Helt ny metode kortlægger, hvad blodpropper består af

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Iskæmisk hjertesygdom slår flere mennesker ihjel på verdensplan end nogen anden enkelt sygdom.

Derfor er der også et fortsat stort behov for at finde nye og bedre behandlinger til personer med iskæmisk hjertesygdom, hvilket blandt andet kræver udvikling af metoder til at identificere nye måder at angribe sygdommen på.

En gruppe af danske forskere og læger fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Panum Instituttet på Københavns Universitet har netop taget et interessant skridt i den retning ved at udvikle en metode til at analysere indholdet af proteiner i selve blodproppen i hjertet hos levende patienter.

Metoden kan ifølge en af de forskere, som har været med til at udvikle den, på sigt bruges til at karakterisere patienter ud fra typen af blodprop i hjertet og på den måde danne baggrund for at yde mere præcis behandling til den enkelte patient.

»Vi forventer, at den nye type karakteristik af blodpropper kan bidrage til at afsløre de bagvedliggende mekanismer, som førte til dannelsen af blodproppen hos den enkelte patient. På sigt forventer vi, at denne karakteristik af blodpropperne formentlig også kan vejlede os i forhold til valg af den bedste behandling til den enkelte patient med blodprop i hjertet,« forklarer professor og overlæge Henning Bundgaard fra Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskningsresultaterne fra forskernes indledende undersøgelser, som Henning Bundgaard har udført i samarbejde med blandt andet 1. reservelæge Gorm Mørk og professor Kasper Iversen, er offentliggjort i Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology.

Proteiner sladrer om typen af blodprop

Fremgangsmåden til at analysere proteinindholdet i blodpropper er i sig selv simpel nok.

Når patienter med en blodprop i hjertet får foretaget en ballonudvidelse og indsat en stent, trækker operatøren efterfølgende ballonen ud af kranspulsåren i hjertet, og på ballonen sidder der et restmateriale fra blodproppen.

Dette restmateriale sender lægerne fra Rigshospitalet til analyse med massespektrometri på Panum Instituttet for derved at analysere proteinindholdet i blodproppen.

Forskerne kan identificere hundredvis af proteiner fra en enkelt blodprop, og sammensætningen af disse proteiner kan give dem viden om, hvilke processer der er foregået i det blodkar, hvor blodproppen er opstået. Særligt proteiner, som er involveret i inflammation i blodkarret, interesserer forskerne.

»Sammensætningen af proteiner på ballonerne ser ud til at være forskellig, afhængig af om man har behandlet karforsnævringer, som giver anledning til stabil angina pectoris, eller om vi har behandlet en patient med en akut blodprop i hjertet. Med den viden kan vi identificere proteiner, som er særligt vigtige i de kaskader af inflammatoriske og protrombotiske processer, der sker i blodkarrene, og som kan lede til livstruende blodpropper. Ved videreudvikling kan dette give os mulighed for at målrette behandling mod disse processer,« fortæller Henning Bundgaard.

Kan differentiere patienter med blodprop i hjertet

Henning Bundgaard forklarer, at den nye teknik er interessant, fordi der i dag ikke findes gode metoder til at analysere proteinindholdet i en almindelig blodprop hos levende mennesker.

Derfor er lægernes muligheder for at individualisere behandlingen ud fra de specifikke forhold i blodproppen hos den enkelte patient også dårlige, og alle patienter med blodprop i hjertet modtager i dag stort set den samme behandling. Det gælder, uanset om de er stabile eller ikke-stabile.

Det åbner op for, at vi ikke bare kan se, at der er en forsnævring, men at vi også kan identificere, hvorfor der er en forsnævring

Kasper Iversen, professor og overlæge, Herlev Hospital

Det er dog sandsynligt, at patienter med helt forskellige årsager og forskellige mekanismer bag dannelsen af en blodprop vil have gavn af forskellige slags behandling – altså en mere skræddersyet eller individualiseret behandling.

Med den nye teknik kan lægerne finde ud af, hvorvidt patienten præsenterer sig med en blodprop, som særligt har med inflammation at gøre, eller om blodproppen i særlig grad skyldes forhold i blodpladerne. Man kan forestille sig, at valget af behandling kan afhænge af sådanne fund.

Et helt andet potentiale i den nye teknik er, at den måske kan benyttes til at identificere, om en given behandling til en patient med blodprop i hjertet overhovedet har den ønskede effekt.

»Med metoden får vi adgang til en masse ny viden, som vi skal lære at bruge klinisk. Det åbner op for, at vi ikke bare kan se, at der er en forsnævring, men at vi også kan identificere, hvorfor der er en forsnævring,« siger en anden af forskerne bag studiet, professor og overlæge Kasper Iversen fra Herlev Hospital.

Har gang i endnu større studie

Henning Bundgaard fortæller, at lægerne og forskerne indtil videre har set, at metoden virker efter hensigten og kan give dem et indblik i proteinindholdet i en blodprop i hjertet.

Næste skridt er, at forskerne nu er i gang med et endnu større studie, hvor de analyserer på blodpropper fra langt flere patienter med flere forskellige tilstande af kranspulsåresygdom. Det skal gøre dem i stand til at lave bedre karakteristik, som de forventer at kunne benytte klinisk på et senere tidspunkt.

Derudover samarbejder lægerne fra Hjertecentret også med karkirurger for at lave lignende undersøgelser af proteinindholdet i blodpropper fra forsnævringer i halspulsårerne eller pulsårerne ned til benene.

»Når dette studie er færdigt, skal vi finde ud af, hvilke interventioner vi kan tænke os til ud fra de resultater, vi finder. Først når den nye teknik og den viden, som den afføder, dokumenteret kan forbedre behandlingen, vil det blive omsat til almindelig klinisk brug,« siger Henning Bundgaard.