Hjerte-kar
Mange patienter kommer ikke i kolesterolsænkende behandling efter hjerte-kar-tilfælde
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Der er i dag ingen undskyldning for, at kolesteroltallet ligger for højt. Det kunne man måske bedre acceptere før i tiden, men det behøver vi ikke i dag,« siger Marius Flege, der er læge og forsker på Copenhagen fase IV Unit ved Frederiksberg Hospital.
En meget stor del af de patienter, som har haft en blodprop i hjertet, stroke eller andet hjerte-kar-tilfælde, kommer enten ikke i behandling med kolesterolsænkende medicin efter sygdommen eller hopper hurtigt fra behandlingen igen. Vi har nok behov for at følge patienterne tættere og behandle mere aggressivt, siger forsker.
Noget af det vigtigste efter et hjerte-kar-tilfælde, for eksempel blodprop i hjertet eller stroke, er at sænke risikoen for endnu et hjerte-kar-tilfælde.
Det kan blandt andet ske med kolesterolsænkende behandling.
En ny dansk opgørelse over niveauerne af LDL-kolesterol hos patienter, der er kommet ud på den anden side af et hjerte-kar-tilfælde, viser dog, at rigtig mange patienter enten ikke kommer i kolesterolsænkende behandling eller hurtigt springer fra igen.
Alt for mange patienter ikke får målt deres LDL. Det burde alle få målt.
Marius Flege, forsker, Frederiksberg Hospital
Forskningen viser også, at der er rum til forbedring, når det kommer til det gennemsnitlige kolesteroltal hos personer, der har oplevet et hjerte-kar-tilfælde.
»Vi skal nok både kigge på, om sundhedssystemet kan gøre det bedre, og hvordan vi kan sikre, at flere patienter ikke stopper i en behandling, der reducerer deres risiko for at opleve endnu et hjerte-kar-tilfælde,« siger en af forskerne bag studiet, læge og forsker Marius Flege fra Copenhagen fase IV Unit ved Frederiksberg Hospital.
Forskningen er offentliggjort i International Journal of Cardiology.
Studie omfatter næsten 140.000 danskere
I studiet ønskede forskerne både at undersøge, hvor mange der får målt deres kolesteroltal før og efter et hjerte-kar-tilfælde, hvor mange der begynder i behandling med kolesterolsænkende medicin for at sænke kolesteroltallet, og hvor mange der fortsætter i behandlingen.
Forskerne ønskede også at finde ud af, om denne gruppe patienters kolesteroltal lå under den anbefalede grænseværdi før og efter hjerte-kar-tilfældet.
Til formålet indhentede forskerne data på 139.043 danskere, der alle havde overlevet et hjerte-kar-tilfælde og samtidig havde fået påvist forhøjet kolesteroltal før hjerte-kar-tilfældet.
45 pct. havde haft en blodprop i hjertet, 38 pct. havde haft stroke, og 17 pct. havde haft andre hjertekarsygdomme.
Data fik forskerne fra blandt andet Landspatientregisteret, Lægemiddeldatabasen, Laboratoriedatabasen.
I data kunne forskerne se, om patienterne havde fået målt deres kolesteroltal, hvad kolesteroltallet var, og om patienterne modtog behandling for at sænke kolesteroltallet.
Data er fra perioden fra 2015 til 2020, og forskerne fulgte patienterne i gennemsnit 10,4 mdr. efter deres hjerte-kar-tilfælde.
Forskerne undersøgte både, hvordan kolesteroltallene så ud før, under og efter det hjerte-kar-tilfælde, som patienterne havde været indlagt for.
Utilfredsstillende tal over hele linjen
Resultatet af studiet viser, at der mange steder er rum til forbedring.
For det første finder forskerne, at blot 86 pct. af patienterne fik målt deres LDL mindst én gang om året efter deres hjerte-kar-tilfælde. Blot 60 pct. fik målt det to gange eller mere.
Efter de gamle anbefalinger ser tallene rimelige ud, men i forhold til de nye anbefalinger er tallene fortsat for høje
Marius Flege, forsker, Frederiksberg Hospital
»Det er nogle tal, som peger på, at alt for mange patienter ikke får målt deres LDL. Det burde alle få målt. Nogle får det måske ikke målt, fordi de har meget kort restlevetid, mens andre bliver tabt i systemet. En helt tredje gruppe vælger det måske fra. Der er i hvert fald muligheder for at forbedre på disse tal,« siger Marius Flege.
Ydermere viser data, at før indlæggelsen havde de patienter, som var i behandling med kolesterolsænkende medicin, et kolesteroltal på mediant 2,4.
For de patienter, som ikke var i behandling med kolesterolsænkende medicin, var tallet 3,1.
For begge grupper faldt tallet efter behandlingen til hhv. 1,8 og 1,9.
Marius Flege påpeger, at studiet løber over en periode, hvor anbefalingerne vedrørende kolesteroltallet gik fra en anbefaling om et kolesteroltal under 1,8 til et kolesteroltal under 1,4. Denne ændring skete i 2019.
Kigger man på 1,4 som målet, opnåede blot 19 pct. af patienterne at komme under dette kolesteroltal, mens 67 pct. ikke gjorde. 14 pct. af patienterne var døde i løbet af opfølgningen eller var migrereret og derfor ikke længere en del af datasættet.
»Efter de gamle anbefalinger ser tallene rimelige ud, men i forhold til de nye anbefalinger er tallene fortsat for høje. Det peger på, at vi til denne gruppe skal behandle mere aggressivt,« siger Marius Flege.
Plads til forbedringer
Resultatet af studiet viser også, at 12 mdr. efter hjerte-kar-tilfældet var 44 pct. af patienterne i behandling med statiner som monoterapi.
To pct. var i behandling med andre kolesterolsænkende former for behandling.
23 pct. var enten døde eller migrereret, og hele 31 pct. var ikke i behandling for forhøjet kolesterol.
Af de patienter, som ikke havde været i behandling før deres hjerte-kar-tilfælde, men var kommet det efterfølgende, var 14 pct. stoppet igen efter 12 mdr. 23 pct. af de patienter, som ikke var i behandling med kolesterolsænkende medicin inden hjerte-kar-tilfældet, kom aldrig i behandling.
Marius Flege siger, at tallene viser, at der er flere områder at sætte ind over for.
»Vi kan se, at ikke alle får målt deres kolesteroltal, for få opnår et tilfredsstillende kolesteroltal, og alt for få er i kolesterolsænkende behandling ét år efter deres hjerte-kar-tilfælde. Nogle vælger givetvis selv ikke at få målt deres kolesteroltal eller at tage medicin, mens andre ikke bliver tilbudt behandling med kolesterolsænkende medicin, fordi deres restlevetid er så kort, at det alligevel ikke kan betale sig. Men de høje tal viser også, at der er behov for at følge patienterne lidt tættere og være mere opmærksom på, at de er i behandling med kolesterolsænkende medicin, og at deres kolesteroltal ligger, som det skal,« siger Marius Flege.
Han uddyber, at vi i dag også har adgang til rigtig gode lægemidler, for eksempel PCSK9-hæmmere, til at sænke kolesteroltallet hos de patienter, der ikke kommer i mål med brug af statiner.
»Der er i dag ingen undskyldning for, at kolesteroltallet ligger for højt. Det kunne man måske bedre acceptere før i tiden, men det behøver vi ikke i dag. Vi har i dag værktøjerne til at sikre, at patienter, der allerede har oplevet et hjerte-kar-tilfælde, får sænket deres kolesteroltal og dermed også deres risiko for at opleve endnu et hjerte-kar-tilfælde,« siger Marius Flege.
Del artiklen: