Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Hjerte-kar

Nyt akademi uddeler 20 mio. kr. til at styrke niveauet for dansk hjerteforskning

Udgivet:
Kommentarer (0)

Danish Cardiovascular Academy er klar med sin første uddeling af stipendier og giver 20 mio. kr. til 20 hjerte-kredsløbsforskere.


Det nye akademi, der har fået navnet Danish Cardiovascular Academy, blev stiftet i begyndelsen af året og er nu klar med den første bevilling til yngre forskere. 20 forskere inden for hjerte-kar-sygdomme har modtaget en samlet bevilling på 20 mio. kr.

Forskning har haft en afgørende betydning for at forstå, hvordan hjerte-kar-sygdom udvikler sig, og dermed kan vi også behandle bedre

Christian Aalkjær, executive managing director, Danish Cardiovascular Academy

Det skriver Danish Cardiovascular Academy i en pressemeddelelse.

»Vi uddeler 20 mio. kr. til forskning i hjerte-kar-sygdom, så det er en stor julegave til alle danske hjerter,« fortæller Christian Aalkjær, executive managing director ved Danish Cardiovascular Academy.

Akademiet, som er fysisk placeret på Aarhus Universitet, har til formål at uddanne flere forskere inden for forskningsfeltet i hjerte-kar-sygdomme og samtidig hæve niveauet for deres uddannelse med kurser og træning.

Forskning er altafgørende

Ifølge Christian Aalkjær er vi de seneste 25 år blevet meget bedre til at behandle patienter med hjerte-kar-sygdomme, hvilket har resulteret i, at hjerte-kar-sygdomme ikke længere er den hyppigste dødsårsag i Danmark.

Det er særligt forskningen, der har haft afgørende betydning for at tage dansk hjerte-kar-forskning til det niveau, vi har i dag.

»Forskning har haft en afgørende betydning for at forstå, hvordan hjerte-kar-sygdom udvikler sig, og dermed kan vi også behandle bedre. Vi har også udviklet fantastiske lægemidler som eksempelvis betyder, at vi nu kan overleve en blodprop i hjertet,« siger Christian Aalkjær.

Ud af 100 modtagne ansøgninger har akademiet udvalgt de 20 bedste projekter, som altså modtager en del af den samlede bevilling på 20 mio. kr. Med den økonomiske og kvalitetsmæssige indsprøjtning til forskningen i hjerte-kar-sygdomme vil forskningen kunne bibeholde det høje niveau, og måske kan det endda højne det danske forskningsniveau endnu mere.

Danish Cardiovascular Academy er støttet af Novo Nordisk Fonden og Hjerteforeningen. Hjerteforeningens direktør Anne Kaltoft udtrykker en stor glæde ved samarbejdet.

»Vi er i Hjerteforeningen utroligt stolte af samarbejdet med akademiet. Hvis vi skal vinde kampen mod hjertesygdom, så er det altafgørende, at vi satser stort på forskningen. Det kan bogstaveligt talt være forskellen på liv og død. Vi er derfor særdeles spændte på at se resultaterne af den hjerte-kar-forskning, der nu bliver mulig gennem samarbejdet med Danish Cardiovascular Academy,« siger Anne Kaltoft.

De 20 projekter, som både omfatter ph.d.- og postdoc-projekter, strækker sig fra større befolkningsundersøgelser omkring fedme og forstyrrelser i døgnrytmen til analyse af forandringer i de mindste blodkar i relation til alzheimers samt mange flere.

Læs også: Danmark får et nationalt hjerte-kar-akademi


Stipendiemodtagere

Modtagere af et postdoc stipendium:

  • Regitse Højgaard Christensen, Herlev Hospital

  • Christoffer Polcwiartek, Aalborg Universitetshospital

  • Casper Bang, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

  • Nikolay Kutuzov, Københavns Universitet,

  • Marta Guindo Martínez, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research • Maria Sofia Espejo, Aarhus Universitet

  • Freja Bach Kampmann, Bispebjerg and Frederiksberg Hospital

  • Sabrina Bech Mathiesen, Syddansk Universitet

Modtagere af et ph.d. stipendium:

  • Rasmus Henrik Reeh, Københavns Universitet

  • Sandra Hummelgaard, Aarhus Universitet

  • Selma Hasific, Odense Universitets Hospital

  • Simon Libak Haugaard, Donnington Grove Equine Hospital, Newbury, Berkshire, UK • Henrik Laurits Bjerre, Aarhus Universitets Hospital

  • Katja Thorøe Michler, Københavns Universitet

  • Katja Vu, Gentofte Hospital

  • Katrine Aagaard Myhr, Rigshospitalet

  • Kristina Cecilia Miger, Bispebjerg Hospital

  • Kristoffer Grundtvig Skaarup, Gentofte Hospital

  • Nicolai Bjødstrup Palstrøm, Syddansk Universitet

  • Pauline Kromann, Herlev Hospital

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere