Ny forskning: CT-skanninger skal forebygge blodpropper og redde liv

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

12.000 danskere dør hvert år af en hjerte-kar-sygdom. I langt de fleste tilfælde skyldes dødsfaldene kranspulsåreforkalkning i hjertet.

Det er dog muligt med CT-skanning at identificere tilstedeværelsen af kranspulsåreforkalkning hos risikopersoner og dermed minimere risikoen for dannelse af blodpropper, hjertestop og dødsfald.

Det er antagelsen i et dansk forskningsprojekt, hvor forskere og læger fra Rigshospitalet vil CT-skanne hjertet hos 3.000 danskere for dermed at vise, at CT-skanning af hjertet kan redde liv og lette på belastningen på sundhedssystemet.

»Kredsløbssygdomme i blodkarrene, der forsyner hjertet, er den store dræber. Her vil vi gerne være i stand til at intervenere, inden blodkarrene bliver blokeret, og patienten får en blodprop og beskadiger hjertet eller dør af det. Den eneste og klart bedste måde at undersøge blodkarrene på er ved en CT-skanning, og vi har allerede i en tidligere undersøgelse vist, at det kan gøres rutinemæssigt,« forklarer den ledende forsker bag forskningsprojektet, hjertelæge og forskningslektor Klaus Fuglsang Kofoed fra Rigshospitalet i København.

Forskningsprojektet går under navnet DANE-HEART og er finansieret med seks mio. kr. af Sygeforsikringen »danmark.«

6.000 med i undersøgelse

I forskningsarbejdet vil forskerne inkludere 6.000 personer, der allerede har deltaget i den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse.

Forsøgspersonerne er mellem 40 og 70 år og præsenterer med forskellige risikofaktorer for forkalkning af kranspulsåren. Det drejer sig bl.a. om rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, diabetes m.m. Disse data har forskerne allerede fra Herlev-Østerbroundersøgelsen.

Halvdelen af forsøgspersonerne vil få tilbudt en hjerte-CT-skanning, mens den anden halvdel vil agere kontroller.

Lægerne på Rigshospitalet vil løbende behandle eventuelle fund på hjerte-CT-skanningerne.

Ved at skanne rutinemæssigt kan vi både finde dem, der vil have gavn af at komme i livslang medicinsk behandling, og dem, som ikke vil have gevinst af en livslang behandling

Klaus Fuglsang Kofoed, ledende forsker bag forskningsprojektet, hjertelæge og forskningslektor fra Rigshospitalet i København

Det kan være, at nogle personer skal i behandling med blodfortyndende medicin, have livsstils- eller kostvejledning eller hjælpes med et rygestopkursus.

Forskerne vil efterfølgende følge forsøgsdeltagerne i syv år for at se, om der mellem de to grupper er forskelle i udviklingen af hjertesygdom og død.

»Hvis det viser sig, at vi kan forebygge dødsfald med en simpel hjerte-CT-skanning, kan det blive relevant at se på, om tilbuddet måske skal være gældende for alle danskere med særlig risiko for at have kranspulsåreforkalkning,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Færre blodpropper og dødsfald

Klaus Fuglsang Kofoed har en forventning om, at forskerne vil finde en forskel mellem de to grupper.

For det første forventer han, at mindst halvdelen af de personer, som modtager en hjerte-CT-skanning, vil præsentere med et eller flere fund, der i nogle tilfælde skal tages hånd om.

Mellem fem og ti pct. vil formentlig præsentere med noget, der kan være livsforkortende, hvis der ikke bliver gjort noget.

Klaus Fuglsang Kofoed forventer også, at der i gruppen af personer, som har modtaget en hjerte-CT-skanning, efter syv år vil være færre indlæggelser med blodpropper og også færre dødsfald.

»Det er jo ikke sådan, at vi skal behandle rub og stub, for man kan godt have en lille smule rust på kranspulsåren, uden at det kræver behandling. Men vi vil også finde nogle, som allerede har forkalkning i det røde felt, og som derfor kvalificerer sig til både behandling og andre interventioner. Mange mennesker har åreforkalkning i kranspulsåren uden at have symptomer, men dem vil vi fange med hjerte-CT-skanning, og så kan vi gøre noget, inden de pludselig falder om,« forklarer han.

En anden mulighed er ifølge hjertelægen, at nogle personer er i behandling med hjertemedicin på grund af forskellige risikofaktorer, men at det faktisk viser sig, at de ikke har behov for medicinen, fordi deres hjerte har det fint.

Derved kan skanningen reducere udgiften til behandling af en patient, som måske ikke har behov for den.

Kan kombineres med lungekræftskanning

Klaus Fuglsang Kofoed håber, at forskningsresultatet vil vise, at det kan betale sig rutinemæssigt at tilbyde hjerte-CT-skanning til risikopersoner.

Er det tilfældet, er der nogle gode muligheder for at få tilbuddet ud til danskerne.

Bl.a. bliver mange personer i risiko for at udvikle lungekræft tilbudt CT-skanning af lungerne.

Da rygning er en risikofaktor for udvikling af åreforkalkning i kranspulsårerne, vil det give mening på samme tidspunkt at tilbyde patienterne en hjerte-CT-skanning, påpeger han.

»Vi har dem allerede i skanneren og har muligheden for at få en merværdi ud af skanningen. Ved at skanne rutinemæssigt kan vi både finde dem, der vil have gavn af at komme i livslang medicinsk behandling, og dem, som ikke vil have gevinst af en livslang behandling. Der er nogle muligheder for at fortælle folk, hvad deres risiko for hjerte-kar-sygdom er, så de kan tage personlig stilling til deres eget helbred,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Læs også:Hjerte-CT er lige så effektivt som koronarangiografi til vurdering af kranspulsåreforsnævring