Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Hjerte-kar

Overvægt giver dårligere effekt af ablationsbehandling

Udgivet:
Kommentarer (0)

Jacob Tønnesen, der er Læge og ph.d.-studerende på hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, står i spidsen for nyt dansk studie, der viser, at at effekten af ablationsbehandling for atrieflimmer bliver markant dårligere, hvis patienten er overvægtig.

Et nyt dansk registerstudie præsenteret på EHRA viser, at effekten af ablationsbehandling for atrieflimmer bliver markant dårligere, hvis patienten er overvægtig eller svært overvægtig.


Overvægt er ikke alene en risikofaktor for at udvikle atrieflimren. Det reducerer også effekten af den ablationsbehandling, som en stigende andel af danske patienter med atrieflimren tilbydes, fremgår det af resultaterne af et stort dansk registerstudie. Studiet er netop blevet præsenteret på den europæiske hjerterytmekongres EHRA 2022, som i år blev afholdt i København. Læge, ph.d.-studerende Jacob Tønnesen, hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, har stået i spidsen for undersøgelsen.

Vi skal blive bedre til at informere og hjælpe på forhånd. Forklare patienterne, at de ved at tabe sig kan gøre noget ved deres atrieflimren, som kan forsvinde ved et vægttab

Jacob Tønnesen, Læge, ph.d.-studerende, hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital

»Risikoen for, at patienterne får tilbagefald af atrieflimmer stiger trinvist i takt med stigende BMI. Derfor antyder resultaterne af vores undersøgelse, at overvægtige patienter bør vejledes til at tabe sig før ablationsbehandlingen for at forbedre sandsynligheden for, at de efterfølgende slipper for deres hjertearytmier,« siger Jacob Tønnesen.

Omfattende studie

Undersøgelsen inkluderede 9.229 personer, der i perioden 2010-2018 havde fået deres første ablationsbehandling. Forbindelsen mellem BMI og et tilbagefald af hjerterytmeforstyrrelser efter ablation er undersøgt i tidligere studier, men disse har ifølge Jacob Tønnesen været markant mindre og typisk inkluderet maksimalt 1.000 patienter.

Ud fra BMI blev patienterne inddelt i fem grupper: Undervægtige, normalvægtige, overvægtige, fede og sygeligt fede. Ét år efter ablationsbehandlingen havde de tre sidstnævnte grupper henholdsvis 19, 22 og 32 pct. større sandsynlighed for igen at have atrieflimmer, sammenlignet med gruppen af normalvægtige. Samme mønster blev set efter fem år, hvor de tre grupper havde henholdsvis 15, 18 og 26 pct. højere risiko for atrieflimren.

Elektrofysiologisk ablationsbehandling, hvor en mindre del af hjertemusklen enten brændes med en elektrode på et kateter, eller fryses med kryoterapi for at frembringe et ar og forebygge spredningen af unormale elektriske impulser i hjertet, er ikke altid en succes. Ca. hver tredje patient skal have mere end én behandling, fordi læsionen kardiologen har lavet heler op. Succesraten er betydeligt lavere blandt de stærkt overvægtige patienter, viser undersøgelsen.

»For eksempel havde 61 pct. af de normalvægtige patienter fortsat ingen hjerterytmeforstyrrelser et år efter ablationen, sammenlignet med kun 52 pct. af de sygeligt fede patienter. Varigheden af ablationsproceduren og røntgendosis øgedes også med stigende BMI,« siger Jacob Tønnesen.

Bedre information

På trods af resultatet mener Jacob Tønnesen ikke, at der skal stilles egentlige krav om vægttab til stærkt overvægtige kandidater til ablationsbehandling.

»Vi skal blive bedre til at informere og hjælpe på forhånd. Forklare patienterne, at de ved at tabe sig kan gøre noget ved deres atrieflimren, som kan forsvinde ved et vægttab. Med den viden, vi har med de nye resultater, kan vi samtidig sige til patienterne, at vægttab forud for ablation potentielt øger sandsynligheden for et bedre resultat af behandlingen,« siger Jacob Tønnesen.

En stadig større andel af ældre i befolkningen betyder også en stigende forekomst af atrieflimren.

Der diagnosticeres årligt ca. 18.000 nye tilfælde af atrieflimren, og ca. 120.000 danskere lever med sygdommen. Ud over overvægt er også hjertesvigt, KOL, forhøjet blodtryk, forhøjet stofskifte, diabetes og søvnapnø væsentlige risikofaktorer for at udvikle atrieflimren.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere