Højt niveau for behandling af atrieflimren, men plads til forbedring

I Hjerte-kar-temaet i avisen Dagens Medicin 1, 2022, fredag 21. januar forekom der samme fejl to steder i denne artikel. Det fremgik, at patienter, der får konstateret atrieflimren i almen praksis, skal henvises til sekundærsektoren for EKG. Der skulle have stået ekkokardiografi i stedet for EKG. Redaktionen beklager.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Ifølge den seneste opgørelse fra databasen ‘Atrieflimren i Danmark’, som kom i december, går det ganske godt med behandlingen af patienter med disse uregelmæssige hjerteslag og dermed forebyggelsen af de blodpropper i hjernen, som lidelsen kan forårsage.

Atrieflimren anses for at være skyld i ca. hver fjerde blodprop i hjernen, hvilket svarer til omkring 3.000 om året i Danmark. Man kan dø af sådanne blodpropper, men selv hvis man overlever, kan de forårsage stor ravage, som igen forårsager store udgifter til pasning, pleje og eventuel rehabilitering.

Kan blodpropperne forebygges, er der således meget at hente. Det foregår først og fremmest med blodfortyndende medicin.

Næsten i mål

Styregruppen bag databasen har formuleret en række mål, herunder at mindst 90 pct. af de patienter, der har indikation for blodfortyndende midler, er i behandling et år efter diagnosen. Det når alle regionerne ikke helt, men næsten. På landsplan når de ifølge opgørelsen op på 87 pct.

Det er samme niveau som de foregående 12 måneder og bedre end resultatet fra 2017/18, hvor tallet var på 85 pct.

Variationen mellem regionerne er overskuelig. Lavest ligger Region Midtjylland med 86 pct., og det bedste resultat findes i Region Nordjylland med 90 pct.

Tallene for behandling af nydiagnosticerede patienter ligger også højt. På landsplan kommer 87 pct. af patienterne med indikation for blodfortyndende medicin i behandling inden for 30 dage, og der er små forskelle regionerne imellem.

Det er mit indtryk, at vi får de fleste ind til specialistvurdering, herunder ekkokardiografi og etablering af en behandlingsplan, men du kan godt have lommer rundt omkring i landet, hvor der i måske en enkelt by eller kommune er praktiserende læger, der ikke henviser

Lars Frost, overlæge, dr. med., Diagnostisk Center i Silkeborg

»Generelt er behandlingskvaliteten i regionerne blevet bedre,« siger medlem af formandskabet for databasens styregruppe, overlæge, dr. med. Lars Frost, Diagnostisk Center i Silkeborg.

»Jeg tror, det skyldes, at opmærksomheden generelt er blevet større på disse her patienter,« siger han.

Men der er stadig et stykke vej op til målet på mindst 90 pct., og der er således fortsat plads til forbedring. Spørger man Lars Frost, hvad der skal til for at få de sidste med, lyder svaret: »endnu mere fokus og opmærksomhed.«

På jagt efter mørketallet

Der er dog mangler i datagrundlaget, som kan forrykke billedet. Almen praksis indberetter nemlig stadig ikke.

Der nydiagnosticeres omkring 20.000 mennesker i Danmark om året med atrieflimren. Bortset fra de patienter, der havner akut på hospitalet, er proceduren sådan, at hvis patienten henvender sig hos sin praktiserende læge og får konstateret hjerteflimren, så skal der straks startes med behandling, hvis den er indikeret, og patienten skal samtidig henvises til sekundærsektoren for undersøgelser såsom ekkokardiografi og udarbejdelse af en behandlingsplan.

Men i hvor stort omfang det sker, er uvist. For selv om dataindberetning fra almen praksis har været indarbejdet i de seneste to PLO-overenskomster, er udførelsen blevet forsinket.

Det er altid tidskrævende at indføre sådanne tiltag, om ikke andet så på grund af de mange forskellige it-systemleverandører til primærsektoren. Men ifølge databasens hjemsted RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) ventes almen praksis nu at starte indberetning om atrieflimren til efteråret.

»Det betyder, at der kan være et ret stort mørketal,« siger Lars Frost.

Han tror dog ikke, at mørketallet nødvendigvis er overvældende stort, men problemet er, at ingen kender det.

»Det er mit indtryk, at vi får de fleste ind til specialistvurdering, herunder ekkokardiografi og etablering af en behandlingsplan, men du kan godt have lommer rundt omkring i landet, hvor der i måske en enkelt by eller kommune er praktiserende læger, der ikke henviser. Der kan også være udfordringer med ventetider til specialistvurdering. Og vi kan heller ikke se, om almen praksis undlader at starte behandling og i stedet kun henviser til sygehuset,« siger han.

Ubehandlede havner på hospital

Uanset antallet er det uomtvisteligt, at der går uerkendte og dermed ubehandlede patienter rundt med potentielt farlig hjertearytmi.

F.eks. opdager læger regelmæssigt udiagnosticeret hjerteflimmer blandt patienter, der indlægges for noget helt andet.

Ca. 20.000 patienter får diagnosen atrieflimren årligt i Danmark

Den demografiske udvikling med flere og flere ældre gør, at antallet ventes at to-tredobles frem til år 2050

I dag lever omkring 130.000 danskere med diagnosen

87 pct. af nydiagnosticerede patienter med atrieflimren, hvor antikoagulationsmedicin – blodfortyndende midler – indikeres, kommer i behandling inden for 30 dage

87 pct. af patienterne med atrieflimren, hvor blodfortyndende midler er indikeret, er i behandling et år efter diagnosen

Efter to år er andelen i behandlng på 86 pct.

12.000 mennesker i Danmark er årligt udsat for apopleksi, også kaldet stroke, dvs. blodpropper i hjernen eller hjerneblødning

85 pct. af stroketilfældene skyldes blodpropper, og 25 pct. skyldes atrieflimren

70 pct. af stroketilfældene rammer mennesker over 65 år

3.300 mennesker i Danmark dør årligt på grund af stroke.

Kilder: Databasen Atrieflimren i Danmark, Hjertesagen og Hjernesagen

Lars Frost vurderer, at en-to pct. at de patienter over 65, der er henvist til en elektiv procedure såsom hofteoperation, viser sig at have atrieflimren, der ikke var erkendt tidligere. Ligesom der er akutte patienter, som indlægges med f.eks. lungebetændelse, og som viser sig også at have forstyrrelser i hjerterytmen.

Ligeledes findes der tilfælde med ubehandlet hjerteflimren blandt patienter, der indlægges på grund af apopleksi – også kaldet stroke eller slagtilfælde. Ifølge årsrapporten fra databasen er hele 36 pct. af apopleksipatienterne med atrieflimren ikke i behandling med blodfortyndende medicin på det tidspunkt, de får deres apopleksi.

Ifølge Lars Frost består den gruppe overvejende af tre typer patienter: dem, der slet ikke er diagnosticeret med atrieflimren; dem, der ikke vil være i antikoagulationsbehandling på trods af diagnosen; og dem, der af en eller anden grund er gledet ud af behandlingen med blodfortyndende medicin, f.eks. på grund af mangelfuld compliance.

»Vi ved ikke ret meget om denne gruppe ud over, at det er ulykkeligt, hver gang der kommer et slagtilfælde, der potentielt kunne være undgået,« siger han.

Hjertesvigt er det største problem

På trods af mangler i datamaterialet og plads til forbedring er behandlingen af atrieflimren og dermed forebyggelse af blodpropper på et pænt højt niveau. Måske derfor er fagfolket begyndt at vende blikket andre steder hen.

»Den største bekymring nu er hjertesvigt efter atrieflimren. Hjertesvigt er globalt set hovedårsagen til død blandt patienterne, og kombinationen af atrieflimren og hjertesvigt fylder faktisk ret meget i det kliniske arbejde,« siger Lars Frost.

»Derfor er vi begyndt at fokusere på det i overvågningen. Vi ved ikke, hvor vi lander, men vi er begyndt at fokusere på det. Det kan være, at hjertesygdomme både kan give hjertesvigt og atrieflimren, men det kan også være, at hjertesvigt er sekundært til atrieflimren, f.eks. hvis hjertet løber for hurtigt.«

Udviklingen er et eksempel på, at hjerte-kar-området formentlig aldrig bliver udtømt. Når et problem begynder at blive løst, kommer andre i fokus.

»Det er en myte, at der er et quickfix for alle sygdomme,« som Lars Frost siger.

Hvad angår atrieflimren, peger han på, at der findes gode takter i behandlingen, som dog kun er aktuelle for en lille del af patienterne. F.eks. en behandling, hvor de områder i hjertet opvarmes, hvorfra impulserne til de uregelmæssige hjerteslag udgår. Der findes også aurikellukning, hvor en lille ‘prop’ placeres ved hjertet, så eventuelle blodansamlinger ikke kan bevæge sig videre ud i kroppen. En procedure for nylig beskrevet i Dagens Medicin.