Europæiske karkirurger i kø til nyt kursus på Rigshospitalet

Patienter med udposninger på hovedpulsåren skal helst opereres, inden udposningen brister.

Operationen foregår mest skånsomt, når kirurgen via katetre gennem lyskens pulsåre forer udposningen indvendigt under røntgengennemlysning. Det er et kompliceret indgreb, der kræver en dygtig specialist.

Det kræver dog træning at skabe en dygtig specialist, og derfor har Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet i samarbejde med Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) og European Society of Vascular Surgery etableret det første certificerede kursus i teknikken på europæisk jord.

Fra forskningen ved vi, at det øger patientsikkerheden, når man som karkirurg træner på en simulator fremfor på patienter

Jonas Eiberg, professor og overlæge, Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet

Kurset blev afholdt for første gang i uge 45, og det blev et overvældende tilløbsstykke, hvor flere håbefulde karkirurgiske aspiranter fra hele Europa måtte på venteliste, da kurset hurtigt blev fyldt op.

»Konsekvenserne af selv små fejl ved dette indgreb er ofte store, og indgrebet er teknisk kompliceret. Derfor har vi lavet dette kursus, og ud fra interessen er det tydeligt, at det også er efterspurgt. På vores første kursus blev alle 12 pladser fyldt op med det samme, og der var yderligere seks personer på venteliste,« fortæller en af initiativtagerne til etableringen er det certificerede kursus, professor og overlæge på Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet Jonas Eiberg, der også er tilknyttet CAMES.

Mesterlære hører fortiden til

Indgrebet, hvor en karkirurg via lysken indsætter en stentgraf hos patienter med udposninger på hovedpulsåren, kræver en rolig hånd. Bliver stentgrafen for eksempel ikke udløst det rigtige sted, kan det betyde, at patienten mister en nyre, eller at foringen ikke slutter tæt.

Proceduren bliver traditionelt tillært med mesterlæreprincippet, hvor erfarne karkirurger opererer patienter sammen med en yngre kirurg og viser, hvordan tingene skal gøres, og hvad man skal være opmærksom på.

Denne form for mesterlære gør dog oplæringen af den yngre karkirurg sekundær og langsommelig.

»Vi ved bare, at der ofte sker det, at den erfarne kirurg overtager i de kritiske øjeblikke. Sådan skal det selvfølgelig være for at sikre patientsikkerheden, men det gør, at det tager længere tid for den yngre kirurg at blive ekspert i indgrebet. Derfor så vi et behov for et kursus, hvor yngre karkirurger lærer at foretage indgrebet og også blive certificeret til at gøre det efter Rigshospitalets standarder. Er man ikke i stand til at gennemføre operationerne på simulatoren tilfredsstillende, består man ikke. Man kan sammenligne det med at bestå en køreprøve,« fortæller en anden af forskerne bag det kursus, som Rigshospitalet har afholdt, læge og ph.d.-studerende Rebecca Skov.

Skal mestre syv punkter

Kurset er udviklet efter videnskabelige principper og metoder inden for simulationstræning af netop karkirurger. Meget af den benyttede viden har gruppen bag kurset selv tilvejebragt gennem målrettet forskning.

Kurset varer tre dage, og over 25 timer bliver kursusdeltagerne undervist i teknikken, samtidig med at deres individuelle læringskurver bliver etableret.

For at bestå kurset skal kursusdeltagerne vise, at de kan mestre operationen inden for syv punkter, der er kritiske for en vellykket operation.

Det drejer sig blandt andet om at udløse stentgrafen det rigtige sted i hovedpulsåren og vise, at man kan navigere guidewires sikkert rundt inde i patienten under røntgengennemlysning. Det betyder blandt andet, at kursisten lærer at manøvrere i tre dimensioner ud fra et todimensionelt billede.

»For hvert punkt giver vi en score mellem ét og fem, og vi har i tidligere studier valideret, hvad bestågrænsen skal være. Det skal kursisterne opnå på alle syv punkter, før de kan bestå og blive certificeret,« forklarer Rebecca Skov.

Simulationer sikrer kvalitet

Kursisterne træner i en simulator, der meget livagtig opfører sig som en patient under en rigtig operation.

Kursisterne bliver i løbet af de tre dage undervist af førende eksperter fra karkirurgiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Oslo universitetssykehus og Rigshospitalet.

Hver en del af de tekniske aspekter af indgrebet bliver nøje vurderet, ligesom kursusdeltagerne også får målt deres hjerterytme.

Indgreb og kursus

På Rigshospitaler bliver der årligt udført mere end 150 behandlinger af udposninger på hovedpulsåren.

Indgrebet er noget, som alle speciallæger i karkirurgi skal kunne udføre. Der er i Danmark omkring 100 speciallæger i karkirurgi.

I USA er det normalt, at kirurger skal certificeres hvert tredje til femte år for at vise, at de er i stand til at udføre komplicerede operationer.Det kursus, som Rigshospitalet udbyder, koster kursusdeltagerne 2.000 euro plus transport og overnatning i København. Omkring 10 pct. af kursisterne dumper kurset. Kurset er tiltænkt unge karkirurger, der skal til at starte oplæring i denne operationstype.

»Fra forskningen ved vi, at det øger patientsikkerheden, når man som karkirurg træner på en simulator fremfor på patienter. Det reducerer også fejl og gør operationerne hurtigere. Det svarer lidt til at blive uddannet pilot. Der har piloterne landet et fly utallige gange, inden de gør det i virkeligheden. Det er det samme med vores simulatorer, hvor karkirurgerne kan udføre indgrebet mange gange, inden de slippes løs på patienter,« siger Jonas Eiberg, som også er hovedkursusleder for karkirurgien i Danmark og igennem mange år har ledet uddannelsen af karkirurger i Europa.

Certificerende simulationskurser

Det nyetablerede kursus er ikke det sidste af sin slags, hvis man spørger Jonas Eiberg og Rebecca Skov.

Inden for karkirurgien har forskerne fra Rigshospitalet lavet en behovsanalyse og identificeret områder, hvor der er behov for simulationskurser.

Den liste er forskerne nu ved at arbejde sig igennem, så der løbende bliver udbudt nye kurser, der certificerer karkirurger i komplicerede operationer og undersøgelser.

»Dette er det første af sin slags i Europa, og vi har planer om at udvide med flere certificerende kurser. Hvis jeg får lov til at bestemme, bliver det mere reglen end undtagelsen, at karkirurger skal certificeres til at udføre bestemte indgreb. Det er med henblik på patientsikkerheden, fremtiden og opkvalificering af kirurgerne simpelthen en ‘no-brainer’. Vi kan også se, at netop fordi der er noget på spil, altså at kursisterne kan dumpe, gør det dem topmotiverede og velforberedte. Det er alt sammen med til at uddanne bedre karkirurger, der er komfortable ved at udføre komplicerede indgreb og dermed forbedre patientsikkerheden,« siger Jonas Eiberg.