen for DANCAVAS, havde resultaterne af dette studie afgørende betydning for Sundhedsstyrelsens anbefaling.

»DANCAVAS er et moderne studie med en lav frekvens af rygere. Alligevel fandt vi en relativt høj forekomst af abdominale aortaaneurismer, hvilket understreger, at det ikke er en sygdom, som er ved at uddø,« siger Jes Lindholt.

Betydelige sidegevinster

Ud over at sætte mere fokus på faren for en bristet aortaaneurisme vil et nationalt screeningsprogram efter Jes Lindholts vurdering også rumme en stor forebyggelsesgevinst.

»Den formodentlig største forebyggelsesgevinst ved screening er, at vi også finder frem til de mænd, der generelt er i høj risiko for hjerte-kardød. Da vi gennemførte det såkaldte VIVA-studie fandt vi ud over abdominale aortaaneurismer også mange mænd med udiagnosticeret hypertension og/eller åreforkalkning i benene, som kunne sættes i forebyggende medicinsk behandling. Efter en opfølgningsperiode på godt fire år var totaldødeligheden i screeningsgruppen syv pct. lavere end i kontrolgruppen. Så stor en reduktion i dødeligheden på grund af abdominale aortaaneurismer, åreforkalkning i benene og hypertension er ikke tidligere set i forbindelse med befolknings-screeningsundersøgelser,« siger Jes Lindholt.

En række andre lande har de senere år indført nationale screeningsprogrammer for AAA. I Sverige var screeningsprogrammet fuldt implementeret i 2015, i England i 2013, og der er desuden nationale screeningsprogrammer for abdominale aortaaneurismer i bl.a. Wales, Skotland, Irland, Tyskland og USA.