Neuroforskningscenter i verdensklasse skyder i vejret i Aarhus

Verdensklasseforskning i verdensklasseomgivelser. Så simpelt kan det siges om ambitionen med det nye forskningscenter, som i de kommende år vil blive bygget op i forlængelse af Aarhus Universitetshospital.

Dansk Neuroforskningscenter har eksisteret siden 2009 og laver forskning i den internationalt absolutte elite. Det forskningsarbejde bliver med etableringen af de nye fysiske rammer bragt ind i fremtiden. Centeret har nemlig været murstensløst siden samlingen af de århusianske hospitaler i Skejby i 2019.

Omkring 300 af verdens førende forskere og klinikere fra neurologien og psykiatrien kommer til at have deres daglige gang i forskningscenteret for at forløse det enorme potentiale, der er i, at de to grene af hjerneforskningen arbejder sammen under samme tag.

»Vi arbejder allerede dør om dør, og det er der kommet rigtig mange internationale forskningsgennembrud ud af. Med etableringen af de nye fysiske rammer for Dansk Neuroforskningscenter kommer vi i højere grad til at kunne forløse det potentiale, som ligger i at samle psykiatri og somatik om at forske i hjernens sygdomme, om vi så taler om psykisk sygdom eller sklerose eller blodprop i hjernen. Det kan bane vej for nye forskningsgennembrud inden for diagnostik, forebyggelse og behandling af hjernens sygdomme,« fortæller professor og overlæge i neurokirurgi ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Neuroforskningscenter Jens Christian Hedemann Sørensen.

Kobler forskningsområder sammen

Netop sammenlægningen af de andre neuro-fag og psykiatrien i samme forskningscenter er unikt på verdensplan, men det giver alligevel god mening. Det fortæller professor i psykiatri og overlæge ved Forskningsenheden for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital Ole Mors.

Ole Mors forklarer, at inden for psykiatrien har læger og andre behandlere store udfordringer, fordi de mangler bedre behandlinger uden bivirkninger til deres patienter med eksempelvis depression og skizofreni.

»Vi kommer aldrig til at finde frem til disse behandlinger, hvis ikke vi arbejder sammen med de andre neurologiske fag. Derfor er det fantastisk, at vi nu får direkte adgang til at få ideer sammen og forene vores forskningskapaciteter,« siger han.

Set fra min stol er sygdomme som skizofreni, demens og depression områder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel ved at samle vores kræfter i samme bygning

Ole Mors, professor i psykiatri og overlæge ved Forskningsenheden for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital

Ole Mors kommer med eksemplet, at flere undersøgelser har vist, at personer med skizofreni har mindre hjernebark, og at deres synapser heller ikke fungerer som hos raske mennesker. Disse træk kan forhåbentlig snart identificeres ved brug af de scanningsteknikker, som forskerne inden for neurovidenskaben i Aarhus er ved at udvikle.

»Jeg arbejder til daglig med at udrede personer med bl.a. skizofreni, og ved hjælp af scanninger kan vi måske blive i stand til at identificere subtyper af patienter, som har forskellige sygdomsforløb og derfor skal behandles forskelligt,« siger Ole Mors.

Et andet område, hvor de to fagområder kan understøtte hinanden, er inden for etablering af en bedre forståelse af hjernens metabolisme.

Hjernens forbrug af kulhydrater og ilt hører til under neurovidenskaben, men effekterne kommer til udtryk i psykiatrien i form af eksempelvis demens og depression.

»Set fra min stol er sygdomme som skizofreni, demens og depression områder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel ved at samle vores kræfter i samme bygning. En hvilken som helst psykisk sygdom kan skyldes noget somatisk, og vi ved også, at patienter med psykiske sygdomme har mange flere somatiske sygdomme end personer uden psykisk sygdom. Det skal vi angribe fra flere forskellige forskningsvinkler, for at vi kan forbedre dagligdagen for patienter med psykisk sygdom,« siger Ole Mors og fortsætter:

»Beliggenheden af det nye forskningscenter mellem et stort psykiatrisk og et stort somatisk hospital betyder, at vi vil have adgang til en stor gruppe af patienter med mange forskellige former for hjernesygdomme, og at de patienter kan indgå i kliniske forsøg med nye behandlinger.«

Translationelle forskning

Samarbejdet mellem de forskellige institutter på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, herunder Dansk Neuroforskningscenter, betyder, at der er et tæt samarbejde mellem forskere fra både basalforskningen og den kliniske forskning.

Netop dette samarbejde gør, at vi i Danmark kan trække en lige linje fra forståelsen af det genetiske og molekylære aspekt ved psykiatrisk eller neurologisk sygdom til det kliniske og forståelsen af, hvordan grundlæggende molekylære mekanismer påvirker adfærd. Vi har i Danmark også meget stærke kompetencer fra andre faggrene, herunder ingeniørfagene og de naturvidenskabelige fag, der bidrager til udvikling af eksempelvis ikke-medicinske behandlinger og diagnosticering ved hjælp af udvikling af bedre scanningsteknologier.

Jens Christian Hedemann Sørensen har sammen med Ole Mors og flere andre forskere i Dansk Neuroforskningscenter og på Aarhus Universitet arbejdet på en forskningsplan, der fremadrettet skal styrke den translationelle forskning fra grundforskning til patienter.

»Vi har brugt meget tid på at identificere, hvad vi gør, der er verdensførende, og hvordan vi kan bringe det videre. Det har vi materialiseret i en helt konkret forskningsplan for fremtiden,« siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Nogle af verdens bedste forskningsideer er opstået over en kop kaffe. Vi ser tit, at der kan opstå nogle helt fantastiske nye tanker i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder

Ole Mors, professor i psykiatri og overlæge ved Forskningsenheden for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital

Noget af den forskning, som Dansk Neuroforskningscenter har pioneret, er bl.a. mundet ud i ny og hurtig diagnostik og behandling af blodprop i hjernen samt revolutionerende behandlinger til patienter med Parkinsons og essentiel tremor.

Også den danske psykiatriske forskning er verdenskendt.

»Den kliniske forskning skal hjælpe med at realisere den nye psykiatriplans ønsker om en bedre og evidensbaseret behandling i Danmark. Og gennem en bedre forståelse af årsagsmekanismerne kan vi arbejde for at undgå stigmatisering af personer med psykiske sygdomme. Uanset om man har skizofreni eller sklerose, skal man ikke stigmatiseres,« siger Ole Mors.

Designet af Bjarke Ingels Group

De nye bygninger, som skal huse Dansk Neuroforskningscenter, kommer til at ligge i umiddelbar forbindelse med Aarhus Universitetshospital og vil dermed forbinde de bygninger, som huser det somatiske og det psykiatriske hospital i dag.

Den nye bygning kommer meget passende til at blive formet som en hjerne, og hele den arkitektoniske udformning står der Bjarke Ingels Group på. Prisen lyder på 650 mio. kr. for godt 19.000 kvadratmeter topmoderne forskningscenter med både laboratorier, auditorier og også et eksperimentarium, hvor offentligheden inviteres ind til bl.a. udstillinger om hjernen.

Netop den åbne dør ud til offentligheden er en vigtig del af det arbejde, som Dansk Neuroforskningscenter arbejder på, og det betyder også, at der i bygningen vil være plads til patientforeninger og studerende fra folkeskolen til det øverste akademiske niveau.

Allerede i 2019 etablerede forskerne fra Dansk Neuroforskningscenter et valgfag for medicinstuderende med integration af neurovidenskaben og psykiatrien, hvor fokus er på manglende kognitive funktioner ved begge typer af hjernesygdomme.

En faglig smeltedigel

Den nye bygning kommer til at huse forsknings­grupper fra bl.a.:

• Dansk Smerteforskningscenter

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

• Forskningsenheden, Afdeling for Psykoser

• Afdeling for Depression & Angst

• Bedøvelse og Operation – Neuroanæstesi

• Dansk Stroke Center

• Hjerne- og Rygkirurgi

• Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center

• Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN)

• Center for Music in the Brain (MIB)

• Neurologisk Afdeling

»Det fag er blevet vældigt godt modtaget, og det er med til at opdrage den næste generation af læger i at se sygdom i hjernen som en sygdom i hjernen uanset dens manifestation. Udviklingen af dette fag og denne tankegang var en konsekvens af, at vi allerede i 2019 flyttede vores to hospitaler tættere sammen,« siger Ole Mors.

Særligt fokus på depression

En af de sygdomme, som allerede nu er på tegneblokken i forhold til at modtage massiv forskningsinteresse, er depression.

Depression er den mest udbredte sygdom i hjernen i Danmark og koster sammen med de øvrige hjernesygdomme samfundet svimlende 37 mia. kr. om året.

Et nyt alternativ til elektrochok som behandling til personer med depression er transkraniel magnetstimulation (TMS), som er meget mere skånsom. TMS-behandling vil forskerne fra Dansk Neuroforskningscenter undersøge og videreudvikle samt forsøge at afdække, om der også forekommer ændringer i hjernens struktur.

»Vi ved, at denne behandling virker for omkring to tredjedele af patienter med depression, men vi kender ikke til virkningsmekanismen. Ved at samle forskellige grene inden for neurologien kan vi gå et lag dybere og udvikle en ny og bedre behandling til en meget stor patientgruppe,« siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor der skal en ny stor bygning til for at samle forskere, der allerede i dag kan gå over til hinanden i bygningen ved siden af. Ole Mors fortæller, at det måske lyder banalt, men at det kommer til at have vidtrækkende konsekvenser.

»Nogle af verdens bedste forskningsideer er opstået over en kop kaffe. Vi ser tit, at der kan opstå nogle helt fantastiske nye tanker i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder, og det glæder vi os rigtig meget til at skabe rammerne for,« siger han.