Fund af 89 genetiske varianter for stroke åbner op for nye behandlingsmuligheder

Stroke er fortsat den næstmest hyppige årsag til dødsfald i verden.

Nu har bl.a. danske forskere i et kæmpe internationalt samarbejde identificeret 89 genetiske varianter for stroke – altså hvor små forskelle i gener øger risikoen for at blive ramt af sygdommen.

Med dette studie kan vi tage skridtet videre mod bedre forståelse og håb for nye behandlinger af sygdommen

Jesper Qvist Thomassen, forsker og ph.d., Rigshospitalet

De 89 genetiske varianter sidder i gener for blandt andet blodets evne til at størkne og for dannelsen af nye blodkar.

Ved nu at kende til de genetiske varianter, der øger risikoen for stroke, opstår der ifølge forskerne nye muligheder for at udvikle medicin og i det hele taget blive klogere på sygdommen.

»Når vi taler om stroke, kender vi til en lang række risikofaktorer som højt blodtryk, rygning, atrieflimmer og højt kolesterol, men vi mangler bedre forebyggende behandling uden alvorlige bivirkninger. Derfor er det nødvendigt at blive klogere på genetikken bag stroke, og mens der allerede er lavet succesfulde store genetiske studier af risikogener for udvikling af blodprop i hjertet eller for demens, har der inden for stroke ikke været fundet en lige så imponerende mængde genetiske signaler. Med dette studie kan vi tage skridtet videre mod bedre forståelse og håb for nye behandlinger af sygdommen,« fortæller en af forskerne, der har bidraget til studiet, ph.d. Jesper Qvist Thomassen fra Afdeling for Klinisk Biokemi ved Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Nature.

Flere end tre mio. mennesker med i studie

I studiet (GIGASTROKE) har forskere fra hele verden indsamlet data på flere end tre mio. mennesker.

Forskerne har analyseret datasættene for genetiske forskelle mellem personer med og uden stroke.

Først identificerede forskerne 89 genetiske risikovarianter for stroke hos 110.182 patienter med stroke og 1.614.080 raske kontroller. De verificerede derefter fundet hos 89.084 patienter med stroke og 1.013.843 raske kontroller.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Fra Danmark har Jesper Qvist Thomassen bidraget med data fra mere end 8.000 personer, der har deltaget i den såkaldte Østerbroundersøgelse. Fra undersøgelsen har forskerne adgang til forsøgsdeltagernes genetiske profiler, og dem kunne de holde op imod indlæggelser for stroke og dermed identificere små genetiske forskelle, der øger risikoen for at udvikle sygdommen.

Forskerne har også undersøgt for de forskellige former for stroke, herunder blodpropper i de store arterier, blodpropper i små kar, kardioembolisk stroke og intracerebral hjerneblødning.

»Fordi studiet er så stort, har det været muligt også at undersøge risikoen for stroke helt ned på subtypeniveau,« fortæller Jesper Qvist Thomassen.

Fundet 61 nye genetiske varianter

De 89 genetiske varianter for stroke er 61 flere, end forskere kendte til i forvejen. Alle sammen øger risikoen for udvikling af stroke en smule, men har man mange af de genetiske varianter, øger det ifølge Jesper Qvist Thomassen risikoen anseeligt.

Forskerne har også stukket spaden et stik dybere i forskningsarbejdet og kigget på, hvilke gener de genetiske varianter sidder i. På den måde kunne de blive klogere på sygdomsmekanismerne.

Her fandt de blandt andet, at risikoen for stroke er associeret med genetiske varianter for gener for blodets evne til at størkne, funktionen af blodkarrenes inderste celler og dannelsen af nye blodkar.

Idet generne har med dannelsen af proteiner at gøre, kan man let forestille sig, at identifikationen af de genetiske varianter kan pege på nye mål for medicin mod stroke.

Forskerne kunne i den sammenhæng bekræfte, at nogle lægemidler under udvikling ser ud til at være målrettet de rette proteiner. Det drejer sig blandt andet om de lægemiddelkandidater, der er målrettet blodstørkningsfaktorerne F11 og F11a, og som lige nu bliver testet i kliniske fase 2-forsøg.

Genetisk variation i F11 og F11a var i studiet associeret med øget risiko for stroke.

Omvendt kunne forskerne også validere, hvorfor nogle tidligere lægemiddelforsøg er fejlet – simpelthen fordi lægemidlerne har været målrettet proteiner, som ikke ser ud til at være relevante for risikoen for udvikling af stroke.

»Disse data er meget brugbare inden for udvikling af ny medicin mod stroke, fordi det belyser mange forskellige vinkler på nye biologiske signalveje og er desuden bekræftende for lægemidler, der er i fase 1 og 2,« fortæller en anden af forskerne, der har deltaget i studiet, Ruth Frikke-Schmidt, som er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

Kan bruges til at lave risikoscore for stroke

Ruth Frikke-Schmidt ser også et andet perspektiv i det nye studie.

Disse data er meget brugbare inden for udvikling af ny medicin mod stroke, fordi det belyser mange forskellige vinkler på nye biologiske signalveje og er desuden bekræftende for lægemidler, der er i fase I og II

Ruth Frikke-Schmidt, overlæge og professor, Rigshospitalet og KU

Ved at analysere for den samlede effekt af de 89 genetiske varianter er det potentielt set muligt at lave en genetisk risikoprofil for stroke og dermed sætte folk med høj risiko i tidligere forebyggende behandling.

Hun fortæller, at alle befolkninger verden over aktuelt bliver ældre med øget risiko for de hyppige sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens og blodprop i hjernen. Vi kommer derfor ikke uden om at tænke på, hvordan vi målretter vores behandling og forebyggelse til de borgere med størst risiko.

»Dette kan for eksempel foregå med genetiske risikoscores. De genetiske risikoscores er at sidestille med bidraget fra almindelige risikofaktorer som højt blodtryk, rygning og højt kolesterol, men de kan give et højere informationsgrundlag og dermed et mere præcist estimat af den enkelte borgers risiko,« siger Ruth Frikke-Schmidt.

Hun uddyber:

»Derudover viser studiet for første gang, at en risikoscore gælder for både europæere og asiater. Andre etniciteter var dog ikke tilstrækkeligt repræsenteret i studiet til, at der kunne udvikles specifikke risikoscores for dem. Det understreger vigtigheden af, at der fremadrettet fokuseres på at etablere multietniske forskningsbiobanker, så vi undgår forværrelse af uligheder i sundhed både nationalt og globalt her i den genomiske æra,« siger Ruth Frikke-Schmidt.