Genetiske tests giver bedre personlig medicin

Mennesker responderer forskelligt på lægemidler, men det er faktisk muligt at undersøge, hvorfor den ene person har rigtig god gavn af en medicinsk behandling, mens den anden ikke har det.

Det kan man gøre med de såkaldte farmakogenetiske tests, PGx-tests, hvor man med en blodprøve undersøger for gener, der koder for lægemiddelnedbrydende leverenzymer i blodet.

Findes der forhøjet aktivitet i givne leverenzymer i blodet, peger det i retning af, at specifikke lægemidler bliver nedbrudt rigtig hurtigt, hvorfor en person måske skal have en større dosis.

Findes der til gengæld lav aktivitet i leverenzymerne, eller de slet ikke er til stede, skal dosis måske sættes ned for ikke at overdosere.

I fremtiden kommer vi i stigende grad til at se, at man vil lave mere individualiseret medicinering på baggrund af genetiske undersøgelser af, hvor godt folk responderer på medicinenhjer

Niels Westergaard, dr.pharm. og lektor, Professionshøjskolen Absalon, Sygeplejerskeuddannelsen

Der er sket store fremskridt inden for udvikling af PGx-tests de seneste år, og både den amerikanske sundhedsmyndighed FDA og det europæiske lægemiddelagentur EMA har anbefalinger på området.

Inden for blandt andet det onkologiske område er der som eksempel ofte knyttet PGx-tests til anvendelsen af kræftlægemidlerne.

Både i Holland, USA og England er man allerede nu begyndt at benytte PGx-tests i behandlingen af patienter i en bredere forstand end bare inden for det onkologiske område, og det bør vi også komme i gang med i Danmark.

Det mener i hvert fald dr.pharm. og lektor Niels Westergaard fra Professionshøjskolen Absalon, Sygeplejerskeuddannelsen. Niels Westergaard er desuden i bestyrelsen for Dansk Selskab for Personlig Medicin.

»Vi har igennem de seneste år belyst, at mange lægemidler har klinisk doseringsvejledning, hvor man kan sige, at nogle patienter kan have gavn af at få foretaget sådan en test, så man ved, hvilken dosis de skal behandles med, eller om man måske skal behandle med et helt andet lægemiddel. I fremtiden kommer vi i stigende grad til at se, at man vil lave mere individualiseret medicinering på baggrund af genetiske undersøgelser af, hvor godt folk responderer på medicinen,« siger han.

Hjertemedicin har ikke effekt hos en tredjedel

Hvis vi skal eksemplificere, hvad det hele drejer sig om, kan vi som eksempel betragte lægemidlet clopidogrel, der en blodpladehæmmer til at minimere risikoen for blodpropper.

146.000 danskere benytter sig i dag af clopidogrel.

Det er dog velkendt, at clopidogrel ikke virker lige godt til alle personer, og det skyldes blandt andet leverenzymet CYP2C19, der omdanner lægemidlet til et aktivt stof, som minimerer risikoen for blodpropper.

Har man lavt udtryk af CYP2C19, vil man altså langsommere omdanne clopidogrel til et aktivt stof, og så vil lægemidlet ikke have lige så god en effekt.

Resultatet kan være, at en person, der tager clopidogrel, ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod blodpropper.

Faktisk vil cirka en tredjedel af de 146.000 danskere, der tager lægemidlet, have en genotype, som gør, at de er i risiko for ikke at have særlig god gavn af behandlingen med clopidogrel.

»Det er ikke et ubetydeligt antal personer, der muligvis ikke har den fulde gavn af behandlingen med clopidogrel på grund af nedsat CYP2C19-aktivitet. Hos FDA advarer man om problematikken, og den amerikanske hjerteforening AHA er direkte ude og anbefale, at man undersøger for effekt af clopidogrel med en PGx-test,« siger Niels Westergaard.

Vi nedbryder lægemidler forskelligt

Niels Westergaard har i sin forskning indsamlet information om, hvilke leverenzymer der særligt er involveret, når lægemidler bliver hurtigere eller langsommere nedbrudt i kroppen.

Det drejer sig om blandt andet enzymerne CYP2C9, CYP2C19 og CYP2D6.

Blandt personer med europæisk oprindelse vil 31,5 pct. have genetik, som gør, at de har rigtig høj aktivitet i CYP2C19 og dermed nedbryder lægemidler som citalopram, lansoprazol og sertralin hurtigere end andre og måske også hurtigere, end det er godt.

Vi bør have interesse i, at det bliver implementeret i vores sundhedsvæsen. Det gælder ikke for alle lægemidler, men det gælder for dem, hvor det giver mening at teste på forhånd, om de til den enkelte vil virke, som de skal

Niels Westergaard, dr.pharm. og lektor, Professionshøjskolen Absalon, Sygeplejerskeuddannelsen

Tilsvarende vil 4,2 pct. af personer med europæiske oprindelse have forhøjet aktivitet af CYP2D6 og derfor nedbryde lægemidler som paroxetin, metoprolol og nortriptyline ekstremt hurtigt.

Omvendt har 5,4 pct. af personer med europæisk oprindelse lav aktivitet af CYP2D6 og vil derfor nedbryde lægemidlerne ekstremt langsomt, hvorfor de kan ophobe sig i kroppen og lede til overdosering.

»Det betyder, at nogle mennesker skal have højere eller lavere doser af for eksempel antidepressiv medicin eller smertestillende medicin. Det kan vi afgøre med en PGx-test, hvorfor det giver mening i stigende grad at benytte dem i sundhedsvæsnet,« siger Niels Westergaard.

PGx-pas kan komme på tale

Niels Westergaard fortæller, at nogle PGx-tests er udviklet som paneler, hvor man tester for 10 til 12 gener samtidig.

Derudover kræver de forskellige tests ikke, at man er molekylærbiolog for at bruge dem.

Det kan læger også gøre med lidt træning og derved få indblik i, hvordan de bedst muligt behandler den enkelte patient ud fra den enkelte patients genetiske profil.

Niels Westergaard ser gerne, at mange danskere helt generelt får lavet et PGx-pas, så når man får udskrevet recept på en lang række lægemidler, får man dem i den dosis, som passer bedst til ens genprofil.

»Jeg synes, at man skal teste på forhånd frem for først at reagere, når patienterne får bivirkninger eller ikke har den ønskede effekt af et lægemiddel,« siger han.

Han uddyber, at en PGx-test typisk koster mellem 700 og 3.500 kr., mens paneltests, der tester for flere gener samtidig, koster omkring det dobbelte.

PGx-tests er fremtiden inden for medicinering

Niels Westergaard tror på, at vi inden for personlig medicin i stigende grad vil se, at vindene blæser i retning af at lave genetiske tests på folk for at se, om det overhovedet giver mening at behandle med et givent lægemiddel i en given dosis til den enkelte person.

Evidensen understøtter også potentialet.

For eksempel har resultaterne af en pilotundersøgelse (PREPARE-studiet) om forebyggende brug af PGx-test i Storbritannien i klinisk praksis vist, at forebyggende PGx-tests kan reducere bivirkninger med op til 30 pct.

Niels Westergaard håber på, at PGx-tests kan blive en del af den nye nationale strategi for personlig medicin her i starten af 2025.

»Vi bør have interesse i, at det bliver implementeret i vores sundhedsvæsen. Det gælder ikke for alle lægemidler, men det gælder for dem, hvor det giver mening at teste på forhånd, om de til den enkelte vil virke, som de skal,« siger han.