Hjerte-kar-sygdom har stadig brug for opmærksomhed

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

I begyndelsen af 90’erne havde jeg som medicinstuderende min gang på Rigshospitalets hjerteafdeling. Selvom 30 år er lang tid, er det helt ufatteligt, hvor meget der er sket på hjerte-kar-området siden dengang, hvor måling af enzymstigning fra den ødelagte hjertemuskel og eventuelt trombolyse var den nyeste teknologi. MR, ultralyd og CT var “ikke en del af de diagnostiske redskaber, og der var reelt meget lidt, man kunne gøre andet end at se på EKG’er og iværksætte palliativ behandling, når først skaden var sket.

Siden kom først bypass-operationerne, så ballonudvidelser og fjernelse af blodpropper via kateter. Sammen med den løbende udvikling af lægemidler og et kraftigt fokus på førstehjælp, brug af mobile hjertestarter og hurtig behandling har det revolutioneret muligheden for at overleve en blodprop i hjertet. Også blodpropper i hjernen er en helt anden historie end i 90’erne. Prognosen for at dø af et stroke, som i 85 pct. af tilfældene skyldes en blodprop, er faldet fra 40 pct. til i dag at være 27 pct. Det skyldes i høj grad, at man nu har diagnostikken til meget hurtigt at afgøre, om årsagen er hjerneblødning eller blodprop og i tilfælde af sidstnævnte at opløse eller fjerne blodproppen. Samtidig er man blevet rigtig dygtig til at nedbringe tiden fra, at symptomerne på stroke viser sig, til patienten kan påbegynde behandling. Ligeledes har nye former for blodfortyndende medicin gjort det langt mere sikkert at forebygge end tidligere, fordi man ikke i nær så høj grad risikerer blødning. Endelig har rygeloven og fokus på at få danskerne til at holde op med at ryge også gjort forskel på den allerstørste risikofaktor i forhold til blodpropper.

Desværre har succes også en pris, og det er risikoen for manglende opmærksomhed. Mens de fleste mennesker bliver stille og alvorlige, når talen falder på kræft, er det, som om at frygten for at dø af en blodprop er gledet i baggrunden, og fokus på blodtryk, kolesteroltal og risikofaktorer som rygning og overvægt er tilsvarende mindsket. Men hjerte-kar-sygdom er stadig den næsthyppigste dødsårsag i Danmark og koster hvert år 12.000 danskere livet. Dertil kommer kommer skader, som de overlevende risikerer at skulle trækkes med – skader, som både er tunge for den enkelte, for de pårørende og for samfundsøkonomien. Stroke er således den hyppigste årsag til handicap hos voksne, og 170.000 danskere lever med en hjerneskade som følge af stroke.

Så der er stadig meget at gøre. Både for at undgå, at flere mister livet, førligheden eller får et andet handicap, men også for at sikre, at vi bliver ved med at gøre det lige så godt, som vi gør i dag – det er nemlig ikke en selvfølge. Særligt i disse år, hvor indlæggelsestiderne forkortes, og meget opfølgning og efterbehandling flyttes fra sygehusvæsenet ud i det nære sundhedsvæsen, er der risiko for, at højt specialiseret viden og gode rutiner bliver glemt, eller at ansvar falder mellem to stole. Taberne er både patienterne og samfundet.

Derfor sætter Dagens Medicin i hele 2022 fokus på at undgå blodpropper. Som en del af Bonnier Healthcare har vi sammen med Netdoktor en vision om at bidrage til bedre helbred hos danskerne. Det gør vi bl.a. gennem vores indsatser mod folkesygdomme. I 2021 gennemførte vi en stor indsats om knogleskørhed, der stadigt fejlagtigt betragtes som en ufarlig sygdom, der kun rammer meget gamle damer. Nu er turen kommet til hjerte-kar-området, hvor der stadig er alt for mange, der dør eller invalideres af en blodprop.

På de følgende sider bringer vi et overblik fra landets førende eksperter, i forhold til hvor vi står i dag, når det handler om at undgå blodpropper og mindske følgerne af dem. De kommende måneder og resten af året sætter vi fokus på, hvordan det kan gøres endnu bedre ved at udbrede viden og sikre opmærksomhed og handling hele vejen rundt fra sygehusvæsenet til almen praksis og kommuner, blandt borgere og hos beslutningstagere. Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og en konference i oktober, hvor vi samler politikere og professionelle til diskussion.

Jeg håber, du vil følge med i det hele, og har du lyst til at bidrage, er input, debatindlæg og forslag altid velkomne.