Myosinhæmmer skal redde hjertepatienter fra operation

Årtiers forskning i for tidlige dødsfald, forstørrede hjerter og genmutationerne bag er ved at kunne sætte et foreløbigt punktum.

I samarbejde med bl.a. danske kardiologer arbejder den verdensomspændende medicinalgigant Bristol Myers Squibb (BMS) på en ny behandling mod den sjældne og arvelige hjertesygdom hypertrofisk kardiomyopati (HCM).

På sigt er håbet, at behandlingen kan bredes ud til andre patienter med HCM

Morten Jensen, overlæge, hjerteafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Og specifikt den typisk sete afart af sygdommen kaldet obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Obstruktionen består i, at udløbet fra venstre hjertekammer bliver smalt, på grund af at væggen i venstre hjertekammer er forstørret.

Tilstanden betyder, at hjertet skal bruge mere kraft til at få blodet pumpet ud af hjertet som følge af modstand inde i hjertet, ligesom når man trykker tomlen ned på en vandslange.

Det kan føre til åndedrætsbesvær, brystsmerter og rytmeforstyrrelser, der kan være så alvorlige, at de medfører hjertestop og død.

I dag består den medicinske behandling primært af betablokkere, der både er effektive og meget billige. Men nogle patienter besværes af bivirkningerne, som tæller træthed, kvalme, mavesmerter, diarré, svimmelhed og kolde hænder og fødder, mens andre ikke oplever tilstrækkelig effekt.

Vi har store forhåbninger

Slår betablokkerne ikke til i tilstrækkelig grad, eller er bivirkningerne for mange, venter kirurgisk indgreb eller alkoholablation, og derfor vil den nye behandling potentielt lande et tørt sted.

Det endnu eksperimentelle præparat, der har fået navnet mavacamten, er en såkaldt myosinhæmmer.

Myosinet er det protein, som får hjertet til at trække sig sammen, og derfor kan myosinhæmmeren med sin blokering af myosinbindingerne med andre ord få hjertemusklen til at slappe lidt af, hvilket i sidste ende mindsker modstanden inde i hjertet.

Den danske kardiolog Morten Jensen er en af tre danske hjertelæger fra hhv. AUH, Bispebjerg Hospital og OUH, som har leveret patienter og hårdt arbejde til BMS’ EXPLORER-studie, der er bragt i The Lancet.

Ifølge Morten Jensen, der har forsket i HCM i over et årti og dagligt ser patienter med sygdommen, er de foreløbige resultater fra fase 3-studierne så lovende, at de giver forhåbninger om væsentlig symptomlindring uden betydelige bivirkninger.

»Medicinen går ind og behandler hjertecellerne på en helt ny måde, hvor man piller ved selve årsagen til problemet. I første omgang har behandlingen vist symptomlindring og mindre modstand i hjertet.«

»På sigt er håbet, at behandlingen kan bredes ud til andre patienter med HCM – måske ligefrem forebyggende hos slægtninge, men det finder vi først ud af inden for de kommende ti år,« siger Morten Jensen med reference til den omfattende proces.

En opdagelse til 88 mia. kr.

Set fra et historisk perspektiv bygger udviklingen af mavacamten på årtiers forskning, behandling og bioteknologiske opdagelser inden for hjerteområdet.

HCM blev opdaget i 1957 af den kendte britiske hjertekirurg Russel Brock, som sågar blev slået til ridder for sit dengang innovative arbejde med åben hjertekirurgi.

Dybest set mener jeg stadig, at man bør starte med betablokkerne

Morten Jensen, overlæge, hjerteafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Men først i 1990 kunne forskerægteparret Jonathan og Christine Seidman i samarbejde med en række kolleger beskrive mutationen i myosinhovedet, der gør, at hjertet trækker sig for hårdt sammen.

På baggrund af ægteparrets opdagelse stiftede de sammen med en håndfuld andre prominente forskere i 2013 firmaet MyoKardia Inc. og patenterede efterfølgende deres nye opfindelse, mavacamten. Man kan roligt sige, at det hårde arbejde betalte sig.

Sidste år blev MyoKardia Inc. og lægemiddelkandidat mavacamten opkøbt af BMS for svimlende 88 mia. kr.

Men således er cirklen også ved at slutte, for i marts 2020 accepterede FDA BMS’ ansøgning om brug af mavacamten til indikationen på baggrund af EXPLORER-studiet, som Morten Jensen har bidraget til.

En endelig afgørelse ventes senere i april.

37 pct. nåede endepunkt

FDA’s vurdering bygger på de indledende resultater fra EXPLORER-studiet, der er et randomiseret, kontrolleret og blindet multicenterstudie med omkring 250 patienter fra over 13 forskellige lande, heriblandt Danmark.

Studiets resultater viser, at 37 pct. af patienterne behandlet med mavacamten nåede studiets kliniske endepunkt mod 17 pct. i gruppen, der modtog placebo.

Endepunktet er defineret som en forøgelse af iltoptag på minimum 1,5 ml/kg og mindst en grads nedsættelse i NYHA-klasse eller en forøgelse af iltoptag på minimum 3 ml/kg uden forværring af NYHA-klasse.

Studiet viser også, at mavacamten nedsætter LVOT-gradienten, som måler modstanden i hjertet, med et gennemsnit på 36 mmHg. Grænsen for kirurgisk indgreb går ved en LVOT-gradient på mere end 50 mmHg.

Resultaterne blev bekræftet af netop offentliggjorte data fra hhv. behandlingsuge 48 og 84.

Kan spare patienter fra operation

Uden nævneværdige bivirkninger bliver brugen af mavacamten i sidste ende et spørgsmål om økonomi.

Da prisen på en behandling med betablokkere er under 50 kr., vil de færreste hospitalsledelser gå med til at tage mavacamten i brug i første linje, medmindre mavacamten har en væsentlig klinisk merværdi sat over for betablokkerne.

Det indikerer data dog ikke. Samtidig er forventningerne, at mavacamten kommer til at koste det samme eller mere end de nye blodfortyndende behandlinger.

»Dybest set mener jeg stadig, at man bør starte med betablokkerne, fordi jeg er overbevist om, at behandlingen kommer til at koste mere end 1.000 kr. om måneden,« siger Morten Jensen.

Som effektiv og bivirkningsfri andenlinjebehandling giver mavacamten en andel af HCM-patienterne, der ikke opnår gavnlig effekt af betablokkerne, et alternativ, som måske kan spare dem et kirurgisk indgreb.

»Som det er nu, vil det være få patienter, hvor mavacamten vil gøre en stor forskel. Lige nu har vi måske omkring 1.500-2.000 med obstruktiv HCM, og så skal man have symptomer, som ikke kan klares med en betablokker. En del af disse personer vil nok kunne indgå kirurgisk indgreb,« siger han.