Lille indgreb i hjertet kan være effektivt alternativ til blodfortyndende medicin

Mange af de omtrent 120.000 ­danskere, der lider af forkammerflimren, er i livslang behandling med blodfortyndende medicin for at reducere risikoen for blodpropper i hjernen. Nu viser ny dansk ­forskning, at der findes et alternativ, der kan fjerne behovet for dagligt at skulle tage blodfortyndende ­medicin for forkammerflimren-patienter med særlig høj risiko for udvikling af blodpropper eller for at opleve ­blødninger i forbindelse med brug af medicinen.

I stedet for blodfortyndende behandling kan udvalgte patienter med forkammerflimren få foretaget et lille hjerteindgreb, hvor en hjertespecialist via et kateter fra lysken til hjertet lukker indgangen til venstre hjerteøre (aurikel) med en lille lukke­anordning. Alt sammen sker under lokalbedøvelse og forhindrer dannelsen af blodpropper i venstre hjerteøre. Lukning af hjerteøret reducerer risikoen for, at blodpropper fra ­hjertets venstre forkammer transporteres med blodstrømmen til hjernen og medfører slagtilfælde.

Med indgrebet falder risikoen for slagtilfælde til samme niveau som ved behandling med blodfortyndende medicin, viser den nye forskning, som er udgivet i JACC Cardiovascular Interventions.

»Nogle patienter har måske allerede oplevet blødninger eller er i stor risiko for at opleve blødninger, og de er ikke egnede til at blive behandlet med blodfortyndende medicin. Til dem vil det her tilbud være et ­attraktivt alternativ, da det både reducerer deres risiko for slagtilfælde resten af livet og også eliminerer behovet for blodfortyndende medicin,« forklarer den ledende forsker bag det nye studie, klinisk professor og overlæge Jens Erik Nielsen-Kudsk fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og ­Aarhus Universitet.

Sammenlignede behandlinger

I studiet har Jens Erik Nielsen-Kudsk sammen med kolleger fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitet, Tyskland og Storbritannien undersøgt effekten af at få lukket venstre hjerteøre sammenlignet med at være i behandling med de nyeste former for blodfortyndende medicin, blandt andet Pradaxa, Eliquis og Xarelto.

1.078 patienter fra 61 forskellige hjertecentre i 17 lande har i studiet fået lukket venstre hjerteøre og er blevet fulgt i to år. Denne gruppe af patienter blev efterfølgende sammenlignet med en gruppe på 1.184 matchede patienter fra de danske registre, herunder Landspatientregisteret og Det Danske Patientregister.

Det er nødvendigt med resultater fra store ­randomiserede, kontrollerede undersøgelser, før det er muligt sikkert at ­konkludere, at lukning af hjerteøret frembyder fordelefremfor blodfortyndende medicin

Jens Erik Nielsen-Kudsk, klinisk professor og overlæge, Afdeling for ­Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet

De to grupper blev matchet i forhold til alder, køn, hjertesvigt, ­forhøjet blodtryk, risiko for blødninger, diabetes, tidligere hjerte-­kar-sygdom mv.

Efterfølgende undersøgte forskerne, om der var forskel mellem de to grupper i forhold til risiko for at ­udvikle blodpropper i hjernen, dødsfald og alvorlige blødninger i løbet af den toårige undersøgelsesperiode.

Reducerede risiko med 38 pct.

Resultatet af undersøgelsen tyder på, at der for udvalgte patienter med forkammerflimren kan være fordele ved at lukke venstre hjerteøre fremfor at være i medicinsk blodfor­tyndende behandling. Patienterne i de to undersøgelsesgrupper oplevede omtrent det samme antal blodpropper i hjernen. Det tyder ifølge Jens Erik Nielsen-Kudsk på, at lukning af venstre hjerteøre er lige så effektivt som blodfortyndende medicin til at reducere risikoen for slagtilfælde.

Patienter, der fik lukket venstre hjerteøre, havde derudover 38 pct. lavere risiko for at blive ramt af ­alvorlige blødninger i undersøgelsesperioden. Desuden viste studiet, at dødeligheden i gruppen af patienter, der havde fået lukket venstre ­hjerteøre, var 47 pct. lavere.

Jens Erik Nielsen-Kudsk er over­rasket over den betydelige forskel i dødelighed i de to grupper, som ­måske delvis kan tilskrives, at nogle patienter i gruppen på blod­for­tyndende medicin kan være døde af alvorlige blødninger.

»Resultatet er interessant og ­provokerende, og det tyder på, at for den undersøgte patientgruppe, der ikke er særligt velegnet til at ­blive behandlet med blodfortyndende medicin, kan det være en fordel at få lukket venstre hjerteøre med et simpelt indgreb, der blot tager 40 minutter og derefter fjerne behovet for blodfortyndende medicin,« siger Jens Erik Nielsen-Kudsk.

Han mener, at forskningsresultat peger i retning af, at flere personer måske kan drage fordel af at få lukket venstre ­hjerteøre.

Flere skal måske tilbydes indgreb

For det første vil det være relevant at se på muligheden for at tilbyde indgrebet til den gruppe af patienter, som ikke kan tåle behandling med blodfortyndende medicin. Det kan være patienter med forkammer­flimren, som i forvejen har oplevet alvorlige blødninger eller er i risiko for at opleve alvorlige blødninger.

For det andet, kan lukning af venstre hjerteøre også være en relevant behandling til de patienter, der af forskellige årsager ikke kan gennemføre eller medvirke til dagligt at tage blod­fortyndende medicin og derfor har forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen.

»I fremtiden vil vi undersøge, om en bredere patientgruppe skal ­tilbydes at få lukket venstre hjerteøre. Det gælder ikke bare for dem, der har høj risiko for blødninger, men helt generelt også en større del af gruppen af patienter med forkammerflimren,« siger Jens Erik Nielsen-Kudsk.

Sådanne store randomiserede ­internationale undersøgelser er ­allerede igangsat, blandt andet med deltagelse af Aarhus Universitets­hospital.

Jens Erik Nielsen-Kudsk understreger, at de nye forsknings­resultater er baseret på en matchet undersøgelse og ikke en lodtrækningsundersøgelse.

»Det er nødvendigt med resultater fra store randomiserede, ­kontrollerede undersøgelser, før det er muligt sikkert at konkludere, at lukning af hjerteøret frem­byder ­fordele ­fremfor blodfortyndende ­medicin,« fastslår han.