Patienter med mistanke om blodprop i benene springer køen i akutmodtagelsen over

Et udvalg af praktiserende læger har siden foråret deltaget i et pilotprojekt, hvor de ved mistanke om blodprop i benene har kunnet give deres patienter muligheden for at springe køen i akutmodtagelsen over og i stedet sende dem direkte til udredning og ultralydsscanning på Afdeling for Røntgen og Skanning på Herlev og Gentofte Hospital.

Initiativet skete ud fra et ønske om at gentænke patientforløb på hospitalet og innovere, hvordan hospitalet kan tilpasse sig patientens behov og ikke omvendt.

Samtidig er det hospitalets ambition at udvikle løsninger, der kan tage noget af presset på de overbelastede akutmodtagelser, hvor ventetiderne nogle gange er absurde.

Vi ønsker, at alle vores patienter skal føle sig og være godt behandlet og det er lige netop, hvad dette forløb taler ind i

Bodil Ørkild, lægefaglig vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital

Forsøgsordningen har nu kørt siden foråret, og resultaterne har været så gode, at man på Herlev og Gentofte Hospital nu vil udvide ordningen til at blive et almindeligt tilbud til patienter og praktiserende læger i regionen.

»Akutmodtagelsen har i perioder længere ventetid end ønsket, så det giver kun god mening, hvis vi kan optimere patientforløbene, så nogle patienter kommer uden om akutmodtagelsen og går direkte til udredning. Det giver mening for patienterne, og det giver mening for akutmodtagelsen. Når en patient bliver henvist af sin egen læge til akutmodtagelsen med mistanke om blodprop i benet, ved vi jo godt, hvilket forløb patienten skal igennem, så vi forsøger at reducere overgangene mellem afdelingerne og optimere forløbene, hvilket både er til gavn for hospitalet, men først og fremmest giver værdi for patienten,« fortæller lægefaglig vicedirektør Bodil Ørkild fra Herlev og Gentofte Hospital.

Gode til at stille diagnoser

Under forsøgsordningen har det helt simpelt fortalt været muligt for en gruppe udvalgte praktiserende læger at sende deres patienter uden om akutmodtagelsen og direkte til udredning på Afdeling for Røntgen og Skanning på Herlev og Gentofte Hospital ved mistanke om blodprop i benet.

Denne mistanke skal være understøttet af forskellige betingende risikofaktorer for blodprop i benet, for eksempel hvis patienten har været stillesiddende i lang tid på grund af en lang flyvetur eller et brækket ben, eller hvis patienten er ryger eller bruger P-piller som prævention.

Har den praktiserende læge mistanke om blodprop i benet, og er klokken mellem 7:00 og 13:00, har lægen under forsøgsordningen haft muligheden for at ringe direkte til Afdeling for Røntgen og Skanning og sende patienten afsted til ultralydsscanning og udredning i en taxi.

I løbet af forsøgsordningen er 186 patienter på den måde sendt til udredning, og ud af dem viste det sig, at 31 havde blodprop i benet. Ifølge Bodil Ørkild viser tallene, at de praktiserende læger i ordningen har været gode til at henvise de patienter, hvor mistanken har været berettiget.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

»Det er rigtig gode vurderinger, som de praktiserende læger foretager, og der skal også være en overvægt af patienter, som får afvist diagnosen. Vi har haft en oplevelse af at få de relevante patienter henvist. Samtidig skal det siges, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med de praktiserende læger, som har været med på det her, selvom det også for dem har betydet en ændring i arbejdsgange,« forklarer hun.

Slipper for medicin i weekenden

Forsøgsordningen er en del af en større indsats på Herlev og Gentofte Hospital med det formål at gentænke patientforløb og gøre tingene på en ‘smartere’ måde.

Bodil Ørkild sammenligner sundhedssystemet med en supertanker, der kan have meget svært ved at manøvrere i en verden, hvor der ofte kan være brug for at justere kursen en smule. Det gør sig især gældende, når kompleksiteten er stor, eller når flere afdelinger er involveret i patientforløbet. Afdelingerne skal således justere ind og ændre arbejdsgange, der tilgodeser det samlede forløb fra start til slut, og ikke kun tænke forløbet i egen afdeling.

»Det hele handler om at skabe værdi for patienterne. Det gør vi kun ved i højere grad at indtænke det tværsektorielle samarbejde mellem de praktiserende læger og hospitalerne. Vi kunne ikke igangsætte dette projekt, uden at de praktiserende læger var med,« siger Bodil Ørkild.

Hun uddyber, at der også nogle gange sker det, at patienter kommer ind på akutmodtagelserne og får blodfortyndende medicin, hvis der ikke er kapacitet eller kompetencer til at blive udredt på det pågældende tidspunkt.

»Det slipper patienterne også for, hvis de er blevet henvist af deres egen læge direkte,« siger hun.

Skal kunne henvise flere direkte

Forsøgsordningen bliver på Herlev og Gentofte Hospital nu udvidet til at inkludere endnu flere praktiserende læger, og man vil fra hospitalets side derudover afdække, om det kan udvides til andre diagnoser.

På Herlev Hospital er man da også ved at etablere et fælles medicinsk ambulatorium, og Bodil Ørkild forestiller sig, at også her vil mange patienter kunne møde direkte ind med specifikke diagnoser på subakutte tider i stedet for at komme ind via akutmodtagelsen.

Det vil også spare patienterne for unødig ventetid og bekymring, samtidig med at ventetiden i akutmodtagelsen kan blive nedbragt.

Bodil Ørkild fortæller, at på sigt kunne målet være, at flere tusinde patienter i Region H forhåbentlig kan undgå ventetid og komme direkte til udredning efter henvisning fra deres praktiserende læge.

»Vores motto på Herlev og Gentofte hospital er ‘Godt behandlet’. Vi ønsker, at alle vores patienter skal føle sig og være godt behandlet – og det er lige netop, hvad dette forløb taler ind i. Ambitionen er, at patienterne bliver tilset af de rette kompetencer på det rette sted til den rette tid. Det er vores ambition og kræver, at sundhedsvæsenet er agilt. Det er innovationstankegangen, der skal få denne supertanker til at ændre kurs,« siger hun.