Ræset om hjertepatienterne: Godkendelse sender SGLT2-hæmmer i førertrøjen

Opdatering 27.4.2022: Tidligere fremgik det, at Morten Schou ventede en positiv anbefaling i Medicinrådet. Det er rettet til forventning om tilskud i Medicintilskudsnævnet.

Op mod 10.000 danske hjertesvigtspatienter med såkaldt bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF) står potentielt til snart at kunne modtage en skræddersyet behandling mod deres symptomer.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har fulgt FDA’s beslutning og godkendte i marts SGLT2-hæmmeren Jardiance med det aktive stof empagliflozin som behandling mod hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion hos voksne.

Nu har vi pludselig denne, og det gør mange klinikere glade på patienternes vegne

Morten Schou, professor og overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

I forvejen var Jardiance godkendt som behandling af hjertesvigtspatienter med reduceret uddrivningsfraktion (HFrEF), og dermed er behandlingen i dag godkendt til hele spektret af symptomatisk kronisk hjertesvigt uanset uddrivningsfraktion.

Morten Schou, der er professor, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Hjertesvigtsudvalget i Dansk Kardiologisk Selskab, glæder sig over nyheden.

»Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion er en sygdom, hvor vi ikke har haft nogen behandling, og nu har vi pludselig denne, og det gør mange klinikere glade på patienternes vegne,« siger Morten Schou.

Empagliflozins påvirkning på hjertet

Empagliflozin hjælper kroppen med at fjerne sukker, vand og salt, hvilket sænker blodtrykket og gør det nemmere for hjertet at pumpe blodet rundt i kroppen.

Empagliflozin er en SGLT2-hæmmer, der virker ved at blokere et protein lokaliseret i nyrerne kaldet sodium-glukose co-transporter 2.

Når blodet bliver filtreret af nyrerne, stopper SGLT2 glukosen i blodet fra at blive udskilt med urinen.

Ved at blokere SGLT2’s funktion udskiller empagliflozin mere glukose gennem nyrerne og nedsætter dermed glukose i blodet.

Derfor blev SGLT2-hæmmerne først og fremmest udviklet mod diabetes.

Kilde: EMA

21 procent nedsat risiko for død

EMA’s godkendelse bygger på på resultaterne fra Boehringer Ingelheim og Eli Lillys EMPEROR Preserved-studie.

Studiet er en del af en række studier, som alle undersøger empagliflozins virkning på tværs af kardiorenale-metaboliske sygdomme.

EMPEROR Preserved-studiet undersøgte effekten af 10 mg empagliflozin sammenholdt med placebo én gang dagligt oveni gældende standardbehandling hos 5.988 voksne med hjertesvigt med uddrivningsfraktion over 40 procent.

Her viste empagliflozin en signifikant risikoreduktion på 21 procent for det kombinerede primære endepunkt kardiovaskulær død eller indlæggelse for hjertesvigt hos voksne med bevaret uddrivningsfraktion.

Gevinsten var uafhængig af, om patienten havde diabetes eller ej.

Med godkendelse indtager Boehringer Ingelheim og Eli Lilly dermed førertrøjen i kapløbet med konkurrenten AstraZeneca, da det svensk-britiske firma endnu ikke har fået godkendelse til indikationen for deres middel Forxiga med det aktive stof dapagliflozin.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at Jardiance i 2021 i Danmark omsatte for 156 mio. kr. viser, mens Forxiga til sammenligning omsatte for 106 mio. kr.

Mellem hospital, universitet og industri

Forud for EMA’s godkendelse har Morten Schou været involveret i afprøvninger af både empagliflozin og dapagliflozin, men har dog ikke været involveret i EMPEROR Preserved studiet.

Udviklingen af SGLT2-inhibitorer har taget lægerne med storm

Morten Schou, professor og overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

»Jeg har også i samarbejde med andre danske hjertelæger lavet et større investigator-initieret studie sponsoreret af Hjerteforeningen, hvor vi fik lavet både empagliflozin- og placebopiller, og så har jeg været med i styrekomiteer hos begge firmaer,« siger han.

Som en blandt omkring 20 centrale forskere i styregrupperne har Morten Schou været med til at designe de omfattende fase 3-studier, der ligger til grund for firmaernes ansøgninger og godkendelser hos blandt andre EMA og FDA.

»Det er den måde, man laver lægemiddeludvikling på. Det foregår jo mellem hospital, universitet og industri. I Danmark har vi desuden tradition for at lave investigator-initierede studier støttet af offentlige fonde, og her får vi trykt pillerne og placebo via et apotek,« forklarer Morten Schou.

Historik med neutrale studier

Hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion er ifølge Dansk Cardiologisk Selskab defineret som pumpefunktion på mere end 50 procent, mens hjertesvigt med reduceret uddrivningsfraktion ifølge selskabet er defineret som pumpefunktion på mindre end 40 procent.

Dansk Cardiologisk Selskab arbejder desuden med en såkaldt midrange uddrivningsfraktion defineret som en pumpefunktion på 41-49 procent. Denne gruppe behandles som gruppen med bevaret pumpefunktion.

Dermed hviler EMA’s nye indikationsudvidelse på en bredere definition af hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion, da pumpefunktionen blot skal være højere end 40 procent.

Ifølge Morten Schou bliver det spændende at se, hvorledes den udvidede indikation modtages af danske kardiologer.

»Udviklingen af SGLT2-inhibitorer har taget lægerne med storm indenfor behandlingen af type 2-diabetes, kronisk nyreinsufficiens og hjertesvigt med nedsat pumpefunktion. Imidlertid er hjertesvigt med bevaret pumpefunktion som en veldefineret sygdom ikke lige så nem at forstå som hjertesvigt med nedsat pumpefunktion, og begejstringen i Danmark er måske ikke helt så stor som i andre lande,« siger han.

Morten Schous forbindelser til industrien

Morten Schou har i 2020 og 2021 modtaget 58.000 kr. fra Boehringer Ingelheim for forskning, konsulentarbejde og foredrag for virksomheden.

Morten Schou har i 2020 og 2021 modtaget 35.000 kr. fra AstraZeneca for at have afholdt foredrag for virksomheden.

Derudover har han i 2020 og 2021 haft forbindelser til Novo Nordisk, Novartis og Bayer.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Forventer grønt lys i Medicintilskudsnævnet

I dag behandles hjertesvigt med bevaret pumpefunktion ved, at den udløsende årsag korrigeres kombineret med en god diuretika (vanddrivende, red.) behandling af symptomer og væskeophobning.

Ifølge Morten Schou er der typisk tale om patienter med for højt blodtryk, atrieflimren og overvægt, der har et fortykket hjerte. De oplever herefter symptomer i form af åndenød, træthed og væskeophobning. Tilstanden medfører en nedsat livskvalitet og reduceret livslængde.

Den symptomlindrende behandling udgøres af præparater, der er vanddrivende såsom thiazider og loop-diuretika, evt. spironolakton.

På baggrund af firmaernes studier forventer Morten Schou, at Medicintilskudsnævnet vil give tilskud til behandlingen, som mellem 5.000-10.000 af landets i alt 60.000 hjertepatienter kandiderer til.

»I lyset af reduktionen i genindlæggelser for hjertesvigt og den forbedrede livskvalitet og man så samtidig husker på, at det er til en patientgruppe, hvortil der ikke er en evidensbaseret behandling, forventer jeg en positiv tilgang fra nævnets side,« siger han.