Ny dansk forskning slår fast: Forhøjet blodtryk kan selvstændigt føre til karskader og åreforkalkning

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har påvist, at et forhøjet blodtryk ­selvstændigt kan føre til karskader og åreforkalkning ved at trykke ­direkte på karvæggen uden invol­vering af signalstoffer, der bæres rundt i blodbanen. Dermed besvarer de et spørgsmål, som forskere har grublet over i årtier.

»Vores studie viser, at hjertets kranspulsårer er meget følsomme over for forhøjet blodtryk, og at blodtrykket selvstændigt kan accelerere åreforkalkningsprocessen,« siger førsteforfatter på studiet Rozh Al-Mashhadi, der er klinisk lektor og afdelingslæge ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forhøjet blodtryk er et stort sundhedsmæssigt og økonomisk problem, og den største årsag til sygdom og dødelighed på verdensplan med større betydning end andre risikofaktorer som rygning og overvægt. Til trods for det har ­forskere ikke vidst nok om, hvordan forhøjet blodtryk leder til karskade og åreforkalkning.

Første trin i kortlægningen

I dag behandler læger forhøjet blodtryk ved at give medicin, der sigter mod at bringe trykket ned til et normalt niveau. Men det er langt fra alle patienter, der opnår en tilstrækkelig effekt af medicinen. For at ­udvikle nye behandlingsformer, har de brug for mere viden på området. Den udfordring er den nye forskning en håndsrækning til. I studiet, som er udgivet i Journals of the American College of Cardiology (JACC), har forskerne kortlagt nogle af sygdomsprocesserne, som kobler tryk og åreforkalkning sammen.

»Vi fandt, at forhøjet blodtryk medfører øget ophobning af den dårlige form for kolesterol i karvæggen – det såkaldte LDL-kolesterol. Denne form for kolesterol har afgørende betydning for udviklingen af åre­forkalkning,« siger Rozh Al-Mashhadi og fortsætter:

»For at undersøge karvæggen nærmere brugte vi en teknik, der kan måle mængden af alle proteiner på én gang. Det viste, at højt blodtryk ændrer strukturen af pulsårer på en måde, der nedsætter trans­porten af proteiner og antageligt andre store molekyler fra blodet gennem karvæggen. Det kan forklare, hvorfor vi ser ophobning af kolesterol og ­dermed øget udvikling af åreforkalkning,« siger Rozh Al-Mashhadi.

Forskning udført på grise

Rozh Al-Mashhadi har sammen med et hold af internationale forskere udført forskningsprojektet gennem forsøg på grise, da deres hjerte-kar-systems anatomi og fysiologi ligner menneskets.

»Vi brugte grise med en genetisk ændring, der medførte højt kolesterol. Vi gav dem forhøjet blodtryk oveni, hvilket resulterede i svær ­åreforkalkning i kranspulsårerne. Når grisene efterfølgende var aflivede, kunne vi tage deres kar ud og undersøge mekanismerne bag, hvordan åreforkalkningen opstod,« siger han.

Forskerne har dermed en ­dyremodel, hvormed de kan undersøge og forstå åreforkalkningsbiologien samt udvikle nye diagnose- og behandlingsformer.

Ifølge Rozh Al-Mashhadi kan deres fund på sigt vise sig at være gavnlige for patienter med forhøjet blodtryk. Den nye viden kan nemlig potentielt bruges til at udvikle ny medicin og behandling, der kan supplere den, der findes i dag.

»De medikamenter, vi i dag har til rådighed til behandling af patienter med forhøjet blodtryk, virker hovedsageligt ved at nedsætte blodtrykket. Ved at kortlægge sygdomsprocesserne i kaskaden, som fører fra forhøjet tryk til karskade, kan vi arbejde på at udvikle nye medikamenter, som specifikt modvirker disse processer. På den måde kan vi forhåbentligt ­blive bedre til at beskytte patienterne mod åreforkalkning og dennes følger,« siger Rozh Al-Mashhadi.