Ny årsrapport: Kun halvdelen af hjertepatienter med behov deltager i rehabiliterings­forløb

Der er bekymrende tendenser at spore i seneste årsrapport fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, der udkom 1. december. Det siger den regionale formand for databasen, Ann Bovin, som er hjertelæge på Sygehus Lillebælt.

Første bekymrende tendens er ifølge Ann Bovin, at der går for lang tid, før hospitalerne følger op på patienter, som har været indlagt på grund af akut blodprop i hjertet, ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer eller koronar bypass-operation.

Databasens standard er, at mindst 80 pct. af disse hjertepatienter får første ambulante opfølgning og rehabiliteringssamtale inden for to uger efter deres udskrivelse. På landsplan ligger dette tal dog på 25,1 pct. med regionale forskelle fra 14,8 pct. i Region Hovedstaden til 33,4 pct. i Syddanmark.

Det er lidt begrædeligt at se, at selvom de første kommuner overtog den nonfarmakologiske rehabilitering i 2017, har vi i år stadig kun data fra omkring halvdelen af kommunerne

Ann Bovin, hjertelæge, regional formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

»Det er et generelt problem i Danmark, og der er ingen tegn på, at problemet er ved at løse sig. Vi har tidligere tilskrevet det coronakrisen med store omprioriteringer af ressourcer på sygehusene, og at frygt for coronasmitte muligvis har gjort folk tilbageholdende med at møde op til opfølgning på sygehusene,« siger Ann Bovin.

»Vi har nok brugt corona lidt som en sovepude, for det har overhovedet ikke flyttet sig, selv om coronakrisen på sygehusene nu er ved at være fortid, og det ser stadig ikke ud til, at patienterne bliver fulgt op inden for to uger.«Hun vurderer, at den lave opfyldelse af indikatoren formentlig afspejler, at der er et tiltagende mismatch mellem behovet for ambulant opfølgning og ressourcerne dertil. Der er ifølge hende tilsyneladende et varigt problem med lange ventetider for disse hjertepatienter.

Hurtig opfølgning efter indlæggelse er essentielt af flere årsager. Efter udskrivelsen ses ofte mange bekymringer, usikkerhed om fortolkning af symptomer, medicinbivirkninger og tvivlsspørgsmål, og genindlæggelse kan forebygges ved hurtig ambulant opfølgning. Samtidig er det også her, mange af patienterne tager livet op til revision og er motiverede for at ændre livsstil.

Et andet stort problem ved forsinkelsen er, at hele den resterende del af rehabiliteringsforløbet også bliver forsinket.

»Konsekvensen er, at patienterne får et længere forløb, risikoen for genindlæggelse er større, det bliver sværere for patienterne at opnå den samme fysiske formåen efter forsinket opstart af fysisk træning. Der går væsentligt længere tid, før de ultimativt er genoptrænet og kan raskmeldes og vende tilbage til deres arbejde, få deres funktionsniveau tilbage eller bare blive selvhjulpne og komme tilbage til hverdagen,« siger Ann Bovin.

Fortsat lav tilslutning til rehabiliteringsforløb

I alt indgår 5.622 af 10.797 personer med diagnosen i den nye årsrapport, og det tal burde være højere, for alle 10.797 patienter vurderes at have behov for hjerterehabilitering.

»Det er et problem, at vi kun kigger på godt halvdelen af patientpopulationen. Vi ser på en meget selekteret del af populationen i databasen, og ud fra vores data kan vi ikke sige, om vi ser dem med det største eller mindste behov for rehabilitering. Det er ufatteligt vigtigt, at vi ved, hvilken del vi måler på, for at vi kan sige noget om kvaliteten,« siger Ann Bovin.

Det har været et problem siden databasens begyndelse for ni år siden, at det ikke har været muligt at redegøre for den manglende deltagelse i hjerterehabilitering. Derfor bliver databasen fra 1. januar 2023 lagt om.

Databasen skal ikke længere være afhængig af indtastningsskemaer fra hospitalerne. I stedet skal data komme fra elektroniske datatræk via Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Laboratoriedatabasen.

»Fra årsskiftet vil vi forhåbentligt få et betydeligt bedre indblik i hele populationen, så vi får bedre muligheder for at vurdere de ressourcer, vi bruger, og se, om vi rammer den rigtige målgruppe eller ej,« siger hjertelægen.

Kommunale data mangler

Data fra hospitalerne er en side af hjerterehabiliteringen, men der mangler også data fra primærsektoren. Meget af hjerterehabiliteringen og en tiltagende del af den medicinske efterbehandling er rykket til primærsektoren.

Kommunerne i Region Syddanmark er for første gang med i årsrapporten, og sammen med kommunerne i Region Midtjylland og tre kommuner fra Region Sjælland kommer totalen af kommuner i årsrapporten op på 45.

Det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke kan hjælpe flere patienter til at stoppe med at ryge

Ann Bovin, hjertelæge, regional formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

»Det er lidt begrædeligt at se, at selvom de første kommuner overtog den nonfarmakologiske rehabilitering i 2017, har vi i år stadig kun data fra omkring halvdelen af kommunerne,« mener Ann Bovin.

De få data gør det svært at sige noget konkret om udviklingen i kommunerne. Derudover er det vanskeligt at sammenligne data fra kommunerne, fordi der har været udfordringer med integrationen af nogle af de nye kommunale data i RKKP.

»Rehabiliteringen er flyttet til kommunerne uden faglig evidens for denne organisation, så det er jo helt essentielt at kunne monitorere, om kvaliteten stadig er den samme,« siger hun.

Databasen arbejder fortsat på at få de resterende kommuner med. I 2023 udvides databasens indikatorer, så der også kommer kvalitetsdata fra almen praksis med i den næste årsrapport. Når disse data er fyldestgørende, kan der ses et billede af den samlede kvalitet af rehabiliteringsindsatsen i Danmark.

For få gennemfører rygestop

Et rygestop er en af de mest effektive indsatser for at forebygge et nyt hjertetilfælde. Derfor er det for Ann Bovin skuffende, at ingen regioner det seneste år har opfyldt standarden for rygestop.

Andelen af rygere, der ophørte med rygning i rehabiliteringsforløbet, ligger på landsplan gennemsnitligt for hospitaler og kommuner på 28 pct., mens indikatorens standard er 60 pct.

Ydermere bør det vække stor bekymring, at succesraten for rygestop i rehabiliteringsforløbene er stødt faldende og har været det siden 2015, hvor halvdelen af deltagerne i hjerterehabilitering droppede tobakken.

»Det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke kan hjælpe flere patienter til at stoppe med at ryge. Det er det bedste, vi kan gøre for vores hjertepatienter, og det kan halvere risikoen for ny blodprop i hjertet. Det bør være en af vores kernekompetencer at kunne støtte og rådgive hjertepatienter om rygestop,« siger hun.