Stort forskningsprojekt skal kortlægge bedste behandling ved blodprop i hjertet

Næsten alle patienter vil efter en blodprop i hjertet blive behandlet med ballonudvidelse og blodfortyndende medicin. Førstevalget er hjertemagnyl i kombination med Ticagrelor eller Prasugrel.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Behandlingerne er dog ikke lige gode for alle patienter, og faktisk er 40 pct. af patienter i denne form for behandling i øget blødningsrisiko, hvilket kan øge risikoen for alvorlige og livstruende blødninger i blandt andet hovedet, mavetarmsystemet eller urinvejene. Patienterne vil efterfølgende være i højere risiko for udvikling af endnu en blodprop.

Patientgruppen, som er i højest risiko for at udvikle blødninger i forbindelse med behandling med blodfortyndende medicin, er ofte de ældre og de svagere patienter, der ikke har indgået i de kliniske forsøg, som har ligget til grund for godkendelsen af behandlingerne eller guidelines.

Nu skal et stort dansk forskningsprojekt med støtte på 14 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden finde ud af, hvordan man bedst behandler patienter medicinsk efter en blodprop i hjertet for derved at reducere deres blødningsrisiko.

»Vi har behov for at få undersøgt, om ældre patienter med mere komorbiditet har bedre gavn af andre behandlingsregimer end standardbehandlingen, behandlingsregimer, som kan være relateret til en lavere blødningsrisiko. Samtidig skal behandlingerne også være gode nok, til at patienterne ikke bliver ramt af endnu en blodprop,« fortæller den ledende forsker bag forskningsprojektet, ph.d. og overlæge Rikke Sørensen fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

Forskningen vil over de næste år blive koordineret af læge og ph.d.-studerende Mia Ravn Jakobsen.

Blodfortynder kan få comeback

En af hjørnestene i det nye forskningsarbejde er det blodfortyndende middel Clopidogrel, der tidligere blev benyttet som blodfortynder til patienter efter blodprop i hjertet.

Midlet er ganske sikkert at benytte, men blev fjernet som standardbehandling til patientgruppen, idet det ikke virkede lige godt hos alle patienter. Det viste sig at skyldes forskelle i patienternes genetik.

Jeg tror på, at det her kan gå hen og blive vigtigt for hele tilgangen til behandling af patienter efter blodprop i hjertet

Rikke Sørensen, ph.d. og overlæge, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet

I forskningsprojektet skal 2.808 patienter fra hele Danmark indgå.

Inklusionskriterierne er, at patienterne har haft en blodprop i hjertet og efterfølgende har fået foretaget en ballonudvidelse, samt at de har stor risiko for blødning.

Forsøgsdeltagerne vil derefter blive inddelt i tre grupper. Første gruppe vil blive behandlet med standardbehandling med hjertemagnyl og Tigagrelor eller Prasugrel i seks mdr. De to andre grupper vil efter genotype-testning blive behandlet i hhv. seks eller tre mdr., hovedparten med hjertemagnyl og Clopidogrel.

»Med denne genetiske test kan vi meget hurtigt identificere, hvem der vil have tilstrækkelig gavn af behandling med Clopidogrel, og vi håber på, at denne form for behandling til nogle grupper af patienter vil føre til en lavere risiko for alvorlige blødninger,« forklarer Rikke Sørensen.

Nationalt samarbejde

I løbet af den periode, som forskningsprojektet vil vare, undersøger forskerne forskelle mellem de tre grupper i forhold til blødninger, yderligere blodpropper og dødsfald.

Rikke Sørensen håber og tror på, at lægerne med behandling med Clopidogrel kan reducere forekomsten af alvorlige blødninger, uden at det kommer med forøget risiko for blodprop og dødsfald.

»Spørgsmålet er, om vi kan komme helt ned på behandling med Clopidogrel i tre mdr. Det er lidt usikkert, men vi har gode forventninger til behandling med midlet i seks mdr., og andre studier giver også håb om, at tre måneder er tilstrækkeligt,« siger hun.

Da forsøget er landsdækkende, deltager hjerteafdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Sygehus, Roskilde Sygehus, Gentofte Sygehus og Rigshospitalet i forskningsarbejdet.

Rikke Sørensen tror på, at resultaterne af forsøget kan være med til at ændre guidelines på området.

»Det er en meget konkret problemstilling, som er relateret til mange tusinder af patienter i Danmark om året. Cirka 9.000 danskere får årligt en blodprop i hjertet og bliver sat i behandling med blodfortyndende medicin, så det er interessant at se, om vi kan identificere mere individualiserede behandlingsstrategier og derved reducere bivirkninger, som er hyppige og alvorlige. Jeg tror på, at det her kan gå hen og blive vigtigt for hele tilgangen til behandling af patienter efter blodprop i hjertet,« siger hun.