Én hjerteløber er godt – flere hjerteløbere er bedre

Hjerteløberordningen har siden 2020 været en fast del af responset, når nogen ringer 112 i forbindelse med, at en person er faldet om med hjertestop uden for et hospital.

Nu viser en gennemgang 906 hjertestop i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, at antallet af hjerteløbere, som iler til hjælp, har betydning for, om der bliver udført potentielt livreddende hjertelungeredning, og om der bliver brugt en hjertestarter.

Resultatet af undersøgelsen kan ifølge en af forskerne bag den danne grundlag for kalibrering af de algoritmer, som sender besked til hjerteløbere, når der er brug for hjælp.

Det taler for, at det var rigtigt, da vi i Danmark hævede antallet fra 10 til 20 hjerteløbere, der bliver alarmeret i forbindelse med et opkald til 112 om et hjertestop

Mads Gregers, læge og ph.d.-studerende, Region Hovedstadens Akutberedskab

»Vores studie giver os et praj om, hvorvidt vi overordnet set alarmerer det korrekte antal hjerteløbere. Vi kan i vores undersøgelse se, at det har en positiv effekt på hjertelungeredning og brug af hjertestartere, desto flere hjerteløbere der kommer til hjælp, inden ambulancen ankommer. Det taler for, at det var rigtigt, da vi i Danmark hævede antallet fra 10 til 20 hjerteløbere, der bliver alarmeret i forbindelse med et opkald til 112 om et hjertestop,« fortæller læge og ph.d.-studerende Mads Gregers fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Forskningen er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.

150.000 hjerteløbere i Danmark

Den danske hjerteløberordning blev initieret i Region Hovedstaden i 2017 og blev national fra 2020.

Ordningen indebærer, at ved et opkald til 112 om muligt hjertestop uden for et hospital får 20 ud af landets 150.000 hjerteløbere besked på deres telefon om, at nogen har brug for hjælp.

Alarmen går til de 20 hjerteløbere, der er tættest på den person, som er faldet om, dog maksimalt fem kilometer væk.

Ordningen fungerer også således, at for hver fem hjerteløbere, der bliver aktiveret, bliver én sendt direkte til hændelsesstedet, mens fire andre først bliver sendt i retning af en hjertestarter.

»I vores tidligere forskning har vi vist, at det, at der kommer en hjerteløber til hændelsesstedet, har en positiv effekt på chancerne for, at der bliver udført hjertelungeredning eller givet stød med en hjertestarter, inden ambulancen kommer. I dette studie ønskede vi at kortlægge, hvad det har af betydning, at der kommer flere hjerteløbere til,« forklarer Mads Gregers.

Analyseret forløbet ved 906 hjertestop

I studiet har forskerne analyseret på data fra 906 tilfælde af hjertestop, hvor der er blevet tilkaldt hjerteløbere.

Data, hvad angår andelen, der modtager hjerte-lunge-redning eller stød af en hjertestarter, har forskerne fra Dansk Hjertestopregister (DHR), mens hjerteløbere samtidig har svaret på spørgeskemaer i forbindelse med tilkald til hjertestop. Hjerteløberne har blandt andet svaret på, om der blev udført hjertelungeredning, og om der blev benyttet hjertestarter. De har også svaret på, om de kom før eller efter ambulancen.

Undersøgelsens primære endepunkter var således andelen af personer, der fik hjertelungeredning, og andelen af personer, der blev forsøgt genoplivet med hjertestarter inden ambulancens ankomst.

Et sekundært endepunkt i studiet var, om antallet af hjerteløbere havde betydning for overlevelsen inden for 30 dage efter hjertestoppet.

Det er et rigtig flot resultat, at så mange modtager hjertelungeredning i Danmark. At vi kommer helt op på 95 pct. viser, at hjerteløberordningen virker

Mads Gregers, læge og ph.d.-studerende, Region Hovedstadens Akutberedskab

»Men det er vigtigt at sige, at vores studie ikke var gearet til at se en effekt på overlevelse,« siger Mads Gregers.

Endelig har forskerne også set på, hvor mange hjerteløbere der rent faktisk responderer på en alarm.

30 pct. reagerer på en alarm

For det første viser studiet – måske ikke overraskende – at der er en lineær sammenhæng mellem antallet af hjerteløbere, der bliver alarmeret, og antallet af hjerteløbere, der accepterer alarmen, skynder sig mod hændelsesstedet og når frem, inden ambulancen gør det.

Ifølge Mads Gregers kan det resultat bruges direkte i de algoritmer, som alarmerer hjerteløberne. Med tallene kan man meget tydeligt se, hvor mange hjerteløbere man skal alarmere, hvis man som eksempel ønsker, at gennemsnitligt tre, fem eller otte hjerteløbere når frem til hændelsesstedet før ambulancen.

For det andet viser data, at omkring 30 pct. af hjerteløberne accepterer en alarm.

»I Danmark startede vi med at alarmere 10 hjerteløbere, men det var for få til at sikre, at nogen accepterede alarmen. Derfor satte vi tallet op til 20 alarmer,« siger Mads Gregers.

Jo flere jo bedre

Studiet viser også, at sandsynligheden for hjertelungeredning og brug af hjertestarter stiger, jo flere hjerteløbere, der kommer frem til ulykkesstedet.

Vedrørende hjertelungeredning så stiger sandsynligheden fra 75-78 pct. uden en hjerteløber til 95 pct., hvis blot én hjerteløber når frem. Der er til gengæld ikke yderligere effekt af, at flere hjerteløbere når frem.

»Det er et rigtig flot resultat, at så mange modtager hjertelungeredning i Danmark. At vi kommer helt op på 95 pct. viser, at hjerteløberordningen virker,« siger Mads Gregers.

Brugen af hjertestarter stiger også, hvis der kommer en hjerteløber til stedet, men hvor der ved hjertelungeredning ikke er nogen additiv effekt af flere hjerteløbere, er der det ved brug af hjertestartere.

Oddsene for at få stød af en hjertestarter stiger med en faktor to, hvis der blot kommer én hjerteløber til. Ved to hjerteløbere stiger odds til 2,88, og ved tre hjerteløbere stiger oddsene til fire.

»Der er en statistisk trend og en positiv sammenhæng mellem antallet af hjerteløbere, der når frem inden ambulancen, og sandsynligheden for, at der bliver brugt en hjertestarter. Det er interessant, fordi det kan hjælpe til med at sætte forskellige landes hjerteløberprogrammer op, så de kommer i mål med deres ambitioner. Her kan man justere i antallet af alarmerede hjerteløbere, efter hvor høj sandsynlighed man vil have for brug af en hjertestarter og med hensyntagen til, hvor mange hjerteløbere man vil forstyrre med en alarm,« forklarer Mads Gregers.

Dansk studie af overlevelse er det første i verden

Endelig kiggede forskerne også på overlevelse inden for 30 dage af hjertestop, men her fandt de faktisk ingen forskel på, om eller hvor mange hjerteløbere der kommer til.

Studiet var heller ikke gearet til det, men det falder ind i et område, hvor der faktisk ikke er særlig god evidens for, at hjerteløberordninger betyder noget for overlevelsen ved hjertestop.

Dette kan dog blive belyst af et stort dansk studie, der foregår i øjeblikket, og hvor forskere, herunder Mads Gregers, undersøger i et randomiseret forsøg, om en alarm til en hjerteløber overhovedet betyder bedre chancer for overlevelse ved et hjertestop.

»Vi er de første i verden til at lave sådan et studie, der endegyldigt kan svare på, hvilken effekt hjerteløberordninger har på overlevelsen ved hjertestop,« siger han.