Færre dør af stroke – men tallet skal længere ned

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

For de omkring 12.000 danskere, som hvert år bliver ramt af et stroke, ser prognosen langt bedre ud i dag, end den gjorde for 20 år siden.

Omkring årtusindeskiftet døde ca. 12 pct. af alle danskere, der fik en blodprop i hjernen, men det tal er i dag faldet til omkring 8 pct. Prognosen efter en hjerneblødning er forbedret fra en dødelighed omkring 40 pct. til nu omkring 27 pct.

Flere kommer i dag også ud på den anden side af et stroke uden alvorlige mén, og genoptræningen er også blevet bedre til hurtigere at få folk tilbage på benene.

Alligevel er der fortsat rum til forbedring i det danske sundhedsvæsen, så endnu flere overlever, og endnu flere kan se tilbage på et veloverstået stroke.

Det mener i hvert fald overlæge, professor og leder af Dansk Stroke Center, Aarhus Universitetshospital, Grethe Andersen.

»Der er sket meget inden for de seneste 20 år, og jeg tror, at vi også over de kommende år vil se gennembrud inden for området. Det er jeg optimistisk omkring. Men vi har også rum til forbedringer flere steder i forhold til bl.a. forebyggelse, i forhold til at få flere i akut behandling og i forhold til at få folk hurtigt videre i kvalificeret genoptræning,« siger hun.

Dagens Medicin har i denne artikel sat Grethe Andersen i stævne til en snak om, hvor vi i Danmark står i forhold til behandling af patienter med stroke, og hvordan hun ser på fremtiden.

Rygning er en stor synder

Hvis vi begynder med tilbageblikket, er der sket meget på både den forebyggende front og behandlingsfronten i Danmark. Dødeligheden er faldet, og det skyldes primært to ting: Folk er holdt op med at ryge, og der er kommet bedre forebyggende medicin på markedet.

Det er ikke sådan, at færre danskere har atrieflimren, men behandlingen er blevet bedre, og det giver beskyttelse mod blodpropper i hjernen og færre hjerneblødninger

Grethe Andersen, overlæge, professor og leder af Dansk Stroke Center, Aarhus Universitetshospital

Vedrørende den forebyggende medicin adresserer lægemidlerne de tre hyppigste årsager til stroke, som er åreforkalkning, blodprop fra hjertet eller forhøjet blodtryk.

Før medicinen kan have en effekt, skal lægerne udskrive recepter til deres patienter, og netop lægerne har en stor aktie i de flotte danske tal for overlevelse ved stroke.

»Andelen af folk, som dør i forbindelse med stroke, er faldet, fordi folk er holdt op med at ryge, og fordi læger er blevet rigtig dygtige til at identificere de patienter, som har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller andre risikofaktorer for stroke, og efterfølgende få dem i behandling,« forklarer Grethe Andersen.

Bedre medicin giver færre hjerneblødninger

Foruden de nævnte præventive behandlinger har lægerne også fået flere andre værktøjer i deres medicintaske, herunder især bedre antikoagulerende midler til behandling af atrieflimren.

Det har reduceret behovet for brug af Marevan, der tidligere blev brugt til blodfortynding, men som også var forbundet med øget risiko for blødninger, bl.a. blødninger i hjernen.

Skiftet fra Marevan til nye orale antikoagulerende midler (NOAK) kan mærkes på Dansk Stroke Center.

»Det er ikke sådan, at færre danskere har atrieflimren, men behandlingen er blevet bedre, og det giver beskyttelse mod blodpropper i hjernen og færre hjerneblødninger. Prognosen for patienterne er bedre i dag, og det skyldes primært, at vi ser færre alvorlige tilfælde af stroke og flere af de tilfælde, der er milde og lettere at behandle,« siger Grethe Andersen.

Nye behandlinger var revolutionerende

Når en patient først har fået et stroke, er lægernes muligheder for at redde hjernevæv, som ellers ville gå til grunde på grund af svigtende blodforsyning, også blevet bedre.

Det gælder især den akutte behandling med trombolyse og trombektomi, der blev til landsdækkende behandlingstilbud i hhv. 2008 og 2015.

Ved trombolyse opløses små blodpropper medicinsk, mens trombektomi involverer fjernelse af en stor blodprop via kateter.

I dag får mange et næsten normalt liv efter stroke, men omkring 30 pct. bliver afhængige af hjælp eller kommer på plejehjem efterfølgende. Det tal vil vi selvfølgelig gerne have længere ned

Grethe Andersen, overlæge, professor og leder af Dansk Stroke Center, Aarhus Universitetshospital

Ved begge behandlinger er tid dog den vigtigste faktor for behandlingens succes, da længere tid med manglende blodforsyning betyder mere vævsskade.

»Vævsskaden vokser i løbet af det første døgn, medmindre blodproppen fjernes. I dag får mange et næsten normalt liv efter stroke, men omkring 30 pct. bliver afhængige af hjælp eller kommer på plejehjem efterfølgende. Det tal vil vi selvfølgelig gerne have længere ned,« siger Grethe Andersen.

Flere skal i akut behandling

I Danmark bliver 50 pct. af patienter med stroke evalueret akut i forhold til behandling med trombolyse og/eller trombektomi. 24 pct. får et akut behandlingstilbud, og selvom det er markant højere end i eksempelvis USA, hvor tallet er under 10 pct., ser Grethe Andersen det gerne komme højere op.

Én ud af fire patienter, der bliver behandlet med trombektomi, kommer hurtigt ud på den anden side af behandlingen med et godt udfald. For trombolyse er det én ud af otte.

»Det er meget effektive behandlinger, som vi gerne vil kunne tilbyde flere patienter. Derfor samarbejder vi med Trygfonden om oplysningskampagnen Red Hjernen for at få flere patienter hurtigt ind til behandling. Vi har også igangsat projekter, hvor vi bl.a. ser på muligheden for at bruge billeddiagnostik til hurtigt at identificere patienter, der stadig kan behandles, selvom tidsvinduet for behandling med trombektomi eller trombolyse er overskredet eller ikke kendes,« fortæller Grethe Andersen.

»Vi har derudover etableret et samarbejde med ambulancetjenesten, så der allerede undervejs til hospitalet kan stilles en diagnose, og håbet er at kunne påbegynde en specifik strokebehandling hurtigere end i dag. Der er en klar sammenhæng mellem at komme hurtigt i behandling og et godt udfald. Det vil vi gerne forbedre.«

Alarm og bedre rehabilitering

Fremadrettet ser Grethe Andersen også flere andre områder, der kan forbedres med henblik på at øge chancerne for, at patienter kommer ud på den anden side af et stroke med både livet og førligheden i behold.

Stroke er en betegnelse, som dækker over både blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Andelen af blodpropper er 85 pct., mens 15 pct. er hjerneblødninger. I dag er risikoen for at dø inden for en måned af et stroke 8 pct., mens risikoen for at dø inden for en måned af en hjerneblødning er 27 pct.

»Vi ved, at enligt boende med akutte symptomer på stroke kan have vanskeligt ved at tilkalde hjælp. Dansk Stroke Center samarbejder derfor med Ingeniørhøjskolen om udvikling af et alarmsystem, der ved hjælp af bevægelsessensorer kan fortælle pårørende, hvis der ikke kan registreres bevægelser f.eks. fra rum til rum som forventet – en slags omvendt tyverialarm, der kan indikere, at den enlige er faldet om med eksempelvis et stroke. Alarmen skal gøre det muligt hurtigere at finde ud af, om der er noget galt, så der kan tilkaldes hjælp,« fortæller Grethe Andersen.

I Danmark er der inden for området også fokus på at forbedre den opfølgende rehabilitering efter et stroke. Bl.a. bliver der fra forskere og lægers side arbejdet på bedre registrering af funktionsdygtighed (i Dansk Apopleksiregister) tre måneder efter stroke for på den måde at sikre, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt til den enkelte patient, og sikre, at alle modtager en optimeret behandling.

»Lige så snart vi begynder at måle på noget, bliver tingene forbedret. Det skyldes, at man får en bevidsthed om det. Vi vil gerne kvalitetssikre den behandling, vi giver til patienter efter et stroke, og sikre, at alle får den behandling, som de har ret til,« siger Grethe Andersen.