Nye behandlinger til hjertesvigt har muligvis ikke gavnet patienter over 80 år

Hjertesvigt er gået fra at være en sygdom, man døde af, til vi i dag har gode behandlingsmuligheder til at forlænge livet for patienterne.

Det store skifte skyldes blandt andet det firstofsregime, der i dag tilbydes patienter, med en ACE-hæmmer/angiotensinreceptorblokker, betablokker, mineralkortikoidreceptorantagonist og en SGLT2-hæmmer.

Selvom de kliniske studier med behandlingerne har været lovende, har der indtil nu manglet viden om, hvordan de nye behandlinger har påvirket patientoverlevelsen i den virkelige verden med patienter, som ikke er selekteret på samme måde som i de store kliniske studier.

Den viden kommer nu med et dansk studie, hvori forskere har undersøgt, hvordan behandlingen af hjertesvigt har ændret ved overlevelsesbilledet siden 1996, og hvordan det går forskellige aldersgrupper med hjertesvigt.

Det er vigtigt at overveje, om de ældste patienter oplever en reel fordel ved de samme behandlinger, eller om de i virkeligheden bliver udsat for en større belastning uden væsentlig nytte

Caroline Hartwell Garred, læge og forsker, Herlev og Gentofte Hospital

Forskningen viser blandt andet, at selvom størstedelen af patienter med hjertesvigt har haft stor gavn af alle de nye behandlinger, er effekten tvivlsom for dem over 80 år.

»Noget tyder på, at det fald, vi har set i dødeligheden i perioden blandt de ældste patienter med hjertesvigt, muligvis skyldes faktorer ud over de nye behandlinger. Dette rejser spørgsmålet, om hvorvidt det er gavnligt at behandle denne aldersgruppe på samme måde som yngre patienter. Det er vigtigt at overveje, om de ældste patienter oplever en reel fordel ved de samme behandlinger, eller om de i virkeligheden bliver udsat for en større belastning uden væsentlig nytte. Der er behov for flere studier, der specifikt undersøger effekten af behandlinger hos de ældste patienter for at kunne drage mere præcise konklusioner. Desuden bør vi måske ændre fokus i behandling af de ældste, så vi i højere grad prioriterer livskvalitet fremfor livslængde,« siger en af forskerne bag studiet, læge og forsker Caroline Hartwell Garred fra Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Lancet Healthy Longivity.

200.000 danskere med i studie

I studiet har forskerne indhentet informationer på alle danskere med hjertesvigt i perioden fra 1996 til 2020 og fulgt patienterne frem til 2021.

Data på i alt 194.997 patienter med en diagnose med hjertesvigt er med i studiet, hvor forskerne både har kigget på, hvordan udviklingen i femårs mortalitet har udviklet sig over den 25 år lange studieperiode, og hvordan det har set ud for forskellige aldersgrupper.

Forskerne inddelte de 25 år i fem tidsperioder på hver fem år og patienterne i aldersgrupperne under 65 år, 65 til 79 år og over 80 år.

Desuden sammenholdt forskerne data med data fra en kontrolgruppe med matchet køn og alder, men uden hjertesvigt. Det gjorde de for at eliminere betydningen af andre generelle faktorer, for eksempel bedre overlevelse på grund af anden livsstil eller forbedret medicin mod andre sygdomme.

»Det er vigtigt at erkende, at et fald i dødelighed ikke udelukkende skyldes bedre behandling af hjertesvigt. Derfor har vi taget højde for, hvordan det er gået overlevelsen generelt for en sammenlignelig gruppe uden hjertesvigt,« forklarer Caroline Hartwell Garred.

Ser bedre ud for yngre patienter – men ikke de ældre

Resultatet af studiet viser, at der over tidsperioden har været et signifikant fald i den femårige mortalitet efter hjertesvigt – også justeret for generelt fald i dødelighed i perioden.

I perioden fra 1996 til 2000 var den femårige dødelighed 66 pct. mod 43 pct. i perioden fra 2016 til 2000.

På samme måde fandt forskerne et fald i den femårige dødelighed i de forskellige grupper, hvor den for personer under 65 år med hjertesvigt var faldet fra 35 pct. i den tidlige periode til 15 pct. i den sene periode.

For personer mellem 65 og 79 år med hjertesvigt var den femårige mortalitet faldet fra 64 pct. til 39 pct.

Vi kan ikke ændre noget klinisk på baggrund af de her data, men det er klart, at det er noget, som bør undersøges nærmere

Caroline Hartwell Garred, læge og forsker, Herlev og Gentofte Hospital

Endelig var den femårige mortalitet faldet fra 84 pct. i den tidlige periode til 73 pct. i den sene periode for personer over 80 år med hjertesvigt.

Selvom den femårige mortalitet var faldet i alle aldersgrupper, var faldet kun forskelligt fra sammenligningsgruppen uden hjertesvigt for de to yngre grupper, men ikke for dem over 80 år.

De havde med andre ord ikke haft betydelig gavn af alle de nye behandlinger, når man skeler til deres sandsynlighed for at være i live fem år efter en diagnose med hjertesvigt.

»Det er vores hovedfund, men det matcher faktisk det, som vi havde på fornemmelsen fra den kliniske hverdag. Nu har vi data til at understøtte den fornemmelse,« siger Caroline Hartwell Garred.

Forskerne lavede i studiet også flere subanalyser af data, og de pegede blandt andet på, at andelen af patienter med hjertesvigt i vanddrivende behandling er faldet for de to yngste af de undersøgte grupper, men ikke for de ældste patienter.

Det kan ifølge Caroline Hartwell Garred være et udtryk for, at de yngre patienter med hjertesvigt i dag ikke har lige så symptomatisk hjertesvigt med væskeophobning i lunger og ben.

»De yngre har det måske bedre i dag, når de får stillet diagnosen med hjertesvigt, mens det ser ud til, at de ældre stadig er meget symptomatiske,« siger hun.

Giver måske ikke mening at behandle

Ifølge Caroline Hartwell Garred er fundene ret interessante, fordi de kan indikere, at ældre over 80 år med hjertesvigt muligvis behandles med en masse medicin, som ikke nødvendigvis har en betydelig indvirkning på længden af livet.

Denne medicin er for det første en omkostningstung affære for samfundet, ligesom det kan være belastende for patienterne at skulle forbi et ambulatorium gentagne gange for at få justeret dosis på behandlingen op.

Derudover er lægemidlerne ikke uden bivirkninger.

Tilbage står, at den omfattende behandling til ældre patienter med hjertesvigt er dyr, besværlig, kan komme med bivirkninger og er uden effekt for gennemsnittet.

»Vi kan ikke ændre noget klinisk på baggrund af de her data, men det er klart, at det er noget, som bør undersøges nærmere. Vi skal stille os selv spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt for samfundet og patienten at behandle de ældste med en begrænset forventet levetid, hvis medicinen ikke ser ud til at have en betydelig effekt,« siger Caroline Hartwell Garred.