Forebyggelse og behandling af blodpropper i Danmark: Her er vi, og her skal vi hen

I hele 2022 har Dagens Medicin og Netdoktor haft fokus på, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at forebygge og behandle blodpropper, der slår tusindvis af danskere ihjel hvert år og invaliderer endnu flere.

I den forbindelse nedsatte de to medier et vidensråd med deltagelse af blandt andet overlæge og ph.d. Merete Heitmann fra Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital.

De praktiserende læger er blevet bedre til at identificere personer med familiær hyperkolesterolæmi

Merete Heitmann, overlæge og ph.d., Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital

Vi har bedt hende gøre status på området her ved udgangen af 2022, og ifølge Merete Heitmann går det rent faktisk godt i Danmark, når det kommer til forebyggelse og behandling af blodpropper. Men der er stadigvæk meget mere at gøre for at sikre, at færre af os dør på grund af en blodprop.

»Når jeg skal gøre status over området, har jeg en positiv indgangsvinkel, for det går faktisk rigtig godt i Danmark. Selvom blodpropper stadig er den næsthyppigste dødsårsag her i landet, falder dødeligheden fortsat, og det er den gode nyhed. Den positive tendens skyldes dels, at folk er blevet bedre til at reagere på symptomer, og at vi fagfolk er blevet bedre til at finde folk, før de får en blodprop, og behandle dem, når det er sket,« siger hun.

Lettere at finde personer

I flere år har der været et øget fokus på opsporing af blodpropper, og den indsats ser ud til at bære frugt.

At vi er blevet bedre til at identificere folk, inden de får blodpropper, skyldes blandt andet, at Sundhedsstyrelsen i 2020 etablerede en database for personer med familiær hyperkolesterolæmi (FH).

Familiær hyperkolesterolæmi, der er arveligt betinget forhøjet kolesterol i blodet, er stærkt associeret med øget risiko for udvikling af blodpropper, og databasen gør det muligt blandt andet at lave familiestamtræer for FH-patienter, så slægtninge med potentielt arveligt forhøjet kolesterol kan opspores.

»Det er et rigtig vigtigt redskab til at finde patienter med arveligt forhøjet kolesteroltal, der er en af de primære risikofaktorer for udvikling af blodprop i en ung alder. Det er også min vurdering, at de praktiserende læger er blevet bedre til at identificere personer med familiær hyperkolesterolæmi, da vi får flere henvendelser fra praksis. Der er dog stadig brug for at intensivere indsatsen,« siger Merete Heitmann.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Hun peger blandt andet på, at de praktiserende læger udskriver 90 pct. af alle recepter i Danmark, og at de også ofte står med ansvaret for at få diagnosticeret familiær hyperkolesterolæmi.

»De skal både finde patienterne, være i stand til at stille diagnosen og sætte patienterne i den rette forebyggende behandling. Vi har et fælles ansvar for at få de praktiserende læger til at huske på sygdommen familiær hyperkolesterolæmi og videresendelse til familieopsporing. Det er både vigtigt at finde og følge disse patienter,« siger Merete Heitmann.

Ny medicin sætter nye standarder

Foruden det opsporende arbejde er der også inden for de seneste år udviklet medicin, som er bedre til at sænke kolesteroltallet og forebygge dannelsen af blodpropper sammenlignet med tidligere lægemidler.

Merete Heitmann tænker især på PCSK9-hæmmere, som læger inden for de seneste år har fået mulighed for at lægge til som behandling til at sænke kolesteroltallet og forebygge blodpropper.

PCSK9-hæmmerne har gjort det lettere at komme i mål med behandlingen og få kontrol over kolesteroltallet.

I 2022 blev der på den årlige europæiske hjertekongres for European Society of Cardiology (ESC) også fremlagt langtidsdata fra det såkaldte FOURIER-OLE-studie med evolocumab, og de data viste entydigt, at jo hurtigere behandling med en PCSK9-hæmmer igangsættes, jo bedre går det patienterne i forhold til kardiovaskulære endepunkter.

»Studiet understregede vigtigheden af at lave en tidlig indsats i forhold til at sænke folks kolesteroltal så hurtigt som muligt. Data viste også, at vi sikkert kan fortsætte behandlingen på den lange bane. Vi skal meget hurtigt gøre os det klart, om patienterne er i mål med deres kolesteroltal, og jo hurtigere vi kan sætte dem, som allerede har haft en blodprop, i behandling med en PCSK9-hæmmer, desto bedre. Vi skal også være opmærksomme på ikke at slippe patienterne for tidligt igen, hvilket vi også er blevet bedre til,« forklarer Merete Heitmann.

Rygning er på vej ned

En anden årsag til den positive tendens for blodpropper i Danmark er ifølge Merete Heitmann, at en mindre andel af os ryger sammenlignet med før i tiden.

Rygning er stærkt forbundet til udvikling af hjerte-kar-sygdomme og iskæmisk hjertesygdom, så færre rygere vil alt andet lige lede til færre tilfælde af blodpropper i fremtiden.

Tilknytninger

Følgende relevante tilknytninger til virksomheder er indberettet til Lægemiddelstyrelsen i 2020, 2021 og 2022:

Merete Heitmann: Amgen, foredrag (2022, 2021), AstraZeneza, foredrag, (2022, 2021), Novartis, foredrag (2022), Bayer, foredrag (2021), Sanofi, foredrag (2021), Amarin Pharmaceuticals, foredrag (2021)

Derfor mener Merete Heitmann også, at det potentielt kan være en lavthængende frugt at få flere unge til at holde op med at ryge, da dette vil reducere forekomsten af blodpropper blandt danskerne i fremtiden

»Det er selvfølgelig også et politisk spørgsmål, hvordan man skal komme i mål med det, men det er klart, at hvis vi kan få unge til at holde op med at ryge, vil det være den billigste måde at forebygge hjerte-kar-sygdom,« siger hun.

Andre kan reducere forekomst

Når overlægen kigger fremad, ser hun også, at andre nye lægemidler kommer til at påvirke antallet af blodpropper i Danmark.

Det drejer sig blandt andet om SGLT-2-hæmmere, der har vist sig at være rigtig gode til behandling af både type 2-diabetes, nyresygdom og hjertesvigt, men også har vist sig at kunne forebygge kardiovaskulære endepunkter.

Merete Heitmann tror, at i takt med at flere patienter med forskellige sygdomme kommer i behandling med SGLT-2-hæmmere, vil færre personer i de patientgrupper udvikle blodpropper, og det vil kunne ses i tallene over de kommende år.

»Disse lægemidler har vist sig at være rigtig gode til rigtig mange patientgrupper. Det har styrket samarbejdet mellem de forskellige fagspecialister og på tværs af sektorerne og vil forventelig afspejle sig i, at vi sammen bliver bedre til at forebygge blodpropper,« siger hun.