Lang afkøling efter hjertestop gavner ikke patienterne

I 20 år har det været fast rutine på intensivafdelinger at nedkøle komatøse patienter efter hjertestop. Det gør man i 72 timer, hvor feber holdes væk.

Tilgangen til komatøse patienter efter hjertestop er resultatet af, at nogle interessante studier i 2002 viste, at det øgede patienternes overlevelse. Det er også velkendt, at nedkøling forlænger den tid, man kan have hjertestop uden at få hjerneskade.

Nu viser et nyt dansk forskningsresultat, at gevinsten ved at køle patienterne ned og holde feberen væk under indlæggelse på intensivafdelinger måske ikke er så stor, som det ellers er blevet fremlagt.

Det kan være, at vi om ti år slet ikke køler patienterne ned længere, fordi det viser sig, at det ikke har en gavnlig effekt overhovedet

Christian Hassager, overlæge og professor, Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet

I hvert fald viser det danske studie, at det ikke har nogen betydning for patienternes overlevelse eller risikoen for at udvikle alvorlige hjerneskader, om de bliver kølet ned i 24 timer og efterfølgende holdt feberfri frem til 72 timer eller blot til 36 timer.

Forskningsresultatet er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

»Det handler om at forsimple procedurerne, så vi ikke spilder sundhedsvæsenets ressourcer, og her kan vi vise, at det ikke giver mening at bruge ressourcer på at holde feberen væk hos komatøse patienter efter et hjertestop i lang tid. Det er bare spild af tid og penge, og man kan som minimum halvere den tid, hvori man holder feberen væk,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor i kritisk sygdom Christian Hassager fra Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Beviserne for nedkøling smuldrer

Christian Hassager har i mange år forsket i, hvad man bedst kan gøre for patienter efter et hjertestop.

Når patienter oplever et hjertestop uden for hospitalet, er en del så hårdt ramt, at de ankommer til hospitalet i koma.

Tilgangen med at nedkøle dem er med det formål at undgå hjerneskade og samtidig sænke risikoen for at dø.

Tidligere dikterede guidelines, at patienter skulle køles helt ned til 33 grader, men forskning, som Christian Hassager også har været med til at udføre, har vist, at det faktisk er lige meget, om man køler dem ned til 33 grader eller 36 grader.

Denne forskning har ledt til, at man i dag blot holder patienterne feberfri i 72 timer ved at holde deres kropstemperatur på 36-37 grader med enten en køledragt eller et køleelement lagt ind i en halspulsåre i 24 timer, hvorefter man hæver temperaturen til maksimalt 37,5 grader i yderligere to døgn.

»Før 2002 kunne vi næsten intet gøre for denne gruppe af patienter, og derfor var vi meget begejstrede for, at vi nu endelig kunne gøre noget, som så ud til at øge deres chancer for overlevelse og undgå hjerneskader. Men måske har vi ikke været gode nok til at undersøge, hvad det præcise udbytte af tiltaget har været,« siger Christian Hassager.

Ingen gavnlig effekt af nedkøling

I det nye studie har forskere og læger fra Odense Universitetshospital og Rigshospitalet randomiseret 789 komatøse patienter efter hjertestop til enten at blive nedkølet til 36 grader i 24 timer og derefter holdt feberfri i yderligere 48 timer eller holdt feberfri med nedkøling til 36 grader i 24 timer for derefter at være holdt feberfri i 12 timer.

Forskerne har derefter undersøgt for forskelle i forekomsten af svær hjerneskade og død mellem de to grupper.

Patienterne var alle voksne og ikke-gravide, var faldet om med hjertestop uden for hospitalet og bragt til hospitalet i komatilstand.

Resultatet af studiet viser, at det ikke gør noget for patienter efter hjertestop, at de bliver holdt feberfri i 72 timer.

32,3 pct. af patienterne i 36-timersgruppen ramte det primære endepunkt i løbet af opfølgningsperioden mod 33,6 pct. i 72-timersgruppen.

Fjerner overflødigt arbejde

Christian Hassager fortæller, at forsøget er det første til at undersøge, om det overhovedet giver mening at holde patienter feberfrie i 72 timer.

En del af BOX-studiet

Dataene bag den nye videnskabelige artikel i NEJM er en del af det såkaldte BOX-studie, der også tidligere har resulteret i artikler udgivet i NEJM og forskning præsenteret som ‘Hot Line’-studier på årets europæiske hjertekongres ESC. Dagens Medicin skrev i den forbindelse om studierne, hvor det ene studie viste, at hjertestopoverleveres blodtryk kan holdes på lavere niveau end tidligere antaget, mens det andet pegede på behov for lavere niveau for iltbehandling af hjertestopoverlevere.

Han vurderer, at på baggrund af resultaterne vil guidelines i blandt andet Danmark blive ændret til kun at holde patienterne feberfri i 36 timer.

Sygeplejemæssigt drejer det sig om at spare på ressourcerne der, hvor det ikke giver en mergevinst at gøre noget, som man ellers har gjort i 20 år.

»Det er ikke revolutionerende og får ikke vores patienter til at have bedre overlevelse, men vi kan få fjernet noget overflødigt arbejde og overflødigt ressourcespild,« siger Christian Hassager.

Nedkøling skal måske afskaffes

Ifølge Christian Hassager bliver det mere og mere tydeligt, at den effekt, som man i 2002 så i de studier, der ledte til implementeringen af nedkøling i guidelines, måske ikke er så stor, som man ellers har troet.

Derfor skal det ifølge overlægen også undersøges nærmere, om der overhovedet er en effekt.

Netop den undersøgelse har forskerne fra Rigshospitalet søgt en bevilling til at lave, så det endegyldigt kan blive afgjort, om det overhovedet giver mening at bruge tid og energi på at køle komatøse patienter ned efter hjertestop.

»Det kan være, at vi om ti år slet ikke køler patienterne ned længere, fordi det viser sig, at det ikke har en gavnlig effekt overhovedet,« siger Christian Hassager.

Han understreger dog, at det ikke har været til skade, at man i 20 år har gjort noget for denne patientgruppe.

»Da jeg var ung læge, kunne vi ingenting gøre, og vi lod dem ofte bare dø. Med nedkøling fik vi en tro på, at der var noget at gøre for patienterne, og at en del kunne ende med at komme sig. Det har gjort, at hele vores tilgang til meget syge komatøse patienter har ændret sig, så vi i dag på forskellige måder kan øge overlevelsen. Nu skal vi bare finde ud af, hvad der egentlig virker, og hvad der ikke gør,« siger Christian Hassager.