Gennembrud: Hjertepumpen Impella CP forbedrer overlevelsen blandt patienter med kardiogent shock

Patienter med store blodpropper i hjertet, der efterfølgende udvikler såkaldt kardiogent shock, har en markant forbedret overlevelse, hvis de tidligt i forløbet får indsat en lille hjertepumpe i venstre hjertekammer.

Det viser resultaterne af det randomiserede studie DanGer Shock, som studiets førsteforfatter Jacob E. Møller, overlæge og professor på kardiologisk afdeling på Odense Universitetshospital og overlæge på hjerteintensivafdelingen på Rigshospitalet, netop har præsenteret på American College of Cardiology’s (ACC) kongres i Atlanta, USA, der finder sted i dagene 6.-8. april.

Resultaterne blev samtidig offentliggjort online i New England Journal of Medicine.

»Dødeligheden blandt patienter med kardiogent shock er meget høj, og der er ikke sket væsentlige forbedringer i behandlingen i mange år. Derfor er det et gennembrud, at vi nu kan påvise en betydeligt forbedret overlevelse ved at anvende en hjertepumpe, som kan aflaste hjertet,« siger Jacob E. Møller.

Indføres via lysken

Hjertepumpen kaldet Impella CP føres via en pulsåre i lysken op i hjertets venstre forkammer. Her suger pumpen blod ud af hjertekammeret og pumper det ud i kroppen med et flow på op til 3,5 liter i minuttet. Derved kan pumpen hjælpe med at genoprette strømmen af iltrigt blod fra hjertet til resten af kroppen, og forbedre overlevelsen i denne gruppe af kritisk syge hjertepatienter.

Meget tyder på, at mælkesyre i blodet hos patienter med store blodpropper i hjertet kan være en biomarkør for kardiogent shock

Jacob E. Møller, overlæge og professor, Kardiologisk afdeling, OUH

DanGer Shock-studiet inkluderede 360 patienter behandlet for blodprop i hjertet og kardiogent shock på 14 centre i Danmark, Tyskland og Storbritannien. Patienterne blev randomiseret til standardbehandling med eller uden Impella CP-pumpen.

Efter en opfølgningsperiode på 6 måneder var der en absolut forskel i risikoen for død af alle årsager på 13 procentpoint: Dødeligheden i gruppen uden pumpe var 59 pct., og 46 pct. i gruppen med pumpe.

Jacob E. Møller understreger, at den forbedrede overlevelse kommer med en pris.

»Vi så signifikant flere alvorlige komplikationer i den patientgruppe, der fik hjertepumpen. Blødninger, infektioner, og ca. fem pct. af patienterne fik alvorlig iltmangel i det ben, hvor pumpen blev lagt op fra. Enkelte patienter måtte af den årsag have benet amputeret. Derfor er beslutningen om at bruge en hjertepumpe altid en balance mellem at risikere alvorlige komplikationer, og at redde liv,« siger Jacob E. Møller.

Patienterne i den gruppe, der fik opsat en hjertepumpe, fik i gennemsnit pumpebehandling i 3 døgn, men 5,6 pct. havde udviklet så svær grad af hjertesvigt, at anvendelsen efterfølgende blev gjort permanent.

Som Jacob E. Møller konstaterer: »Vi reddede patienten, men ikke hjertet.«

Mælkesyre som biomarkør

Kardiogent shock opstår hos 5-10 pct. af alle patienter med store blodpropper i hjertet, men det var langt fra alle i denne gruppe, som var kandidater til deltagelse i studiet.

»En del patienter var for dårlige til at være med i studiet. F.eks. patienter i koma, der havde fået hjertestop udenfor hospital, og som på grund af iltmangel i hjernen havde øget risiko for hjerneskade. Men en nøje selektion af patienterne er samtidig afgørende for, at vi kan opnå en overlevelsesgevinst ved at indsætte en hjertepumpe,« siger Jacob E. Møller.

Hjertepumpen Impella CP føres via en pulsåre i lysken op i hjertets venstre forkammer. Her suger pumpen blod ud af hjertekammeret og pumper det ud i kroppen med et flow på op til 3,5 liter i minuttet.Foto: Rigshospitalet

En anden væsentlig forudsætning for en forbedret overlevelse ved brug af hjertepumpen til patienter med kardiogent shock er en tidlig indsats.

»Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen blev randomiseret, allerede inden de fik lavet deres ballonudvidelse, og 84 pct. af patienterne fik sat pumpen op i samme procedure som ballonudvidelsen. Jo tidligere, vi kan gå i gang, desto mindre skade på hjertet,« siger Jacob E. Møller.

Hans forhåbning er, at det inden for en kortere årrække vil være muligt at identificere patienter med kardiogent shock allerede i den præhospitale fase.

»Meget tyder på, at mælkesyre i blodet hos patienter med store blodpropper i hjertet kan være en biomarkør for kardiogent shock. Så rent spekulativt vil en blodprøveanalyse foretaget i ambulancen gøre det muligt at påbegynde patientselektionen til pumpebehandling, allerede inden patienten er ankommet til hjertecentret,« siger Jacob E. Møller.

Behov for yderligere studier

Subgruppeanalyser af DanGer Shock-studiet peger på, at patienter med meget lavt blodtryk, samt patienter med forsnævringer i mere end én koronararterie, har endnu større gavn af behandling med Impella CP pumpen.

»Vi har endnu ikke langtidsdata for, hvordan overlevelsen i de to grupper er, ud over seks måneder. Det vil vi naturligvis følge nøje. Samtidig er der også brug for yderligere studier, som kan klarlægge om varigheden af pumpebehandlingen kan påvirke graden af alvorlige komplikationer, og måske også identificere metoder til at forbedre vores procedurer, så vi bedre kan minimere risikoen for komplikationer,« siger Jacob E. Møller.

DanGer Shock-studiet blev allerede påbegyndt i 2013 som et rent dansk studie, men efter en årrække, hvor inklusionen af patienter gik langsommere end forventet, blev der i 2018 indgået en aftale med producenten af Impella CP, firmaet Abiomed/Johnson & Johnson, om økonomisk støtte.

Ud over producenten har Hjerteforeningen støttet studiet økonomisk.