Negativ gentest minimerer risiko for arvelig hjertesygdom

Hypertrofisk kardiomyopati (HCM), uforklaret fortykkelse af hjertemusklen, har med en forekomst på én ud af 500 i befolkningen hidtil været betragtet som én af de hyppigst forekommende arvelige hjertesygdomme.

Men nu sætter en ny dansk undersøgelse spørgsmålstegn ved både, i hvor høj grad HCM er genetisk funderet, og også ved hvor mange og hvordan slægtninge til HCM-patienter skal kontrolleres på hospitalerne.

Hvis en patient med HCM har en negativ gentest for mutationer i kendte sygdomsgener for sygdommen, er der ikke grund til at følge deres nære slægtninge i langvarige kontrolforløb.

Det viser resultaterne af en dansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American College of Cardiology.

Første systematiske undersøgelse

Hidtil har der ikke været foretaget systematiske undersøgelser af slægtninge til HCM-patienter uden mutationer i kendte sygdomsgener, og heller ikke på forekomsten af alvorlige hjerte-kar-hændelser.

Vores undersøgelse er den første, som viser, hvor stor en andel af slægtninge til HCM-indexpatienter, det giver mening at følge

Jens Mogensen, overlæge, Aalborg Universitetshospital

Dette er nu gjort i den danske undersøgelse, som er baseret på data fra 453 HCM-indexpatienter, der blev fulgt på 5 vestdanske hospitalsenheder for arvelige hjertesygdomme og ikke mindre end 80 pct., svarende til 1.508 personer, af deres nære slægtninge.

De genetiske undersøgelser var normale hos ca. 60 pct. af index-patienterne, dvs. 270 personer, som altså ikke havde sygdomsdisponerende mutationer for HCM.

Forskerne foretog kliniske undersøgelser på 751 af index-patienternes slægtninge og fandt, at kun 5 pct., svarende til 37 personer, havde tegn på sygdommen. De havde en gennemsnitsalder på 57 år, og en betydelig del af slægtningene havde hypertension, og i øvrigt stort set ikke andre symptomer på hjertesygdom. Ingen havde alvorlige komplikationer til hjertesygdommen.

Blandt de 40 pct. af index-patienterne med mutationer i kendte sygdomsgener for HCM havde ca. halvdelen, svarende til 358 personer, af de nære slægtninge den samme mutation som index-patienten i familien. 39 pct. af slægtningene med mutation havde HCM og samme sygdomsudtryk som index-patienterne.

Risikoen for komplikationer og pludselig hjertedød blandt slægtninge var den samme som for index-patienter, hvilket understøtter tilbuddet om familiescreening og opfølgende kontroller af familiemedlemmer med genvarianten.

Bør føre til revurdering af guidelines

For slægtninge til HCM-patienter uden genmutationen kan resultaterne derimod give anledning til at genoverveje de nuværende europæiske og nationale retningslinjer for, hvordan de skal følges med kontroller.

Det mener Jens Mogensen, overlæge og klinisk lektor på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, der er medforfatter til undersøgelsen.

»Vores undersøgelse er den første, som viser, hvor stor en andel af slægtninge til HCM-indexpatienter, det giver mening at følge. Konsekvensen af resultaterne er så også, at vi kan afslutte kontrollerne af 60 pct. af de pårørende, og på et evidensbaseret grundlag sige til dem, at de ikke længere behøver at leve med en frygt for at udvikle alvorlig hjertesygdom,« siger Jens Mogensen.

Han anerkender, at det for mange af hans kardiologiske kolleger kan være kontroversielt at sige, at hospitalerne med sindsro kan undlade at følge et større antal pårørende til HCM-patienter.

»Når vi finder, at 60 pct. af de patienter, vi kalder HCM-patienter, har normal genetik, og at kontrollerne kun bør omfatte patienter med reel genotype for HCM og deres nære pårørende, hvor samme genvariant er påvist ved familiær screening, så afviger det fra gældende europæiske og nationale guidelines på området. Vi vil i første omgang ændre praksis her i Aalborg, og vi vil også tage det op i Dansk Cardiologisk Selskabs arbejdsgruppe for arvelige hjertesygdomme, så resultaterne på sigt forhåbentlig også kan ændre praksis i hele landet,« siger Jens Mogensen.

Når forekomsten af HCM i Danmark er vurderet til 1:500, er det ikke baseret på genetiske undersøgelser, pointerer Jens Mogensen.

»Prævalensen stemmer ikke med vores genetiske undersøgelser. Tallet 1:500 inkluderer også patienter, hvor den udløsende faktor ikke er genetik, men snarere kan være livsstilsrelateret. Undersøgelsen viser, at der også er mange ikke-genetiske årsager til fortykkelse af hjertemusklen, og at risikoen for pludselig død og alvorlige komplikationer er helt anderledes blandt patienter, som er mutationsbærere. Det betyder, at vi formentlig også bliver nødt til at revurdere de stratificeringsmodeller, som anvendes for HCM-patienternes risiko for pludselig hjertedød, da de er baseret på patienter både med og uden sygdomsdisponerende mutationer,« siger Jens Mogensen.