Større psykiske konsekvenser for kvindelige hjertestopoverlevere

De psykiske konsekvenser af at have overlevet et hjertestop er langt større for kvinder end for mænd. Det viser resultaterne af et forskningsprojekt, som overlæge, klinisk lektor Jesper Kjærgaard, Hjertecentret på Rigshospitalet, har stået i spidsen for.

Undersøgelsen er baseret på 245 patienter, der i perioden 2016-2021 fik hjertestop uden for hospital, og blev indlagt på Rigshospitalet i koma. Jesper Kjærgaard præsenterede resultaterne på den nyligt afholdte ‘Acute CardioVascular Care 2023’-kongres, som er en videnskabelig kongres under det europæiske kardiologiske selskab, ESC.

Vi har med undersøgelsen påvist, at der i månederne efter et hjertestop er et klart behov for at hjælpe mange patienter med at tackle de psykiske konsekvenser

Fire måneder efter blev symptomer på angst, depression og PTSD vurderet ved hjælp af det såkaldte HADS-scoringssystem (Hospital Anxiety and Depression Scale). For depression og angst scorede kvinder signifikant højere end mænd. 43 pct. af de kvindelige patienter havde en høj angstscore sammenlignet med 23 pct. af mændene. Tilsvarende havde kvinderne et signifikant højere niveau af PTSD end de mandlige patienter.

»Resultaterne understreger, at der kan være voldsomme psykiske reaktioner efter et hjertestop. Samtidig indikerer resultaterne, at kvinder påvirkes mere psykisk og derfor kan have behov for ekstra støtte i månederne efter hjertestoppet,« siger Jesper Kjærgaard.

Nyt projekt skal minimere angst

Jesper Kjærgaard peger på, at undersøgelsen alene påviser en forskel og et behov for opfølgning, men ikke konkret, hvad der kan gøres for at hjælpe patienterne med deres psykiske problemer.

»Vi har med undersøgelsen påvist, at der i månederne efter et hjertestop er et klart behov for at hjælpe mange patienter med at tackle de psykiske konsekvenser. Nu vil vi gerne gå skridtet videre og undersøge hvordan. Derfor har vi aktuelt en ansøgning ude om støtte til et projekt, hvor vi ønsker at undersøge, om vi ved hjælp af information og støtte til både patienter og pårørende, kombineret med formidling af kontakt til andre hjertestopoverlevere, kan hjælpe med at gøre patienternes angst mindre,« siger Jesper Kjærgaard.

Hvis finansieringen falder på plads, er det målet at kunne gå i gang med projektet til efteråret.

»I det omfang, kommunerne har et tilbud om hjerterehabilitering, er det oftest af generel karakter, og fokus er på fysisk genoptræning, ikke psykiske konsekvenser af et hjertestop. Med nationalt ca. 600 hjertestopoverlevere årligt fordelt på næsten 100 kommuner, kan det nok også være svært at forvente kvalificeret opfølgning og hjælp overalt i landet. Derfor håber vi også på, at vi kan dokumentere så god en effekt, at det kan tale for at gøre opfølgningstilbud til hjertestopoverlevere til et regionalt anliggende,« siger Jesper Kjærgaard.