Studie: Formentlig høj forekomst af ikke-erkendt kronisk nyresygdom på Lolland-Falster

Ny forskning tyder på, at på Lolland-Falster kvalificerer næsten en femtedel af befolkningen til en diagnose med kronisk nyresygdom.

De fleste har sygdommen i et tidligt stadie, hvor der er gode muligheder for at forebygge udviklingen til alvorlig sygdom.

Studiet viser dog også, at kun få personer ved, at de går rundt med en sygdom, der er farlig, hvis den ikke bliver behandlet.

Ifølge en af forskerne bag studiet understreger resultatet, hvor vigtigt det er, at risikopatienter bliver undersøgt for kronisk nyresygdom, så de kan komme i relevant behandling.

»Vi har i dag rigtig gode behandlinger, der både er hjertekar- og nyrebeskyttende, men folk kommer ikke i behandling med dem, medmindre vi ved, at de er syge. Derfor er der behov for større fokus på at screene risikopatienter for at identificere dem med kronisk nyresygdom, så de kan komme i behandling. Vores resultater viser, at det især vil være relevant på Lolland-Falster, hvor en overraskende stor del har ikke-erkendt kronisk nyresygdom,« fortæller læge og ph.d.-studerende Ebba Mannheimer fra Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i European Journal of Public Health.

Kronisk nyresygdom er koblet til hjerte-kar-risiko og død

Med studiet ønskede Ebba Mannheimer med sine kollegaer at belyse forekomsten af kronisk nyresygdom på Lolland-Falster, da det er en af de kommuner i Danmark, hvor mange mennesker kommer fra den socioøkonomisk set nederste del af samfundet.

Det er velkendt, at det er associeret til øget risiko for sygdom og kortere middellevetid.

På verdensplan lider omkring 10 pct. af verdens voksne befolkning af kronisk nyresygdom, men sygdommen er ikke erkendt hos en stor del, og det betyder, at folk ikke kommer i behandling.

Kronisk nyresygdom er desuden en risikofaktor for udvikling af en lang række komplikationer, herunder hjertekarsygdomme.

Det er også en risikofaktor for død.

»Den manglende erkendelse af kronisk nyresygdom forhindrer rettidig og nødvendig intervention. Heldigvis udvikler kun få terminalt nyresvigt, men kronisk nyresygdom øger risikoen for hjertekarsygdom betydeligt, og det gælder også nyresygdom i de tidlige stadier, hvor de fleste ikke kan mærke, at de har sygdommen,« forklarer Ebba Mannheimer.

Inviteret til at deltage i undersøgelse

I studiet undersøgte forskerne data fra Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS).

LOFUS er en befolkningsundersøgelse, der er gennemført af Center for Sundhedsforskning, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., i samarbejde med Region Sjælland samt Lolland og Guldborgsund Kommune.

16.142 personer over 18 år har deltaget i LOFUS, hvor de blandt andet har svaret på spørgeskemaer og fået foretaget en omfattende helbredsundersøgelse.

Det er overraskende, at så få mennesker ved, at de har kronisk nyresygdom. Vi havde om ikke andet forventet, at i hvert fald borgere med de sene stadier af sygdommen vidste det, men det gjorde de fleste ikke. Det er bekymrende.

Ebba Mannheimer, læge og ph.d.-studerende, Rigshospitalet

Det vil sige, at forskerne havde adgang til både informationer om forsøgsdeltagernes viden om eget helbred, livsstilsvaner samt helbredsdata såsom målinger af nyrefunktion (eGFR og UACR), blodtryk, BMI, blodsukker mm.

I studiet blev kronisk nyresygdom defineret som eGFR under 60 mL/min/1,73m2, UACR over 30 mg/g eller blot ved en diagnose i Landspatientregisteret.

Gennemsnitsalderen var 58,6 år, og lidt over halvdelen var kvinder. 56 pct. havde en kort videregående uddannelse, 26 pct. havde en mellemlang til lang videregående uddannelse, mens resten ingen videregående uddannelse havde.

Mange har kronisk nyresygdom – få ved det

Gennemgangen af data viser, at 18 pct. af forsøgsdeltagerne kvalificerede til en diagnose med kronisk nyresygdom, hvilket er langt over de estimerede 10 pct. på verdensplan.

70 pct. fik stillet diagnosen på baggrund af forhøjet UACR, mens 19 pct. fik stillet diagnosen på baggrund af reduceret eGFR. Omkring 10 pct. havde begge dele.

Mere end 90 pct. af forsøgsdeltagerne med kronisk nyresygdom havde sygdommen i de tidlige stadier fra stadie 1 til 3a.

Blot syv pct. var erkendte tilfælde på den måde, at der enten var en registreret diagnose forenelig med kronisk nyresygdom i Landspatientregisteret, eller at personerne selv vidste, at de havde nyresygdom.

Selv blandt dem i de sene stadier (3b-5) vidste blot 23 pct., at de havde nyresygdom.

Forskerne sammenlignede resultatet med tilstande såsom forhøjet blodtryk og diabetes, og her var tallene over hhv. 50 pct. for forhøjet blodtryk og over 80 pct. for diabetes.

»Det fortæller noget om, hvor lidt folk egentlig ved om kronisk nyresygdom, og hvad det betyder. Mange ved, hvad det indebærer at have forhøjet blodtryk eller diabetes, men når det kommer til kronisk nyresygdom, er det langt fra lige så velerkendt,« siger Ebba Mannheimer.

Står værre til end forventet

Ebba Mannheimer fortæller, at forskerne blev overrasket over flere resultater i studiet.

For det første var det en overraskelse, at næsten en femtedel af de voksne deltagere i LOFUS kvalificerede til en diagnose med kronisk nyresygdom.

Det tal er højere, end forskerne havde forventet/frygtet.

Forskerne havde også forventet, at blot omkring 50 pct. af de identificerede tilfælde af kronisk nyresygdom ikke ville være erkendte, men også her var tallet meget højere.

Ebba Mannheimer uddyber, at LOFUS-kohorten er sammensat af vilkårligt adspurgte borgere på Lolland-Falster, men at deltagelse har været frivillig, og at kun 36 pct. af de adspurgte takkede ja til at deltage.

Et andet studie har vist, at dem, der valgte ikke at deltage, oftere var modtagere af offentlige ydelser og havde tre gange højere dødelighed sammenlignet med dem, som valgte at deltage.

Det kan indikere, at de faktiske tal for kronisk nyresygdom er endnu højere.

»Det er overraskende, at så få mennesker ved, at de har kronisk nyresygdom. Vi havde om ikke andet forventet, at i hvert fald borgere med de sene stadier af sygdommen vidste det, men det gjorde de fleste ikke. Det er bekymrende,« siger Ebba Mannheimer.

Stort potentiale for forbedringer

Ifølge Ebba Mannheimer understreger studiet behovet for øget fokus på at teste risikopersoner på Lolland-Falster for kronisk nyresygdom, så de kan komme i relevant behandling. Her er det vigtigt at teste for albuminudskillelsen i urinen (UACR) – ikke kun eGFR – da de fleste med kronisk nyresygdom i LOFUS-kohorten blev identificeret alene ud fra forhøjet UACR.

Ud over medicinsk behandling er tidlig erkendelse også afgørende for at sikre monitorering af nyrefunktion og blodtryk samt iværksættelse af livsstilsinterventioner, der kan bremse sygdomsudviklingen og forebygge hjerte-kar-sygdom.

»Vores data indikerer, at der er et stort potentiale for at forebygge, at milde tilfælde af kronisk nyresygdom udvikler sig til mere alvorlig sygdom. Det gælder især i et geografisk område, hvor folk generelt er mere udsatte. Vi håber, at vi med dette studie kan være med til at belyse problemet, så der kan blive lavet tiltag til at gøre noget ved det. Det kan være med til at beskytte en masse personer mod udvikling af alvorlig sygdom, og det vil potentielt også medvirke til at reducere uligheden i sundhed,« siger Ebba Mannheimer.