Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Hjerte-kar

Pekannødder og plantenæringsstoffer er sundt ved svær overvægt

Udgivet:
Kommentarer (0)

To nye studier viser, hvor meget kosten kan gøre for at sænke risikofaktorer ved svær overvægt og usund metabolisme. Forskningen er præsenteret på årets Obesity Week.


To nye studier, der er blevet fremlagt på årets fedmekongres Obesity Week, viser, at pekannødder og plantenæringsstoffer har en plads i kosten hos personer med svær overvægt og udfordret metabolisme.


Obesity Week 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets Obesity Week her.


Tidligere forskning har indikeret, at pekannødder kan have en hjertebeskyttende effekt hos raske personer, men det ene af de to nye studier er det første til at vise det samme hos personer med høj risiko for hjertekarsygdom.

I studiet, der er blevet præsenteret på Obesity Week af ph.d.-studerende Liana L. Guarneiri fra University of Georgia, har 52 inaktive voksne i alderen 30 til 75 år deltaget i et otte uger langt randomiseret interventionsforsøg.

Forsøgsdeltagerne havde alle samme hyperkolesterolæmi eller høj risiko for hjertekarsygdom med BMI over 28.

Forsøgsdeltagerne blev i forsøget sat på én af tre diæter. To af diæterne bestod af enten pekannødder som tillæg til den normale kost eller som erstatning for elementer i den normale kost, mens den sidste var en kontroldiæt uden indhold af pekannødder. Forskerne målte ændringer i mængden af lipider i blodet fra før interventionen til efter intervention.

Pekannødder sænker mængden af fedtstoffer i blodet

Resultatet af undersøgelsen viser, at pekannødder kan have en hjertebeskyttende effekt:

  • Den totale mængde kolesterol faldt 10 mg/dl i de to pekangrupper mod en stigning på fem mg/dl i kontrolgruppen.

  • Mængden af LDL faldt med hhv. 14 mg/dl og 9 mg/dl i de to pekangrupper mod en stigning på 6 mg/dl i kontrolgruppen.

Forskerne fandt også forbedringer i mængden af andre kolesteroler i blodet i pekangrupperne, men ikke i kontrolgruppen.

På baggrund af resultater konkluderer forskerne bag studiet:

»Dagligt indtag af pekannødder forbedrer blodlipidindholdet hos voksne, der er i risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom.«

Plantenæringsstoffer sænker inflammationen i blodet

Den samme positive effekt ser plantenæringsstoffer ud til at have på inflammation målt som mængde af C-reaktivt protein i blodet.

Dagligt indtag af pekannødder forbedrer blodlipidindholdet hos voksne, der er i risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom

Liana L. Guarneiri, ph.d.-studerende, University of Georgia

I det andet studie, som på Obesity Week blev præsenteret af ph.d.-studerende Yoko B. Wang fra University of Adelaide, undersøgte forskerne sammenhængen mellem mønstre i diæten, plantebaseret diæt og næringsstofmønstre i diæten relateret til mængden af C-reaktivt protein i blodet.

Forskerne opdelte deres 1.792 forsøgsdeltagere efter, om de var mænd eller kvinder, svært overvægtige eller ikke svært overvægtige, og om de var metabolisk sunde eller usunde.

Forskerne sammenholdt blodprøvesvar i forhold til indholdet af C-reaktivt protein i forsøgspersonernes blod med besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende kost.

Resultatet af undersøgelsen viser, at en kost med højt indhold af plantebaserede næringsstoffer er stærkt korreleret til lavere niveauer af C-reaktivt protein i blodet. Fundet gjaldt specielt for mænd og for personer, der blev karakteriseret som metabolisk usunde.

På baggrund af resultatet konkluderer forskerne i deres abstract, at:

»Plantebaserede næringsstoffer og plantebaseret mad er associeret med reduceret inflammation, specielt hos mænd og blandt metabolisk usunde personer.«

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere