Lægehelikoptere redder liv ved blodprop i hjertet

Bor man i Lemvig og får en blodprop i hjertet, er der 162 kilometer til Skejby sygehus og en livreddende ballonudvidelse.

En ambulance kan få patienten til Skejby med blå blink og i en rasende fart, men en af de fire danske akutlægehelikoptere kan gøre det endnu hurtigere.

Vores resultater viser, at vi er blevet godt til at identificere patienter med STEMI, så helikopterne kan bringe dem direkte til en hjerteafdeling, hvor de hurtigt kan modtage behandling

Sivagowry Rasalingam Mørk, læge og ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin ved AU og Afdeling for Hjertesygdomme på AUH

Det viser et nyt dansk forskningsarbejde, der har undersøgt, om akutlægehelikopterne egentlig kan det, som de er indkøbt til, nemlig at få patienter med blandt andet STEMI til hospitalet inden for de to timer, der kan være forskellen på liv og død.

»Vores resultater viser, at vi er blevet godt til at identificere patienter med STEMI, så helikopterne kan bringe dem direkte til en hjerteafdeling, hvor de hurtigt kan modtage behandling. Samtidig viser vores resultater også, at helikopterne er i stand til at skære meget af tiden fra opkaldet efter hjælp til operationsbordet, og at det specielt gælder for de patienter, som bor langt væk fra et hjertecenter,« fortæller førsteforfatteren bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Forskningsarbejdet er offentliggjort i The American Journal of Cardiology.

Helikoptere er ikke altid hurtigst

Umiddelbart virker det logisk, at en helikopter hurtigere end en ambulance kan fragte patienter ind på hospitalerne.

Sådan er det bare ikke altid, og Sivagowry Rasalingam Mørk fortæller, at studier har vist, at det i storbyer som Paris og London tidsmæssigt bedre kan betale sig at hente patienter i ambulancer end i helikoptere. Det går simpelthen bare hurtigere.

Et andet problem i forhold til helikoptere vedrører selve visiteringen, for er lægerne gode nok til at identificere tilfælde af STEMI, så helikopterne ikke flyver forgæves på tværs af landet på grund af en forstoppelse.

Førsteforfatter på studiet er læge og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.Foto: Aarhus Universitet

I det nye studie ville forskerne undersøge, hvordan det ser ud i en dansk sammenhæng.

I Danmark fik vi i 2010 den første akutlægehelikopter på en forsøgsordning, og den ordning blev gjort permanent i 2014. I dag har vi i Danmark fire akutlægehelikoptere, der blandt andet skal sikre, at patienter i yderområder eller på øerne kan komme ind og modtage den relevante behandling på nogle af de store sygehuse.

»I akutlægehelikopternes rapporter kan vi se, at de primært flyver med traumepatienter samt patienter med hjerteproblemer og apopleksi. For alle patientgrupperne er tid en vigtig faktor, og derfor er det også relevant at undersøge, hvor meget tid akutlægehelikopterne egentlig sparer på transporten sammenlignet med transport med ambulance. Det kan i mange tilfældes overføres én til én til sandsynligheden for at overleve,« forklarer Sivagowry Rasalingam Mørk.

26.433 STEMI-patienter med i studie

I studiet har forskerne kigget på data for transport af STEMI-patienter fra rundt om i landet til et relevant hospital. Data er fra perioden fra 1999 til 2016.

Forskerne kiggede på tiden fra opkaldet til alarmcentralen til det tidspunkt, hvor patienten lå på operationsbordet klar til en ballonudvidelse.

Fra 2010 har forskerne data for transporten af patienter med akutlægehelikoptere.

Det er klart, at når vi også kan se, at selv patienter, der kun er få kilometer fra hospitalet, når de ringer efter hjælp, ikke bliver behandlet inden for to timer, så er der stadig rum til forbedring

Sivagowry Rasalingam Mørk, læge og ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin ved AU og Afdeling for Hjertesygdomme på AUH

I alt 26.433 danskere med STEMI blev i perioden behandlet med en ballonudvidelse. 75 pct. af dem, som boede inden for 25 kilometer af et behandlingscenter, blev behandlet inden for 120 minutter af alarmopkaldet.

Det samme gjaldt for 65 pct. af de patienter, der blev transporteret til hospitalet med ambulance og 64 pct. af dem, som blev transporteret til hospitalet med helikopter.

»Der er sket meget de seneste 20 år, når det kommer til håndteringen af patienter med STEMI. Vi gør det rigtig godt i dag, og vi kan se, at en stor del af patienterne kommer hurtigt i behandling med en ballonudvidelse. Men det er klart, at når vi også kan se, at selv patienter, der kun er få kilometer fra hospitalet, når de ringer efter hjælp, ikke bliver behandlet inden for to timer, så er der stadig rum til forbedring,« siger Sivagowry Rasalingam Mørk.

Sparer op til en halv time på transporten

Dykker vi dybere ned i tallene, viser de, at akutlægehelikopterne meget markant reducerer tiden til hjælp for de patienter, der er meget langt fra et hjertecenter, når de oplever en blodprop i hjertet.

Fra 75 kilometer og opefter er reduktionen i transporttid opsigtsvækkende.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Patienter, der boede 75, 100, 125 eller 170 kilometer væk fra et hjertecenter, blev transporteret hhv. 14, 16, 20 og 29 minutter hurtigere til hospitalet sammenlignet med transport med ambulance.

Samtidig viser studiet, at de fleste patienter, der bor op til 170 kilometer fra et hjertecenter, med hjælp fra er akutlægehelikopter er i stand til at komme på operationsbordet inden for to timer.

»Vores er det første nationale studie af effekten af akutlægehelikoptere på transporttiden ved STEMI, og vi kan se, at de gør en forskel. Samtidig ved vi, at tidsreduktionen er forbundet med øgede chancer for at overleve, så vi må formode, at akutlægehelikopterne ikke bare har fået patienter med STEMI hurtigere på hospitalet, men også været med til at redde liv,« siger Sivagowry Rasalingam Mørk.

Hun uddyber, at data fra undersøgelsen også viser, at læger og akutlægehelikoptere ligeledes er blevet bedre til at finde ud af, hvilke patienter der skal hentes i helikopter. Det sker i samarbejde med lægerne på sygehusene, der ud fra en EKG hurtigt kan fastslå, om patienten har ST-elevation og derfor skal afsted mod operationsbordet i en fart.

»Alle de her tal er gode for akutlægehelikopterne, fordi der har været debat om, hvorvidt de er for dyre, og om de overhovedet har nogen effekt. Vi kan vise, at de har en afgjort effekt, og at det betyder noget for patienter med STEMI i yderområderne og på de danske øer,« siger Sivagowry Rasalingam Mørk.