Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Hjerte-kar

Ny professor på Aarhus Universitet forsker i CT-skanning af hjertet 

Udgivet:
Kommentarer (0)

Bjarne Linde Nørgaard skal med det nye professorat bidrage til at styrke forskningen inden for hjertesygdomme.

Bjarne Linde Nørgaard er udnævnt til professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Her skal han forske i behandling af hjertesygdomme med fokus på brug af CT-skanninger.


Overlæge Bjarne Linde Nørgaard vil med sit nye professorat styrke brugen af CT-skanninger i forbindelse med behandling af hjertepatienter. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Den nyudnævnte professor beskæftiger sig med CT-skanning af hjertet i kombination med avancerede matematiske algoritmer. Netop den kombination kan give unik viden om hjertepatienters helbredstilstand og danne grundlag for beslutning om behandling.

Helt konkret undersøger han blandt andet mulighederne for at karakterisere flow og tryk i kranspulsårene ud fra CT-skanning af hjertet kombineret med de matematiske algoritmer.

Målet er at etablere bedre, billigere og mere individualiserede udrednings- og behandlingsforløb for patienter med kranspulsåreforkalkning.

Sideløbende med sit professorat varetager han stillingen som overlæge på afdelingen for hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere